Investorerne flokkes om universiteterne: »De startups, der er villige til at lytte, er dem, der klarer den«

Fra robotarme til allergipiller; overalt titter startup-hubs frem hos universiteterne, som i den grad har fået øjnene op for at bygge bro mellem forskning og entreprenørskab. Men hvordan vurderer investorerne egentlig, hvilke uni-startups der kan stå distancen? Vi har spurgt eksperterne om, hvad de kigger efter.

Fra robotarme til allergipiller; overalt titter startup-hubs frem hos universiteterne, som i den grad har fået øjnene op for at bygge bro mellem forskning og entreprenørskab. Men hvordan vurderer investorerne egentlig, hvilke uni-startups der kan stå distancen? Vi har spurgt eksperterne om, hvad de kigger efter.

Artiklen er en del af magasinet ‘From University to Unicorn 2021’. Du kan læse hele magasinet online her.


I 1996 var Sergey Brin blevet pålagt at give rundturen rundt på Stanford University for de aspirerende kandidatstuderende. En af de besøgende var Larry Page, som instinktivt havde god kemi med den ældre rundviser, og ved et rent tilfælde var et venskab født. Blot to år senere lancerede de tjenesten, vi i dag kender som det store, mægtige og allestedsværende fænomen, Google. Direkte fra kollegieværelserne på campus.

Universiteterne er i dag mange ting; ånd, kultur og traditioner. Men de er også i stigende grad blevet arnesteder for skarpe idéer og gode venner. Det øgede fokus på entreprenørskab på de videregående uddannelser har medført, at broen mellem forskning, unge ildsjæle, startups og erhvervslivet er mere gangbar end nogensinde før. Og måske bliver det en af nøglerne, når vi i fremtiden skal løse store samfundsudfordringer.

Men hvordan vurderer investorer og kapitalfonde, hvilke projekter der kan overleve uden for universitets fire vægge?

I virkeligheden ikke meget anderledes, end når man analyserer andre typer startups, mener Mads Lacoppidan, der er Senior Investment Manager i Vækstfonden med speciale i medtech-virksomheder, som ofte er udklækket direkte fra universiteterne.

“Uni-startups er ikke anderledes at analysere end andre startups. Men der er ting, man skal være opmærksom på. Som regel har de studerende eller forskerne et godt teknisk fundament og er stærke på selve forskningen bag en given løsning. Men holdene kan samtidig have en tendens til at være fagligt tunge og kommercielt letbenede. Derfor er dem, der starter noget på tværs af universiteterne altid meget spændende for investorer,” fortæller eksperten.

Det øgede fokus på entreprenørskab går ifølge Lacoppidan hånd i hånd med de ambitioner og det fokus, den yngre generation vokser op med. Det skyldes blandt andet et skift i forståelsen af, hvad det vil sige at være iværksætter, og i dag er både studerende og forskere langt mere tiltrukket af den entreprenante levevej end tidligere.

“For nogle år siden kunne man godt gå gennem uddannelsessystemet uden at have berøring med iværksætteri som en mulig levevej. I dag kan man næsten ikke gennemføre første semester, uden at blive introduceret til det. Det øgede fokus på entreprenørskab gør, at unge ikke længere kun tænker, at de kan blive lønmodtagere. Det er blevet sexet at være iværksætter,” fortæller Mads Lacoppidan.

En menneskelig due dilligence

I takt med at startup-økosystemet er vokset, har uddannelsesinstitutionerne professionaliseret forbindelsen mellem forskning og iværksætteri. Overalt vokser såkaldte hubs frem på universiteterne, som skal sikre, at forskernes eller de studerendes gode projekter og idéer bliver modnet og består både samfundets og erhvervslivets prøver. Samtidig bliver flere og flere engleinvestorer en del af projekterne tidligere i forløbet, for at være med til at stille de rigtige spørgsmål.

En af dem er Danban-engleinvestor Claus Hansen, som har lang erfaring med at investere – særligt i universitetsstartups. Ifølge ham er det langt nemmere at vurdere et projekt, hvis man går tidligt ind i samarbejdet.

“Noget af det vigtigste i analysen af et uni-startup er en såkaldt menneskellig due diligence. Jeg vil gerne lære menneskerne bag at kende gennem 12 måneder, ikke bare gennem de 12 minutter, det tager at holde et pitch. Det er altafgørende for at bedømme, om det her projekt kan blive til noget ude i den virkelige verden.”

“Derfor er det meget svært at ”pick the winners”. I virkeligheden arbejder jeg hellere med at ‘build the winners’. De startups, der er villige til at lytte til andres kompetencer, er dem, der klarer den. Og når man finder den type hold, så skal man slå til,” siger engleinvestoren.

Et tidligt blik på, hvordan erhvervslivet, investorer og fonde vil se på virksomheden kan ofte give pote i det lange løb. For det handler i høj grad om forme en indstilling og et mindset hos de unge ildsjæle, mener den garvede engleinvestor.

“Mange tidlige projekter er ikke investerbare. Jeg er ret vild med akademikere, for de har som regel en dyb, dyb viden om et emne og masser af data, data og flere data, hvilket jo selvfølgelig er godt. Men vi når også et punkt, hvor vi ikke behøver flere data, men i stedet skal finde ud af, hvad vi kan bruge det her til – og det gør man ikke ved at bevise problematikken 17 gange,” fortæller Claus Hansen.


Mikrolegater for studerende

Siden 2011 har Fonden for Entreprenørskab (FFE) arbejdet med såkaldte mikrolegater, som særligt er relevante for studerende og forskere med iværksætterambitioner. Gennem tre ansøgningsrunder om året kan der søges legater på op til 50.000 kroner, og fonden modtager hvert år cirka 400 ansøgninger og uddeler rundt regnet 130 legater.

Tanken bag de små uddelinger handler i lige så høj grad om at være med til at støtte de unge ildsjæle på deres iværksætterrejse.

“På det tidlige stadie har man brug for, at nogen tror på en. Og det er et legat et symbol på. Bare gennem det at skrive en ansøgning, bliver man skarp på sit arbejde og kommer længere i processen. Vi gør en stor dyd ud af, at alle får feedback – uanset om de har fået midler eller ej. Det er altid vigtigt, når man arbejder med unge mennesker, for de er jo i gang med en læringsproces,” fortæller Emilie Normann, der er Chef for Forskning, Analyse og Videregående Uddannelser i FFE.

De seneste tre år (siden 2019) har fonden i samarbejde med Tuborgfondet lanceret en række verdensmålsmikrolegater, der skal opmuntre unge iværksættere til at skabe innovative løsninger til fordel for de største samfundsudfordringer. Legatet fik til efterårets ansøgningsrunde i år rekordmange ansøgere.

“Med vores legater bruger vi også meget energi på at coache de virksomheder, der får tildelt midler. Og vi ser faktisk resultatet af den kvalitetsundervisning og det øgede fokus på entreprenørskab, der er kommet på de danske universiteter henover de seneste år. Vores analyser viser, at de unge startups, vi støtter klarer sig en smule bedre end andre – og det håber vi jo selvfølgelig er fordi, vi giver dem mere end bare penge,” fortæller Emilie Normann.


 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY