For nylig solgte den tidligere bankdirektør de sidste aktier, han havde i livsprojeketet. Jeg mødte ham over skaldyr i Israel til en snak om at bygge en af Danmarks første og største fintechs, tyve års væksteventyr, om vigtigheden af held og hårdt arbejde og hvorfor iværksættere skal droppe hårbollen. 

Mezes, mellemøstens tapas, flyder i en lind strøm fra kokkens hånd til vores bord. Hummus – altid hummus her – paneret gedeost, ceviche af multe og andre små appetitlige forretter.  Med udsigten til det gode måltid, middelhavet og en kold fadøl afbryder Lars Seier Christensen interviewet.

“Jeg kan egentlig godt lide at spise på den her måde. Man når at smage lidt af det hele,” siger den tidligere bankdirektør.

Og forkærligheden for variation begrænser sig ikke til det kulinariske rige. I offentligheden er Lars Seier Christensen kendt for sin økonomiske støtte til Liberal Alliance, sponsorater af cykelhold, investeringen i den tre-stjernede michelinrestaurant Geranium, Ayn Rand-entusiasmen, Formel 1-forkæmper og meget, meget andet.

Midt i al den støj kan signalet gå tabt, men når man skærer mod benet på manden med forkærligheden for det gode liv og den dybe, autoritære stemme, så rammer man på et tidspunkt iværksætterknogler.

Det er iværksætteri, der ligger til grund for, at bon vivant-bankmanden bor på et hotel med udsigt over Tel Avivs promenade. Som dommer i iværksætterkonkurrencen, Guldæg, har han i flere år sendt vinderne afsted til startup-nationen. I år er han selv taget med ned under ørkensolen for at følge vinderen, Emplates, tur rundt i startup-nationen.

Læs mere her: Årets Guldæg: Tel Aviv emmer af iværksætteri

Og det er Lars Seier Christensens liv som iværksætter, som vores samtale – afbrudt af bidder af skaldyr og slurke af læskende drinks – kredser om i de næste to timer. Om at finde vejen fra herrens mark til Saxo Bank, der voksede sig fra sideprojekt til mastodontisk livsværk og nu fortid, efter han for nylig solgte sine aktier for et beløb på den gode side af to milliarder kroner.

Fra herrens mark til Europas finansielle centrum med tankens kraft

Efter en klassisk-sproglig studentereksamen fulgte fem års bartender-ophold på den spanske solkyst i Torremolinos. Da han vendte tilbage til København, var han: ”lidt på herrens mark, og jeg hærgede rundt i byen – for at være helt ærlig.” Men efter han kurerede sig selv for bekymringer omkring sit helbred ved hjælp af terapiformen NLP, neuro-lingvistisk programmering, fandt han fokus.  

Det overbeviste mig endeligt om, at hvis jeg kan fjerne en hypokondrisk tanke på 30 dage, så måtte jeg kunne opnå meget andet. Jeg mediterede også i nogle år, men jeg synes det var lidt sløvende. Meget af det handlede også om, at man skulle opgive sit jordiske gods – det har aldrig rigtig ligget til mig,” siger han og klukker dybt.

“En af mine gode venner fik et job i London indenfor den finansielle verden, og det tændte min interesse og min tro på, at jeg selv kunne gøre det samme. Uden at jeg havde erfaring eller en længerevarende uddannelse bag mig.”

Men han havde en essentiel ting med sig. Livslang forberedelse af den slags, der kun opstår baseret på indre interesse. Han havde læst Financial Times og Wall Street Journal, hvor han fulgte kurserne på pundet, dollaren og råvarer, længe før han satte fod i London. Derfor vidste han ofte mere om de finansielle instrumenter end sine kolleger.

Mødet med den indre iværksætter

Tiden i Londons finansdistrikt gjorde ham endnu klogere på, hvordan industrien og han selv fungerede. Pengene var gode, men friheden fulgte ikke med. Når han var ude til kundemøder, ville han gerne have en brochure med – som andre virksomheder havde – men de amerikanske ejere skød den ide ned.

Det var i jobbet som børsmægler, at han mødte Kim Fournais, der arbejdede ved en af Lars Seier Christensens kunder i Danmark. De to satte hinanden i stævne på en af Nyhavns beværtninger, hvor Kim Fournais fortalte om sin forretningsplan, som han manglede kapital til at få igang.

“Jeg gav ham de penge, han havde brug for, og jeg regnede ikke med, at det ville blive så stort, eller jeg ville bruge mit eget liv på det. Jeg hjalp ham med at komme ind i London, og han kæmpede med at få det banket op. Og jeg var egentlig glad for mit liv i London. Men efter 3-4 år, så begyndte det at se så interessant ud, at jeg tænkte: ‘argh – det vil jeg egentligt gerne være med til’.”

Som tænkt, så gjort. I 1995 flyttede han – og konen Yvonne Christensen – tilbage til København, for at skabe det, der skulle blive til succesbanken Saxo. I de år brugte flere og flere mennesker telefonnettet til mere end at tale med hinanden. Internettet var på vej, og flere steder kunne man handle aktier.

“Så tænkte vi, at hvis man kan handle aktier, så kan man også handle valuta. Det var egentligt lidt naivt. Der er ingen af os, der ved noget om teknologi, men vi havde et fokus på den praktiske anvendelse.”

Den nye teknologi var en gylden mulighed for at differentiere sig fra finansielle giganter som Citibank og Goldman Sachs. På internettet så man en hjemmeside. Ikke de to danskere,  der sad i små kontorer et sted i det kolde nord. Internettet var ikke bare en mulighed, det var det nødvendige valg.

“Vi kunne ikke slås med Goldman på analyse, rådgivning eller service, men et sted kunne vi. Det var på internettet. Bare det at have en hjemmeside, det var nærmest unikt, og vi havde en, der var flottere en Citibanks i 1996. Niveauet generelt var så lavt –  når vi kiggede på Goldmans hjemmeside, så var den jo helt til grin.”

De lancerede platformen i 1998, og otte minutter efter den var live, tikkede den første ordre ind. “Jeg tænkte: ‘Fedt mand, det virker’, men det var vores CTO, der lige skulle tjekke, om systemet nu også virkede.”

Derefter stod det stille. I lang tid. De to stiftere holdt ved, men rundt i krogene muggede sælgerne. De vidste godt, at de penge, der blev hældt ind i online-platformen, ikke blev til bonusser, når året var omme. Medarbejderne syntes, at “vi var nogle idioter, det var jo en bonusbaseret økonomi vi havde, så de var bange for deres løn”. Men efter årtusindeskiftet skete der noget.

“Jeg husker meget tydeligt, hvornår det vendte. Det var i dagene efter januar i år 2000 – efter Y2K. Folk var bange for, at flyene ville falde ned fra himlen, og at alt den elektronik, vi var begyndt at stole på, ville gå i sort. Men det skete jo ikke. Og det havde en effekt. Derefter gik det kun en vej for platformen.”

Drop hårbollen og fokuser på kunderne

Både platform og Saxo Bank er vokset siden da, de har undervejs solgt dele af forretningen fra for at få likviditet. Men virksomheden har aldrig taget imod en eneste investorkrone, hvilket i dagens startup-økosystem er usædvanligt, men i bankverden er det nærmest uhørt.

I dag er det lidt mere end 18 år siden, at internetsatsningen blev en succes. Saxo Bank har mere end 1.500 medarbejdere, kunder i stort set hele verden og kontorer i cirka 20 lande. Men banken har ingen Lars Seier Christensen.

Han trådte ud af direktionen i 2015, og det sidste af hans aktiebeholdning blev solgt i september sidste år. Men de mange års erfaring som spydspids for fintechet, der var forud for sin tid, har han stadig og deler gerne ud af dem. 

“Lad være med at tage for mange investorer ind for tidligt, for så ejer du ikke længere din egen virksomhed. Jeg advarer altid iværksættere om at tage sådan nogle som mig ind – nu er jeg godt nok meget flink – men det er der mange investorer, der ikke er,” siger han med et smil.

“Vær ekstrem fleksibel i forhold til at lave ændringer. Hvis projekter går dårligt, så luk dem ned, og så prøv nogle forskellige ting. Tænk over de mennesker, du har med. Tænk over hvilken værdipolitik, I har internt. Vær meget eksplicit omkring, hvad du forventer af folk. Mange fejl bliver begået, fordi folk ikke ved, hvad der forventes af dem.”

“Tænk på kunderne. Hvis de ikke er der eller er glade. For mange iværksættere er fokuserede på deres produkt, og hvis kunderne så ikke kan lide det, er det dem, der er idioter. Hvis de gjorde det lidt bedre, så ville kunderne nok forstå det lidt bedre. Men det er altså kunderne, der bestemmer i den her verden.”

Men vigtigst af alt, så skal iværksætteren in spe gøre sig klart, at livet som selvstændig kræver lige dele hårdt arbejde og den rette timing – altså held. En fortælling, der ikke skinner igennem i mediernes startup-fascination.

“Danske medier har en tendens til at beskrive iværksætteri som ren gung-ho: “Nu skal du ofre det hele, belån huset og så får du en halv million af en angel og kører Lamborghini næste år. Bare husk at binde håret op i en hårbolle, så spiller det hele. Men sådan er det ikke. Faktum er, at ni ud af ti iværksættere fejler. Det er vigtigt at huske,” understreger han med alvorstung stemme.