Denne artikel er bragt i samarbejde med og sponsoreret af Jonathan Løw.

Danske iværksættere kan være med til at løse fremtidens globale udfordringer. Det mener iværksætter og foredragsholder Jonathan Løw, der intet forkert ser i økonomisk profit, men samtidig opfordrer til, at danske iværksættere går endnu mere sammen omkring at skabe grønt, socialt og bæredygtigt iværksætteri – gerne med et skub i ryggen fra politisk side.

Iværksætter Jonathan Løw opfordrer nu til, at danske iværksættere i endnu højere grad forholder sig til, hvad de skal leve for og ikke kun, hvad de skal leve af.

Han opfordrer iværksættere til at tænke over, hvorledes man kan skabe vækst ved samtidig at løse nogle af verdens største problemer. Han peger på den markante vækst i nordjyske startups og etablerede virksomheder indenfor grøn innovation som rollemodel. Og han nævner også robot-klyngen i Odense som et godt eksempel.

iværksættere skal ifølge ham tænke som forretningsmænd samt stille nogle mere grundlæggende og eksistentielle spørgsmål. Hvordan kan vi gøre livet bedre for andre mennesker? Hvordan bidrager min løsning til at skabe og fremme klodens bæredygtighed? Og hvad kan iværksættere, som det etablerede erhvervsliv har svært ved? Jonathan Løw kalder det at lytte højere.

”Iværksætteri er drevet af handlinger. Af at sætte projekter og løsninger i værk. Det handler om at kunne planlægge og eksekvere, men det handler også om at turde forestille sig en virkelighed med mindre lidelse og mere retfærdighed. Det afgørende er i mine øjne ikke væksten, men koblingen imellem iværksætteriet og betydningen for verden,” mener Jonathan Løw.

En forstad til Hamborg

I løbet af de seneste år har Danmark skabt et særdeles frugtbart iværksættermiljø, og i økosystemet knopskyder det næsten dagligt med nye virksomheder. Til trods for at flere startup virksomheder vokser mere og hurtigere end for få år tilbage, så halter Danmark stadig bagud i et internationalt perspektiv. Og det går udover effekten af løsningerne.

”Tager man de danske og nordiske briller af og kigger på Danmark i et internationalt perspektiv, så er vi stadig en forstad til Hamborg. Det betyder også, at de løsninger, der bliver bygget i Danmark, kan have længere tid om at opnå effekt og indfri deres potentiale, hvis de blot konkurrerer med sektorer, hvor andre lande står stærkt allerede. Det kan vi lave om på med en anden tankegang, hvor vi i langt højere grad udnytter nogle af vores eksisterende styrkepositioner såsom indenfor bæredygtig teknologi, sundhedsinnovation, medicinalindustrien m.v.,” siger Jonathan Løw.

Han efterspørger derudover et muligt nyt syn på ejerskabsmodellerne af nye virksomheder og foreslår den kooperative model som ét bud. Fællesskab og samarbejde skal ændre verden til det bedre og gøre det profitabelt at tænke sådan.

”Vi kan ikke forvente, at international interesse kommer, hvis vi gør det samme som andre steder. Den skal komme ved, at vi bliver endnu bedre til det, vi er rigtig gode til i dag. Vi kan blive en ledende nation inden for blandt andet energi og miljø, hvis vi koncentrerer viden og deler den på tværs. Nogle af de virksomheder, der vækster mest i dag er grønne virksomheder i Nordjylland. Det er meget langt fra platformsøkonomien i Hovedstaden, som vi ellers hører mest om,” siger Jonathan Løw.

Efter spansk forbillede

Tidligere i historien har vi set modeller, der ifølge Jonathan Løw kan være med til at forme fremtiden. Vi har set, hvordan andelsbevægelsen affødte nye virksomheder, der byggede på fælles principper og ejerskab. Brugsforeningen COOP, andelsmejeriet Arla Foods og kreditforeninger, der gør det muligt for danskere at optage boliglån.

Selv fremhæver Jonathan Løw det spanske kooperative fællesskab Mondragon. 75.000 medarbejdere med base i Baskerlandet ejer alle en ligelig andel i virksomheden og har stemmeret. Under mottoet ”Humanity at Work” fremmer virksomheden ligeværdighed og social ansvarlighed.

”Mondragon er en global succes, der viser, hvordan en virksomhed kan motivere sine medarbejdere ved at være gennemsyret af principper omkring samarbejde samt vælge en kooperativ ejerskabsmodel. Eksemplet er et bevis på, at socialt iværksætteri og kommercielle interesser kan forenes. Hvis den danske regering satte fokus på at skabe økosystemer for de stærkeste industrier i Danmark i stedet for lavere skatter, så vil flere iværksættere få bedre mulighed for at skalere deres løsning,” siger Jonathan Løw og afslutter

”Det afgørende er ikke væksten, men koblingen imellem iværksætteriet og betydningen for verden.”