Iværksætteri skaber jobs og vækst i de nordiske lande, som de seneste år har oprustet sit fokus på entreprenørskab. Men de store kystlinjer rummer mange øer og mindre samfund, som har problemer med at tiltrække og fastholde talent – og indfødte. De ambitiøse unge flytter nemlig mod storbyerne med affolkning og stagnerende vækst til følge.
Bølgerne har i anledning af vindens susen taget hvide skjorteærmer på. Skumsprøjt stænker de savtakkede klippers skrå sider, hvor mågerne umærkeligt hænger i luften, skrigende deres klagesang over vidderne, hvor blæsten smager salt af havet, og hvor marehalmen holder sandet stangen langs strandens klitter. De sortmalede træhuse knejser i vinden, hvor de længere inde i landet står rødt og hvidt mod granernes dybt grønne nåle. For nogle er det drømmen at bo herude tæt på den barske natur, hvor der er langt til horisonten, og sæsonernes skift hugger i husene. For andre trækker de elektriske metropoler med deres knitrende neonlys, døgnåbne adgang til grillede pølser og friture og endeløse muligheder.
Det er et problem for de nordiske øer. For udkantsområderne. Væk rejser de unge, og med sig tager de kræfterne, som øerne er så afhængige af for at skabe vækst. På Andøya, Bornholm, Grønland, Gotland, Island, Færøerne og Pargas er problemerne de samme, selvom både sprog og kultur er forskellige; affolkning og økonomisk stagnation.
Netop disse syv øer har Fonden for Entreprenørskab og Nordisk Ministerråd undersøgt i projektet Nordic Entrepreneurship Islands. Og det er netop entreprenørskab og iværksætterstrategier, der skal skabe vækst og arbejdspladser også i udkanten af de nordiske lande, konkluderer projektet.
Iværksætteri skal på skoleskemaet
De fandt, at der mangler fokus og en specialiseret indsats i form af undervisning i entreprenørskab og mikrolegater, så lovende studerende kan få startkapital. For iværksætteri er blevet en stor del af uddannelsesdiskursen de senere år. Det er ikke længere kun CBS og handelsskolerne, der lærer elever og studerende at tænke entreprenant. Undervisningsministeriet lavede i 2015 retningslinjer for at gøre det attraktivt for eleverne at tænke i nye løsninger, vende tingene lidt på hovedet og involvere sig i udfordringer både på arbejde, i fritiden og hjemme. Med folkeskolereformen blev entreprenørskab et obligatorisk element i folkeskolen.
Medierne begyndte i højere grad at skrive om de danske vækstvirksomheder, millioninvesteringer og drømme om Silicon Valley. Løvernes Hule gjorde iværksætteri til aftenunderholdning, og ligeså stille gik iværksættere fra at være nogle underlige snegle til at være rollemodeller.
Iværksætterne skaber overskrifter og globale virksomheder, men det kan føles meget langt væk, hvis man bor afsides. Der er efterspørgsel i hele den nordiske region på mere oplysning og uddannelse inden for entreprenørskab, og de nordiske lande har brug for flere innovative medarbejdere for at sikre jobskabelse og produktion. Her er entreprenørskabsundervisning en vigtig faktor, uddyber Christian Vintergaard, PhD og CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More i Fonden for Entreprenørskab:
“Vi skal have unge til at tænke som andet end lønmodtagere. At de også har muligheden for at starte egen virksomhed. Hvis den tanke bliver sået tidligt under uddannelsen, får vi dem vænnet til, at man ikke skal søge mod storbyerne for at få det til at ske, men at man også kan etablere sig, hvor man er født – eksempelvis på en af de nordiske øer,” siger han.
Etabler dig lokalt, men tænk globalt
Noget af det sjove, der kom frem i projektet var, at iværksættere har tendens til at blive, hvor de etablerer sig. Det er ikke lige den tanke, man ellers har om selvstændige og entreprenører, siger Christian Vintergaard.
