You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Investeringsfond køber sig ind: Førende spiller inden for flydende vindmøller får flere penge til vækst

Siden december 2021 har deres flydende vindmølle, TetraSpar Demonstrator, været i drift på 200 meters dybde ud for Norges kyst. Foto: PR.

Stiesdal Offshore og Copenhagen Infrastructure Partners har indgået et strategisk partnerskab for at styrke Stiesdal Offshores position i den flydende vindindustri. Partnerskabet vil udvide deres forretningsstrategi og accelerere udviklingen af flydende havvind.

Stiesdal Offshore og Copenhagen Infrastructure Partners har indgået et strategisk partnerskab for at styrke Stiesdal Offshores position i den flydende vindindustri. Partnerskabet vil udvide deres forretningsstrategi og accelerere udviklingen af flydende havvind.

Stiesdal Offshore og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), via fonden Copenhagen Infrastructure V (CI V), annoncerede i dag et strategisk partnerskab, der sigter mod at positionere Stiesdal Offshore som en førende aktør inden for den flydende vindindustri. Som en del af aftalen har CI V erhvervet en minoritetsandel i Stiesdal Offshore. De økonomiske detaljer omkring transaktionen er dog ikke offentliggjort.

Læs også: Udvider det solcelledrevne robotimperium med investering på 80 millioner: “Er dedikeret til at skalere forretningen” – TechSavvy

Med partnerskabet vil Stiesdal Offshore nu implementere en plan for udvidelse af forretningsstrategien. Hvor de hidtil primært har fokuseret på design og udvikling af flydende fundamenter, vil de nu udvikle sig til at blive en komplet løsning for flydende havvind. Dette betyder, at de vil tilbyde ejer-ingeniørtjenester samt fuld projektstøtte og eksekvering gennem aktivt samarbejde med kunder på alle stadier af flydende havvindprojekter. Formålet med denne udvidelse er at hjælpe kunder med at reducere både omkostninger og kompleksitet i projekter og samtidig accelerere udviklingen af flydende havvind.

“Det rette partnerskab er afgørende for os, og jeg er meget glad for at byde CIP velkommen om bord. Vi har en klar plan for at reducere CAPEX for flydende vind og har udviklet mere end 30 specifikke initiativer for at opnå dette mål. Denne investering vil give os mulighed for at accelerere disse bestræbelser og styrke vores markedsposition, mens vi forbereder os på storskala kommerciel udrulning af flydende havvind i de kommende år,” siger Peder Nickelsen, CEO for Stiesdal Offshore, i en pressemeddelelse.

Verdens første flydende vindmøller

Stiesdal Offshore har udviklet verdens første fuldt industrialiserede teknologi til flydende vindfundamenter, kaldet Tetra. Siden december 2021 har deres flydende vindmølle, TetraSpar Demonstrator, været i drift på 200 meters dybde ud for Norges kyst med en registreret tilgængelighed på henholdsvis 97,0 % og 98,3 % i sine første to år.

Læs også: Syv globale teknologitrends, der vil hjælpe Danmark med at bygge en grønnere, sundere og smartere fremtid – TechSavvy

Som en såkaldt “one-stop-shop” for flydende havvindprojekter vil Stiesdal Offshore spille en central rolle ved at tilbyde ingeniørløsninger til kunder uafhængigt af fundamentets teknologi. Med deres engagement med vindmølleproducenter, certificeringsorganer og andre leverandører gennem hele projektets livscyklus vil de sikre solide projektresultater og reducerer projektets risici betydeligt for kunderne.

Flydende vindindustri har vokseværk

Mellem 2030 og 2040 forventes den flydende vindindustri at vokse markant. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) har flydende vindpotentiale til at øge de globale ressourcer for havvind med en faktor 10. Denne vækstmulighed gør partnerskabet mellem Stiesdal Offshore og CIP særligt vigtigt, da de sammen vil bidrage til at realisere dette potentiale.

Læs også: Startup sikrer millioninvestering til grøn vækst: “Grøn omstilling er en holdsport” – TechSavvy

“Vi er fortsat engagerede i flydende havvind, som vi mener vil spille en vigtig rolle i den globale energiomstilling. Denne investering er et næste skridt i vores bestræbelser på at realisere storskala flydende vindprojekter, og sammen med Stiesdal Offshore ser vi frem til at arbejde på at fremme flydende vindteknologi, forbedre den overordnede projektgennemførelse og reducere omkostningerne,” siger Michael Hannibal, Partner hos CIP.

Styrket af CIP’s investering planlægger Stiesdal Offshore at lancere en række innovative initiativer, der skal bidrage til at reducere omkostningerne og fremme den nødvendige udvikling inden for flydende havvind. Med disse innovationer og løsninger stræber Stiesdal Offshore efter at blive en central aktør i denne komplekse sektor og derved bane vejen for fremtidens flydende havvindprojekter.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

UGENS STARTUP: