Venture Health Lab

Medicogiganten GE Healtcare og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi har startet et acceleratorprogram målrettet early stage startups indenfor life-science og healthcare – og søger nu danske deltagere.

En bølge af nye startups sprudler frem indenfor healthcare og lifescience, og bag dem står dygtige iværksættere, som lægger deres ekspertise i ambitiøse mål: At skabe produkter der kan påvirke, ændre og forbedre livene for tusindvis af mennesker.

Men de nye startups er på vej ind i en videnstung industri, hvor der ofte er langt fra ide til færdigt produkt, og det kan være svært at få fodfæste som ny spiller.

Derfor har GE Healthcare og EIT Health – en del af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi – etableret en accelerator i Budapest kaldet Health Venture Lab, som skal hjælpe early stage startups fra hele Europa indenfor healthcare og lifescience.

“At lave en virksomhed der takler de dybe problemer indenfor healthcare er svært. Derfor samler GE Healthcare sin ekspertise og sit netværk indenfor EIT Health for at hjælpe med at løse de problemer, som højt kvalificerede og ambitiøse individer møder, når de driver deres virksomhed,” skriver den nye accellerator i en pressemeddelse.

Søger danske startups til Budapest-accelerator

Health VentureLab ønsker at skabe et fleksibelt og international miljø, og derfor leder de lige nu efter kvalificerede startups i Danmark, der har en tradition for at skabe store healthcare-virksomheder.

Forløbet giver deltagerene adgang til akademisk og industriel ekspertise, et internationalt økosystem og skræddersyet coaching fra både forretnings- og ekspert-coaches. Ved at holde fokuseret på healthcare vil programmet gå i dybden med branchespecifik viden – og knowhow til at takle de branchespecifikke udfordringer.

20 teams får muligheden for at deltage i det 4 måneder lange program, som er gratis at deltage i for de få udvalgte. Health VentureLab dækker en del af udgifterne til transporten, og det eneste der kræves til gengæld, er et stærkt team med en god ide og en dedikeret indsats.

Programmet starter 31. august og sidste chance for ansøgning er 8. august:

Tilmelding foregår her: http://www.hvlab.eu/#Applymenu.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.