You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

International startup har hjulpet Microsoft med robotsikkerhed: Flytter nu til inkubator i Odense

Grundlægger og administrerende direktør i Scurid, Sushant Pandey – Foto: Odense Robotics.

Scurid vil undgå hackede robotter og sørge for datasikker produktion, og det får de nu hjælp til af Odense Robotics StartUp Fund.

Scurid vil undgå hackede robotter og sørge for datasikker produktion, og det får de nu hjælp til af Odense Robotics StartUp Fund.

Automatiserede maskiner opererer på baggrund af data, og jo flere af maskinerne, der er forbundet, jo større er faren ved læk, hackerangreb og lignende.

Her kommer det internationale startup Scurid ind i billedet, da de står bag software til forbedring af data- og cybersikkerhed inden for robotproduktion. Nu flytter virksomheden til Odense, hvor de får støtte og vejledning til videreudvikling fra Odense Robotics StartUp Fund og robotinkubatoren hos Teknologisk Institut.

Hos Scurid er man yderst motiveret for at løse de udfordringer, der bliver mere og mere omfattende, som tiden går.

“Jeg vågner hver morgen for at løse dette komplekse problem med sikkerhed. Vi har så mange enheder, der hver dag bliver forbundet og dermed skaber nye muligheder på en god måde. Men det giver også udfordringer som at blive hacket, blive kompromitteret og datalækage. At kunne løse dette komplekse problem, som i nogle tilfælde kan være med til at redde liv, er virkelig den drivende faktor for mig,” fortæller grundlægger og administrerende direktør i Scurid, Sushant Pandey, i en pressemeddelelse fra Odense Robotics.

Den perfekte testplads

Scurid, der i forvejen arbejder med selskaber som Arrow Electronics, Microsoft og danske TrustStamp, ser meget positivt på inkubatoren og deres nye placering i Odense.

“Inkubatoren er en perfekt testplads for os, hvor vi kan få støtte, afprøve vores software og få råd til, hvordan vi bedst muligt opbygger virksomheden med udgangspunkt i hele vores idé. En af de største risici, som vi forsøger at løse lige nu, er adgangen til de private oplysninger, som kan være adgangskoder, forskellige API-nøgler og så videre, der bruges i produktionsprocessen og robotteknologien. Så vi reducerer det angrebsareal for disse forskellige virksomheder ved at automatisere den proces,” forklarer Sushant Pandey.

Kort sagt har Scurid udviklet en softwareplatform, der gør det mere enkelt og nemmere at spore og godkende tilliden af data. Det vil sige, at man allerede i produktionsprocessen af robotterne sikrer mod hacking og kompromittering af data.

Oprindeligt er Sushant Pandey fra Indien, men bor i øjeblikket i Tyskland, indtil han snart flytter til Odense. Medstifteren af Scurid, Darrell Lords, er amerikaner, men bor i Japan. Virksomheden har derfor kontorer både i Japan og Danmark, men deres hovedkontor kommer til at være i Odense.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY