Det danske startup-økosystem er vokset eksplosivt det seneste årti. En millioninvestering til vækst i en startup var for ti år siden ret eksotisk. I dag sker det gange om ugen – også selvom den risikovillige kapital lige nu holdes tættere til kroppen end tidligere.
De mange investeringer gør det umuligt for os at skrive en artikel om dem alle. Derfor prøver vi sammen med læserne, altså dig, og gode aktører i økosystemet løbende at kortlægge investeringerne.
Læs også: Investeringer: Få ugens overblik over hvor kapitalen bevæger sig hen – TechSavvy
Initiativet er designet til at give investorer, iværksættere og andre interesserede en forståelse af, hvor kapitalen bevæger sig hen, og hvilke områder, der oplever vækst.
Kender du til en investering, som ikke allerede er i databasen, kan du skrive til os på Investering@techsavvy.media.
Ugens investeringer
- Startuppet Contribe har sikret sig en investering på DKK 7,5 millioner til videreudvikling af deres software, som gør det nemt for forbrugere at støtte grønne formål. Investorerne tæller blandt andre RockStart, Human Act og EIFO. Læs her.
- Moxso, der laver AI-baseret anti-phishing software, har hentet en investering på DKK 11.25 millioner fra investorerne Ugly Duckling Ventures og D2 Fund.