Selvom han er begejstret for blockchain-teknologien og de muligheder der følger med, mener serieiværksætter og investor Nicolaj Højer Nielsen, at den medfølgende token-investeringsmodel er inde i en ekstraordinært stor boble.

I løbet af 2017 er Bitcoin og en række andre krypto-valutaer for alvor blevet et investeringsobjekt. Og den succes har ført et nyt fænomen med sig; ”Initial Coin Offerings” – ICO. Her kan man som lægmand bruge sine digitale penge til at investere i nye, mere eller mindre krypto- og blockchain-relaterede startups.

”ICO’s er jo sådan set bare crowdfunding, hvor man betaler med en anden valuta. Så i bund og grund er det bare blevet nemt at investeret i et startup på den måde,” forklarer Nicolaj Højer Nielsen, serieiværksætter og investor.

Læs også: The Pirate Bay vil låne computerkraft i stedet for at vise reklamer

Som udgangspunkt synes han egentlig, at det er fedt, at alle og enhver får mulighed for at investere i startups, så det bliver lettere for startups at rejse den fornødne kapital. Men han er skeptisk for den udvikling, der er i gang lige nu, og er bange for, at mange folk kommer til at miste rigtige mange penge på hypen.

”Fordi Bitcoin, Ether og et par af de andre er stukket helt af – og har gjort nogle ufatteligt rige – er det blevet en god historie. Og det gør, at mange investorer har fået ”FOMO” – fear of missing out. Mange investerer lige pludselig, fordi det er nemt, og man tror det er det nye guld. Det er en klassisk boble, hvor relativt fornuftige mennesker laver dumme ting,” mener han.

årlige startups får vanvids-investeringer

Som udgangspunkt er det egentlig ikke ICO-modellen, der er noget galt med. Problemet er, at hypen sikrer massive investeringer til startups, der ikke har kvaliteten med sig.

“Det er startups, der ikke kunne rejse penge på normal vis – men fordi de laver en ICO og udbyder tokens, så vil folk lige pludselig smide 20 millioner dollars efter tre random fyre,” siger Nicolaj Højer Nielsen.

“Deres traction og team ville måske retfærdiggøre en lille seed investering på under en million kroner for at vise, at de kunne levere og at der er kundeefterspørgsel. Nu får de i stedet 100 millioner kroner i funding, før de har udviklet noget som helst – alene baseret på en løftig forretningsplan der kaldes et “white paper.”

Mangedoblet valuation – udelukkende på hype

Ofte er forretningsplanerne – de såkalde white papers – super ambitiøse, og handler om at skabe en ny platformsøkonomi baseret på blockchain.

Et eksempel er den blockchain-baserede Crowdfunding-platform Acorn Collective, der i skrivende stund forsøger at rejse 50 millioner dollars gennem en ICO. Vel og mærke uden at have en færdig platform eller nogen som helst traction, men alene på ideen om at skabe et alternativ til crowdfunding-platforme som Kickstarter. Til sammenligning tog det platformen Indiegogo fire år i markedet, før de landede en Seed investering på 15 millioner dollars.

Acorn Collectives økosystem
Acorn Collective lover et enorm økosystem omkring deres crowdfunding-platform. De skal bare lige have en ICO-investering på 50 millioner dollars, så de kan begynde at realisere planerne.

I sig selv er de tosidede forretningsmodeller, som kendetegner platforme, vanskelige at få til at flyve. Men samtidig lover mange af de ICO-fundede startups også, at de sideløbende skaber deres egne valuta – og det er et enormt stort løfte.

”Som investor bliver du kun succesfuld, hvis de lykkes med at lave både platform og en ny valuta. Selvfølgelig er der nogle få scams imellem, men 95 procent mener det egentlig godt – de har bare ikke erfaringen eller evnerne til at retfærdiggøre de kæmpestore investeringer, de får ind,” mener han.

Som DotCom-boblen – bare større og uden filter

De seneste uger har Nicolaj Højer Nielsen kørt sin egen lille parodi på en ICO på LinkedIn, hvor han har lanceret sin egen ”Nielsen Coin” – håndtegnet på post-its – og et tilhørende whitepaper – fyldt med blanke sider. Og selvom det ret åbenlyst er en joke, har han faktisk fået en række henvendelser fra sit netværk, som var interesseret i at investere i hans ICO.

”Den bedste analogi er DotCom-boblen i 1999 – der kunne du tage Jensens Elektronik og kalde det .com – og så blev den pludselig det tredobbelte værd,” mener Nicolai Højer Nielsen, der selv har været i IT-branchen siden sluthalvfemserne.

På sigt tror han på, at der nok skal komme en håndfuld succesfulde virksomheder ud af de 2000 ICO’s, der er løbet afsted i år. Men han mener, at der grundlæggende er tale om klassikeren med at overvurdere blockchain-teknologien på kort sigt, og undervurdere den på lang sigt – ligesom med internettet i 1999.

”I 1999 var der ingen tvivl om, at internettet bliver kæmpestort – det er det samme her. Men det tager lang tid at implementere sådan nogle ændringer i samfundet. Dengang foregik hovedparten af de tidlige investeringer bare fra VCs og lignende professionelle investorer. Når internetvirksomhederne kom til en børsnotering, så var der trods alt noget vurdering over det. Nu sker det totalt uden filter.”