Det danske startup-økosystem er vokset eksplosivt det seneste årti. En millioninvestering til vækst i en startup var for ti år siden ret eksotisk. I dag sker det ofte flere gange om ugen – også selvom den risikovillige kapital lige nu holdes tættere til kroppen end tidligere.
De mange investeringer gør det umuligt for os at skrive en artikel om dem alle. Derfor prøver vi sammen med læserne, altså dig, og gode aktører i økosystemet løbende at kortlægge investeringerne.
Læs også: Investeringer: Få ugens overblik over hvor kapitalen bevæger sig hen – TechSavvy
Initiativet er designet til at give investorer, iværksættere og andre interesserede en forståelse af, hvor kapitalen bevæger sig hen, og hvilke områder, der oplever vækst.
Kender du til en investering, som ikke allerede er i databasen, kan du skrive til os på Investering@techsavvy.media.
Ugens investeringer
- Foodtech-startuppet Reduced har afsluttet anden del af en serie A-finansieringsrunde, hvilket bragte den samlede runde op på DKK 60 millioner fra bl.a. European Circular Bioeconomy Fund (ECBF).
- De unge iværksættere bag startuppet Snowii har rejst DKK 2,3 millioner hos en gruppe engleinvestorer til at lancere landets første uafhængige prissammenligningsplatform for skirejser. Læs mere her.
- FlightLogger har sikret en ny vækstrunde fra Arcadea Group, der skal accelerere deres internationale ekspansion og udvikle nye AI-funktioner. Læs mere her.