You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Iværksætter guide – 3 gode råd

@Redaktionen

Flere og flere vælger at starte deres egen virksomhed, og det er der god grund til. Muligheden for at arbejde inden for et område, som man selv kan vælge og i høj grad påvirke, samt den større frihed, kan være enormt tiltalende for mange. Men der er dog også meget, man bør være opmærksom på, når man lægger ud som iværksætter. Her får du tre gode tips, der hjælper dig på rette vej i dette nye eventyr.

Det kan ikke siges nok gange: Få styr på reglerne og alle de juridiske detaljer. Det er langt fra alle, der har nogen stor interesse inden for dette felt, men det gør det ikke mindre vigtigt. Hvis du ikke er klar over, hvilke regler, der skal følges, er din nye virksomheds levetid begrænset. Sørg for at komme godt fra start ved at have styr på den juridiske del. Så kan du spare dig selv for en masse problemer og unødvendige udfordringer.

Det er helt forståeligt, hvis du hverken har interessen eller tiden til at dykke ned i de juridiske detaljer. Hvis du gerne vil slippe for arbejdet, men stadig gerne vil føle dig sikker på, at det bliver gjort korrekt, så er en selskabsadvokat den perfekte løsning. Advokaten vil have den nødvendige viden og erfaring, der skal til, for at få din virksomhed på rette spor juridisk. En advokat vil desuden også kunne hjælpe dig med at blive klogere på virksomhedsformer, hvilket er enormt relevant for dig som iværksætter. At vælge den rette selskabsform er nemlig den bedste måde at komme godt i gang på.

Undersøg markedet

Det kan være, du synes, du har en helt fantastisk og unik idé, der vil klare sig vildt godt på markedet. Men sandheden er, at der kan være 50 andre, der har tænkt det samme. Det er desværre svært at finde på noget helt unikt, som andre ikke allerede har tænkt over eller ligger tæt på. Derfor er det enormt vigtigt at undersøge markedet, inden du skyder for meget tid og for mange penge i dit projekt.

Der er ingen, der siger, at du ikke kan komme ind på et marked, hvor der allerede er andre med lignende idéer. Det er bare vigtigt, at du har evnen til at skille dig ud. Det kunne være gennem nye, mere moderne løsninger, der gør det nemmere for forbrugerne at bruge dine services. Det kunne også være, du har exceptionel god kundeservice eller lave priser. Sørg for at være konkurrencedygtig.

Kend din målgruppe

Din målgruppe er den gruppe af mennesker, der naturligt vil have størst interesse i dine produkter eller services. Det er enormt vigtigt at kende til denne gruppe, og hvem de er. Det kunne være alder, køn, profession, interesser eller noget helt andet, der kendetegner folk i gruppen.

Når du har styr på målgruppen, kan du langt bedre være målrettet med både dine produkter, men også din markedsføring. Der er ingen grund til at bruge tid og penge på at vise annoncer til folk, der alligevel aldrig ville bruge din produkter. Så tag udgangspunkt i målgruppen, når du lægger din strategi.

UGENS STARTUP: