You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Teach First

Iværksættere får millioner til mønsterbrydere i folkeskolen

Non-profit organisationen Teach First, der uddanner lærere til arbejdet med socialt udsatte børn, har modtaget 9,5 millioner fra Egmont Fondens Spireprogram.

Blandt de sociale og grønne startups, helt oppe på 4. sal med udsigt over Islands Brygge og Sydhavnen har Teach First Danmark kontor. Der er altid tryk på. Nye ansigter kommer på besøg næsten dagligt, i gården er der sat flag op i logoets dybblå farve, og i sekretariatet sidder de sjældent stille. De har en vision om, give alle børn mulighed for at opnå en god uddannelse uanset deres sociale baggrund. Og den vision vil Egmont Fonden gerne støtte.

Derfor har fondens Spireprogram i starten af marts tilkendegivet 9,5 millioner kroner til at skabe flere mønsterbrydere i den danske folkeskole. Op mod 2020 vil Teach First rekruttere 100 nye lærere hvert år fra landets universiteter, som skal være med til at undervise de over 16.000 børn på folkeskoler i socialt udsatte områder.

“Teach First sikrer læring og livsduelighed”

Den ambition skal realiseres over de næste fire år med støtten fra Egmont Fonden. Donationen vil primært gå til strategisk evaluering af Teach First Danmark programmets effekt, styrkelse af synergieffekter og udvikling af en økonomisk bæredygtig organisation, står der i en pressemeddelelse.

”Forskningen viser, at læring sker i positive relationer mellem lærer og elev – og det gælder særligt for udsatte børn og unge. Teach First Danmark arbejder netop for at uddanne lærere med både engagement og en faglig værktøjskasse skræddersyet til undervisning af udsatte børn. Organisationen er således med til at sikre, at børnene får både læring og livsduelighed, som er afgørende, hvis de skal være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor har Egmont Fonden valgt at støtte udviklingen af Teach First Danmark,” siger Henriette Christiansen, direktør for Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration i pressemeddelelsen.

En anerkendelse af organisationen arbejde

Ifølge Teach First Danmark forlader hver sjette elev den danske folkeskole med problemer med at regne, læse og skrive. Resultaterne i folkeskolen sætter livslange spor, men der er en stærk sammenhæng mellem forældrenes indkomst og uddannelsesniveau og hvordan børnene klarer sig i skolen. Det skaber social ulighed, som Teach First vil være med til at løse med deres program.

TeachFirst har været en del af fase 2 af Egmont Fondens Spireprogram fra oktober 2015 til oktober 2016. Det havde til formål at udvikle en forretnings- og strategiplan for de kommende fire år. I den forbindelse modtog TeachFirst 946.000 kroner fra Egmont Fonden.

“Egmont Fondens donation er en afgørende milepæl i Teach First Danmarks ambitioner om at være med til at sikre alle børn og unge i Danmark muligheden for en god uddannelse. Det er samtidig en fortsat anerkendelse af vores arbejde og resultater gennem de sidste to år, hvor vi har udvalgt 56 graduates, som er med til at løfte over 3500 børn og unge i folkeskolen. Vi lægger stor vægt på kvaliteten af udvalgte kandidater og på at dokumentere den positive effekt af deres indsats.  Med donationen fra Egmont Fonden får vi mulighed for at styrke vores kapacitet på flere niveauer,” siger CEO i TeachFirst Danmark Jesper Bergmann.

UGENS STARTUP: