You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

INCUBA styrker iværksættermiljøet i Aarhus med ny profil

INCUBA styrker sit iværksættermiljø med ansættelsen af Jacob Mogensen som Director of Acceleration & Investor Relations. Der tilføres betydelig ekspertise til miljøet, som ser frem til at drage nytte af Jacobs dedikation og baggrund.

INCUBA styrker sit iværksættermiljø med ansættelsen af Jacob Mogensen som Director of Acceleration & Investor Relations. Der tilføres betydelig ekspertise til miljøet, som ser frem til at drage nytte af Jacobs dedikation og baggrund.

This post is also available in: English

INCUBA, et af de førende innovations- og iværksættermiljø i Aarhus, har netop annonceret Jacob Mogensen som deres nye Director of Acceleration & Investor Relations. Med mere end 15 års erfaring inden for innovation og iværksætteri i Danmark tilføjer Jacob en værdifuld dimension til INCUBA-teamet og det bredere erhvervslandskab.

Før hans tiltrædelse hos INCUBA har Jacob Mogensen spillet en betydelig rolle i udviklingen af Agro Business Park og har siden 2020 bidraget aktivt til den nationale klynge, Food and Bio Cluster. Hans engagement har ikke blot været med til at fremme den nationale dagsorden om at omsætte forskning til bæredygtig forretning, men har også inkluderet coaching af adskillige startups og succesfuld facilitering af investeringer fra både offentlige og private kilder.

De seneste fire år har Jacob varetaget ansvaret for daglig drift af iværksætteri og inkubationsaktiviteter, primært i Agro Business Park i Foulum, samt Agro Food Park i Aarhus og hos Symbion i København. Med en uddannelse som Cand. Merc. International Business bringer Jacob værdifuld erfaring med det danske erhvervsfremmesystem til sin nye rolle hos INCUBA.

Jacob Mogensen ser frem til udfordringerne i sin nye position og udtaler,

“Jeg glæder mig enormt meget til at blive en del af INCUBA og særligt arbejde med INCUBA StartupLab, investorer og mentorer. Jeg ser frem til at bidrage til at gøre miljøet endnu stærkere og bringe mine kompetencer i spil, særligt på soft funding området. Min filosofi for startups er lidt ligesom hos Team Danmark: Vi bliver nødt til at have bredden med for at få eliten. Og det glæder jeg mig rigtig meget til at sætte i spil her i INCUBA.”

INCUBA ser med spænding frem til at integrere Jacobs ekspertise og entusiasme for at styrke innovationsmiljøet og yderligere støtte op om iværksætteri i regionen. Vi byder Jacob Mogensen varmt velkommen til INCUBA og ser frem til en givende og succesrig indsats i hans nye rolle.

UGENS STARTUP: