Som serieiværksætter har Werner Valeur startet mange virksomheder op, men i dag befinder han sig også på den anden side af bordet som investor. I dette indlæg deler Werner Valeur sine erfaringer med at skifte rolle og guider til, hvor man skal lægge sin risiko. 

Werner Valeur er multi-exit iværksætter, forfatter og foredragsholder. Han har skabt virksomheder siden 2001, solgt fem og er i dag medejer af 15 selskaber. Mere info på www.wernervaleur.com.


Du har solgt en eller flere virksomheder, og nu er det mest naturlige, at du skal være ”investor” eller ”business angel”. Men hvordan er det egentlig at sidde på den anden side af bordet, og hvilke ting skal du være opmærksom på, når du investerer?

Igennem de sidste to år har jeg gjort mig nogle interessante erfaringer, som du får del i her. For selvom det lyder som noget af det mest naturlige i verden at investere i andres startups, når man har gennemført et millionexit, så er det ikke altid oplagt.

Livet som investor er væsensforskelligt fra livet som iværksætter, og det er langtfra sikkert, at det føles lige så naturligt at investere i andre startups som at starte nogle nye eventyr selv.

Det lyder måske indlysende, at investor/business angel-vinklen adskiller sig fra iværksættervinklen, men jeg kan sige, at det for mig har været svært at sætte ord på en række større spørgsmål: Hvad er forskellen egentlig på at starte selv og på at investere i andres startups (eller for den sags skyld at investere i sit eget startup)? Hvorfor investerer andre investorer, og hvornår er det det rigtige tidspunkt at sælge sine andele, hvis man investerer som investor kontra som founder, hvor det er almindeligt at være med på rejsen fra start til exit? De spørgsmål har jeg i de følgende afsnit forsøgt at svare samlet på med afsæt i mine erfaringer.

Iværksætter af hjertet, men kan godt agere investor alene

Jeg ser mig selv som iværksætter; én, som sætter ting i gang, får idéer, innoverer og nyudvikler. Men derfor kan jeg godt gå ind i virksomheder alene som investor, hvor jeg ikke bliver en del af driften eller sluses ind i faste statusmøder. På den måde kan jeg brede min risiko ud, men jeg kan naturligvis ikke være lige meget i alle de virksomheder, som jeg investerer i – det tillader hverken tiden eller båndbredden.

I øjeblikket er jeg inde i ca. 20 virksomheder og kan ikke være en fast del af driften i dem alle. Dog har jeg erfaret, at det kan have sin bagside, fordi nogen alligevel kan have en forventning om, at jeg går og kaster tryllestøv over virksomheden og teamet, som på magisk vis så vil få succes.

Sådan fungerer succes ikke. Det kræver lige dele hårdt arbejde, sved og tårer, hvis det skal lykkes. Nej, det, som jeg kan hjælpe med, er at udpege retningen eller adressere løsninger på konkrete udfordringer. Det er altså en fin balance: penge, strategisk sparring og hjælp, hvor man kan skabe direkte værdi, som en del af investeringen.

Overvej om du er investor eller iværksætter

Der er kæmpe forskel på at være henholdsvis investor og iværksætter. Mens iværksættere kan skabe ting, kommer investorer primært blot med penge (og nogle gange viden). Og mens en founder kan forvente at få sine penge mange gange igen, kan en investor ”nøjes” med at få pengene 5-10 gange hjem. I visse tilfælde mere eller mindre, afhængigt af den konkrete case. Deri ligger der også en iboende forskellighed mellem de to profiler.

Iværksættere har den fordel, at hvis deres virksomhed ikke går, så starter de blot en ny og henter det tabte hjem – hvis man altså er en dygtig iværksætter, som har ”formlen” på start af virksomheder. En investor må derimod lide tabet og have den brede portefølje til at dække det. Lige netop den erfaring er nok det, som adskiller mig fra en traditionel investor, og jeg vil altid mere være en iværksætter: Jeg stræber efter tocifrede ”return on investments” med høj risiko frem for et lavere afkast ved at gå ind i etablerede startups’ senere faser. For jovist er risikoen mindre, når noget er ”bevist,” men afkastet er også lavere.

Jeg lovede dig et konkret investorråd, så det hele kan altså opsummeres til følgende: Overvej, om du er bedst tjent med at starte selv kontra at investere i andres rejser. Det afgørende er risikoprofil og det, som motiverer dig mest. Har du ikke længere risikoprofilen til at starte fra bunden, og kan du acceptere et lavere afkast, så er investorvejen dig. Men hvis du som alternativ kan starte selv, så får du også en helt anden afkastgrad.

Mit råd er derfor, at du skal gøre op med dig selv, hvad du er mest til, hvor dine styrker ligger, og hvilke alternativer du har. Min erfaring er, at ”rene” investorer eller business angels langtfra alle kan starte egne virksomheder, simpelthen fordi de enten mangler idéerne, evnerne eller modet. Derfor er de investorer af nød.

Omvendt har succesfulde iværksættere mulighed for begge dele, og det er mit sidste samlede råd: At man naturligvis spreder sin risiko, så man både går tidligt ind i andres startups og også selv starter nye selskaber fra bunden, hvor prisen for andele er lav, fordi risikoen også er højere. Men her er min sidste pointe så også: Har du først solgt ét selskab (eller flere), så har du nogle ekstraordinære forudsætninger for at gøre det igen, og netop derfor giver det mening at fortsætte ad den vej.