“Rodfæster man sig først et sted med sin nye virksomhed, er man faktisk ret immobil. Kan man få dem til at tænke sig som iværksættere i de områder, hvor de er født, er sandsynlighederne for, at de bliver boende ret store,” siger han.
Men er købekraften stor nok til at der pludselig kommer et boom i nye virksomheder i mindre tætbefolkede områder som Grønland, Bornholm eller Pargas i Finland?
“Kendetegnet ved de lokale iværksættere på øerne er, at man ofte ser virksomheder, der sælger til sin lokalbefolkning. Men der er et endnu større behov for at bygge virksomheder med eksportpotentiale. Tech- eller digitale virksomheder eksempelvis. Det er et område, som bør arbejdes på,” siger Christian Vintergaard.
Øerne rummer muligheder – også uden for arbejdet
Men de fleste store techvirksomheder søger ret hurtigt mod de store tech hubs i verden; Silicon Valley, London, Berlin eller Tel Aviv. Christian Vintergaard er dog ikke nervøs for, at alle de entreprenante øboer vil flytte ind i landet mod kunderne.
“I udkantsområderne er der lave boligomkostninger, det er gode steder at stifte familie, der er lav kriminalitet og smuk natur, og alt det er vigtigt, når man også lever uden for sit arbejde,” siger han og fortsætter:
“Der er desuden en stor sammenholdsfølelse i erhvervslivet og stor vidensdeling. Dem, som selv har startet tidligere, er meget behjælpelige, og typisk kender man hinanden tættere gennem familie eller andre relationer.”
Christian Vintergaard fortæller også, at de erhvervsdrivende på øerne generelt er meget interesserede i, at der kommer flere. Der på alle øerne er en stigende interesse for at etablere sponsorer, mentorordninger og sparringspartnere til de nye. Og en fokuseret indsats på undervisning behøver ifølge Nordic Entrepreneurship Islands ikke koste dyrt. Man skal bare starte tidligt.
“Da vi opgjorde, hvor hurtigt man kan implementere en indsats og hvilken størrelse økonomi, der skal til, troede vi, det ville blive meget mere omkosteligt. Men den økonomi, vi kom frem til, er forholdsvis lille, da det er små øer og små befolkninger. Det kom bag på os, hvor få midler, der egentlig skal til,” siger Christian Vintergaard.
Har øerne potentialet til at skifte retning?
For at opnår de bedste effekter af entreprenørskabsundervisning skal det differentieres på alle niveauer af uddannelse og være tilgængelig på så tidligt et niveau som muligt. Som ekstra incitament til vækst skal der ud over pensum tilbydes mikrolegater til studenter-iværksætterne, et forslag som har haft succes i Danmark med at sikre jobskabelse ifølge projektet.
Og det er penge godt givet ud ifølge Christian Vintergaard.
“Vi kan se i Danmark og på Bornholm, at indsatsen har stor effekt. Det har ført til, at der er flere unge, som har iværksætterkompetencer og stifter egen virksomhed til trods for, at de primært har ungdomsuddannelser og ikke længere videregående uddannelser i udkantsområderne. Vi kan se, der er en spirende iværksætterkultur med en forholdsvis tidsbegrænset og økonomisk indsats,” siger han.
På længere sigt håber Fonden for Entreprenørskab og Nordisk Ministerråd, at der vil opstå nye virksomheder som resultat af initiativerne, og at flere studerende vil få adgang til at opnå de kompetencer, de har brug for, for at skabe endnu mere mere vækst, bæredygtigt og lokalt og starte endnu flere nye virksomheder. Men har øerne så potentialet til at fostre og understøtte de – forhåbentlige – mange nye iværksættere?
“Tæller man enkelthoveder, er det små befolkninger, men procentuelt af øerne er det højt. Et større spørgsmål er, om landene, som øerne tilhører, vil gøre en indsats for at få implementeret aktiviteterne, eller om de vil have, at områderne bliver affolket. Det er et landepolitisk spørgsmål, om øerne er væsentlige at kaste kapital over, eller om man kun vil fokusere på hovedstæderne,” siger Christian Vintergaard.