You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Iværksætterfabrikker: Disse danske startups skaber flest nye startups

Danmark har deres egne “founder factories” – succesrige tech-virksomheder, hvis tidligere medarbejdere har startet nye Venturekapital-støttede startups. Find ud af hvem de fem største er her.

Danmark har deres egne “founder factories” – succesrige tech-virksomheder, hvis tidligere medarbejdere har startet nye Venturekapital-støttede startups. Find ud af hvem de fem største er her.

Konceptet iværksætterfabrikker, som på engelsk hedder ‘founder factories‘, har eksisteret gennem hele den moderne venturekapitalhistorie.

Idéen handler om at Venturekapitalister tror på, at medarbejdere med erfaring fra scale-ups, springer ud på egen hånd og bygger nye startups.

Læs også: 4 af de 10 hurtigst voksende startups i Norden, kommer fra Danmark

Mediet Tech.eu har arbejdet sammen med Signal, et København-baseret datafirma, der hjælper Ventureoperatører og investorer med beslutninger ved hjælp af dataanalyse.

“Founder factories har altid været en betydelig del af venturekapitalindustrien, fra PayPal Mafiaen i USA til Spotify i Sverige, men i dag er de mere fremtrædende end nogensinde, da VC-investorer aktivt søger deres tidligere medarbejdere på grund af virksomhedernes imponerende track record med at skabe succesfulde stiftere,” siger Jacob Houlberg, medstifter af Signal til Tech.eu.

Hertil uddyber Simon Bøttkjær, medstifter af Signal:

“Stigningen af ‘founder factories’ i et cyklisk finansieringsmiljø udløser en talentkrig. Tidlige fase VC’er engagerer sig aggressivt med højpotentielt talent fra ‘founder factories’, for at etablere en relation tidligt, hvis de skulle beslutte at starte en ny virksomhed.”

Danmarks fem største iværksætterfabrikker

Dataene kommer fra Signal, der identificerede alle stiftere af VC-støttede virksomheder i Danmark (omkring 800), hvorfra de beregnede de største ‘founder factories’ og de startups, de lancerede.

Eksempelvis blev udgiftsstyringsplatformen Pleo medstiftet af Jeppe Rindom og Niccolo Perra, tidlige medarbejdere hos Tradeshift. Og samtidig er den tidligere Unity R&D-direktør Martin Zielinski medstifter af Yaak Technologies, en platform for autonom kørsel.

Se de fem største iværksætterfabrikker her:

  • Unity Technologies (softwareudvikling)-38
  • Trustpilot (anmeldelseswebsite)-21
  • Tradeshift (fintech)-19
  • Pleo (fintech)-12
  • Peakon (platform for medarbejderengagement)-9
UGENS STARTUP: