Iværksætteri og filosofi kan sagtens kombineres, mener Jonathan Løw i dette TechCommunity-indlæg. For filosofi kan bidrage med nogle markant dybere indsigter end dem, en traditionel markedsanalyse kan. Det handler bare om at “lytte højere.”

 Jonathan Løw er iværksætter og bestseller-forfatter. Han startede sin første virksomhed i 1999 og er bl.a. co-founder af virksomhederne engodsag.dk, Sprout og JumpStory. JumpStory blev etableret i 2018 og er blevet kaldt ’Netflix for billeder’. P.t. har virksomheden kunder i 150 lande. Jonathan Løw er forfatter til en række bøger om iværksætteri, innovation og ledelse. Hans to bøger ’Listen Louder’ og ’GURUBOGEN’ har begge ligget #1 på de danske online bestsellerlister.


Det, at få succes med en startup handler om at træffe praktiske beslutninger i en ofte hård konkurrencesituation med det for øje at tjene penge.

Filosofi er studiet af livet og meningen med det. En nysgerrighed i forhold til hvad der er muligt at vide, og hvad selve meningen med livet er. Det er en kærlighed til visdom – deraf det græske ord philosophia.

Ud fra denne korte introduktion til henholdsvis startups og filosofi kan man vist hurtigt konkludere, at de to har meget lidt, hvis overhovedet noget som helst, med hinanden at gøre. Ikke sandt?

Jeg vil mene det modsatte. Jeg kan godt forestille mig en verden og et liv uden startups, eftersom disse blot er menneskelige konstruktioner til at få samfundet til at fungere, men jeg kan ikke forstå meningen med et liv, hvor man ikke reflekterer, hvad man gerne vil med det, og måske også hvad meningen med det hele er.

Forholdet imellem filosofi og forretning

Som mennesker har vi denne helt medfødte nysgerrighed og forundring over verden. Noget af den går ofte tabt fra barndommen til voksenlivet, men selv som voksne bliver vi nogle gange rystet i en grad, hvor vi genovervejer meningen med det hele. Eksempelvis ved alvorlig sygdom, svære tab eller på anden måde livskriser eller livsomvæltende begivenheder.

Man hører ofte om mennesker, der har lagt deres liv radikalt om efter sådanne oplevelser. Det skyldes, at de er blevet tvunget ud i at filosofere over deres kerneværdier og meningen med det hele. Men denne filosoferen er sjældent noget, vi finder tid til i en travl hverdag, hvor vi konstant er online både i bogstavelig og overført betydning, og hvor vi derfor nærmest ikke orker at forholde os til, om den rute, vi følger i så højt et tempo, nu også er den rette.

Dette er også paradokset med iværksætteri og business. På den ene side har jeg altid fundet det både smukt og fascinerende, at menneskehjernen er i stand til at blive begejstret over tilsyneladende meget ligegyldige eller banale ting. Eksempelvis kan iværksættere blive vildt opslugte af at skabe alt fra pølsehorn til bogholderisystemer til hvide kopper. Begge dele er noget, verden fint lever uden, men alligevel kan skaberne af disse ting dårligt tænke på andet og vågne op midt om natten med en idé til, hvordan de kan lave deres produkt eller proces lidt smartere.

Det er både absurd og smukt på samme tid. Det viser den menneskelige hjernes fantastiske skabertrang og kraft, men det fortæller os også, at der ikke i sig selv er indbygget noget filosofi i, hvad det så er, vi vælger at sætte i gang og dermed skabe virksomheder ud fra. Alt er jo i princippet brugbart ud fra en business-optik, så længe der findes et marked og nogle kunder, der vil betale for det.

Læs også: Træn den kreativitet. Ellers svigter den dig, når du har mest brug for den

Jeg hører ikke til dem, der mener, at det at tjene penge er en skidt ting. Jeg ser opfindelsen af penge som overordentlig nyttig som et værktøj til at få samfund og fællesskaber til at fungere. Penge kan naturligvis også gøre det modsatte, men det handler ikke om pengene i sig selv, men den etik og moral vi sætter op for brugen af dem.

Derfor ser jeg heller ikke nogen modsætning imellem business og filosofi, men jeg ser heller ikke nogen selvskreven sammenhæng. Ergo er filosofi noget, vi skal bringe i spil i forhold til erhvervslivet – ikke noget, det naturligt og af sig selv vil bringe i spil.

Sådan skaber filosofi værdi for din startup

Heldigvis har modningen af markeder og virksomheder sat stærkere ind ovenpå den seneste børsskandale i 00’erne. Det har affødt en erkendelse af, at der ikke behøver at være en modsætning imellem profit og værdier. Nærmere tværtimod.

Den græske filosof Aristoteles talte om begrebet Eudaimonia – ofte oversat til de engelske ord ‘flourishing’ eller ‘fulfillment’. Disse begreber handler ikke om den mere smalle term ’lykke’, men henviser til et endemål for alle mennesker, der drejer sig om at føle sig ’opfyldt’.

Ifølge Aristoteles opnår vi denne tilstand, når vi lykkes med at leve et liv, hvor vi gør noget for andre mennesker, der samtidig skaber ’fulfillment’ hos os selv. Det er faktisk også et grundprincip indenfor mange succesfulde virksomheder – uanset om de så måtte sælge hvide kopper eller pølsehorn. Nemlig en målsætning om at tilfredsstille de kunder, man servicerer. Et udgangspunkt der ofte omtales igennem dødssyge termer som ’kundefokuseret’ eller ’kundeorienteret’.

Det ville formentlig også koble nogle af, hvis man begyndte at inddrage græsk filosofi i business-lingoen, men omvendt er det jo på mange måder de samme ting, vi taler om. Indenfor erhvervslivet er det så i stedet udtrykt gennem at forstå sine kunder, og det gør vi så via markedsanalyser, interviews, dataanalyser osv.

Pointen med at koble filosofi tættere op af business er, at virksomheder i disse analyser ofte overser nogle væsentligt dybere filosofiske indsigter end dem, som en typisk markedsanalyse tilbyder. Det hele starter med, hvad jeg kalder ’at lytte højere,’ og når man lytter højere, så formulerer man ofte sine spørgsmål anderledes.

Et typisk spørgsmål, hvis du driver en hotelkæde, kunne lyde: ”Hvordan vinder vi over vores konkurrenter?”, mens et spørgsmål, der tager mere afsæt i filosofien og lydhørheden, i stedet kunne være: ”Hvor er der behov for et hotel, som tager afsæt i grundlæggende menneskelige behov?”

Sidstnævnte type af spørgsmål flytter fokus fra, hvor meget rabat man skal give på en overnatning for at slå konkurrenterne, til i stedet at fokusere på, hvad vi som mennesker rent faktisk har behov for, når vi er på farten og booker et hotel.

Det er meget sjældent, at kunder køber det faktiske produkt, der tilbydes dem. Dvs. at vi køber ikke en dåse og noget sukkerholdigt vand, når vi køber en Coca Cola. Vi køber ’at få tørsten stillet’, ’at opnå en bestemt smagsoplevelse’ etc. Der er noget mere og dybere på spil end selve produktet.

Det uudnyttede potentiale i din forretning

Når vi forstår dette, så forstår vi også, at de fleste virksomheder har potentialet til at skabe langt mere værdi, end de gør i dag for deres kunder. Ud fra denne forståelse vil nye produkter, services, branding og kommunikation skabe en langt tættere relation imellem de ting, som virksomheden tror på, og de ting, som den udbyder. Det vil ske med afsæt i nogle grundlæggende menneskelige behov, som går på tværs af kulturer og historie, fordi de er rodfæstet i noget grundlæggende menneskeligt og dermed nærmere filosofiske størrelser end forretningsmæssige ting.

Det er behov, bekymringer og problemer, der fandtes før, virksomheder eksisterede, og som stadig vil eksistere den dag, vi måtte komme op med andre menneskelige konstruktioner end selskaberne og de nuværende former for økonomiske transaktioner.

Apropos økonomiske transaktioner så lad os tage bankerne som et eksempel. På papiret handler bankforretning i forhold til størstedelen af danskere om at opbevare penge på en sikker måde samt få dem til at vokse lidt år efter år – igennem aktier, obligationer og i gamle dage også forrentning af et indestående.

Men egentlig er det noget andet, banken reelt opfylder for os mennesker – nemlig et godt liv med penge, eftersom penge er det middel, vi har vedtaget skal kunne give os nogle af de ting, vi reelt drømmer om og efterspørger i vores liv og fællesskaber.

Når du får 500 kroner i hånden, så er det ikke de 500 kroner, du får glæden ved. Det er tanken om de ting eller de oplevelser, du kan veksle disse penge til.

Det betyder også, at når en bank taler om rådgivning, så tænker den ofte for snævert og i rene business-termer. Der er ingen filosofiske refleksioner til trods for, at en bank jo fint kan fortsætte med at udbyde eksisterende services samtidig med, at man overvejer, hvad en sådan filosofisk tilgang også kunne åbne op af muligheder.

Eksempelvis kunne det afføde spørgsmål såsom: Hvad ville rent faktisk få vores kunder til at trives i et liv, hvor penge er en del af det? Det kunne føre til diskussioner omkring alt fra familiedynamikker til statusspørgsmål, idealistiske ønsker hos kunderne og meget andet. Og ud fra disse diskussioner kunne så igen opstå nye former for produkter, services og kommunikation.

Den meningsfyldte bundlinje

Gevinsten ved sidstnævnte tilgang er, at man, når man lykkes med det, knytter sine kunder langt tættere til sig end konkurrenterne. Eksempelvis er branchen for mobilabonnementer berygtet for sin høje churn rate (frafald af kunder), og det skyldes i mine øjne primært, at abonnementsbranchen er fuldstændig tømt for filosofi og handler om én ting – billige abonnementer og alle mulige former for ekstra services, ofte tilføjet skjulte gebyrer i form af stjerner ud for produkterne.

Undtagelsen er selskabet Call me, som gik imod strømmen takket være sin modige direktør Hanne Lindblad. Da Call me skabte kampagnen om at ’tale ordentligt.’ og integrerede dette filosofiske perspektiv på livet både internt i organisationen og eksternt i al markedsføring og kommunikation, førte det først til rynkede bryn hos ejeren af Call me, Telia, men resultaterne talte siden deres tydelige sprog.

Call me vandt markedsandele, og folk købte ind på visionen omkring en verden, hvor vi behandler hinanden med mere respekt og taler pænere til hinanden. Det var et tiltag med en dyb forståelse af, hvad der er vigtigt for os som mennesker, og hvad der binder os sammen – uanset tid og sted.

Call me-casen viser, hvorledes business og filosofi kan kombineres med succes. Den illustrerer de to stærke dynamikker i vores liv – på den ene side vores ønske om gode og stabile relationer, gode og lykkelige liv for vores børn samt at leve i samfund, der er velfungerende og præget af tillid og respekt.

Og på den anden side den dominerende mekanisme i den moderne, vestlige verden – nemlig det at vi handler med produkter og services på en arena, der er yderst konkurrencepræget og som i sidste ende også handler om profitabilitet.