You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Iværksætteri, er ikke at finde hos tidligere LA kronprins’ nye parti “Fremad”

Christina Egelund og Simon Emil Ammitzbøll-Bille, stiftere af partiet Fremad

Liberal Alliances tidligere Kronprins Simon Emil Ammitzbøll-Bille og hans tro væbner Christina Egelund offentliggjorde i morges, at de har startet det nye parti ‘Fremad’. I det nye partis mærkesager, ser man dog ikke iværksættere. Nasser det nye parti på Liberal Alliances iværksætter-image, eller har Simon Emil Ammitzbøll-Bille skiftet prioritet og mening igen?

Liberal Alliances tidligere Kronprins Simon Emil Ammitzbøll-Bille og hans tro væbner Christina Egelund offentliggjorde i morges, at de har startet det nye parti ‘Fremad’. I det nye partis mærkesager, ser man dog ikke iværksættere. Nasser det nye parti på Liberal Alliances iværksætter-image, eller har Simon Emil Ammitzbøll-Bille skiftet prioritet og mening igen?

Kort efter solen i dag stod op, opsteg det nye liberale parti ‘Fremad’ også. 

Ved valget i juni led Liberal Alliance rekordstort nederlag, og i kølvandet på det, væltede partiet deres konge Anders Samuelsen, der på det tidspunkt sagde, at han ønskede Simon Emil Ammitzbøll-Bille, som sin efterfølger. 

Den 22. oktober, blev det dog klart, at partiets kronprins abdicerede, blot to dage efter hans tro væbner Christina Egelund forlod Liberal Alliance med en kæmpe opsang. De kommende dage, efter kronprinsen abdicering, løb rygterne om et nyt parti.

I juni nåede den nye regering til en bred forståelse, og Mette Frederiksen var Statsminister. TechSavvy kunne dog fortælle, at der ikke var meget på menuen for hverken startups, eller tech. Det eneste tidspunkt ‘Tech’ blev nævnt var “nye globale tech-giganter, der ikke bidrager i tilstrækkelig grad til fællesskabet”, og selvom der var et par få forslag, der kunne få betydning, var der i det nye regeringsudspil, ikke meget at hente til opstartsvirksomheder.

Læs også: Ny S-regeringen dannet: Ikke meget på programmet for iværksættere

Serie-iværksætter, serie-partistifter

Simon Emil Ammitzbøll-Bille må siges at være en politisk iværksætter, og han kommer vidt omkring. Det er nu det fjerde parti Simon Emil Ammitzbøll-Bille er medlem af, og andet parti han stifter. 

Hans begrundelse for et nyt parti er, at han ikke kan forlig sig med Liberal Alliances værdipolitik.

“Jeg mener, at det her er den platform, hvor jeg kan kæmpe for de værdiliberale værdier. Der findes ingen platform, hvor man kan gøre det, indtil Fremad blev dannet i dag,” siger han blandt andet til Politiken.

Hans nye platform har dog ikke så ny en økonomisk politik. Simon Emil Ammitzbøll-Bille siger til TV2News om sit partis økonomiske politik, at de “fortsat er et liberalt parti, og vi har ikke forladt Liberal Alliance på den økonomiske politik.”

Men hvad betyder det lige præcis? Liberal Alliance, skriver i sin arbejdsplan, at de ønsker at fjerne iværksætterskatten og gennem det forbedre rammerne for iværksætteri. De byder også udenlandske iværksættere velkomne, og ved salg af iværksætterens virksomhed, skal den personlige gevinst op til en værdi af 10 millioner kroner kun beskattes med 10 procent. 

Så bliver iværksætteriet sendt fremad? 

Den tidligere kronprins i Liberal Aliance har tidligere vist interesse for startup-miljøet, og var en af de tre ministre der deltog i TechBBQ i 2018. Dengang sagde Simon Emil Ammitzbøll-Bille til TechBBQ:

“Jeg er glad for, at jeg ved at deltage i TechBBQ 2018 kan være med til at sætte fokus på tech- og iværksættervirksomheder i Danmark. Det er vigtigt, at iværksættervirksomheder har gode vilkår, så de kan vokse sig større og dermed bidrage til væksten her i landet.”

Læs også: Regeringens erhvervs- og iværksætterudspil: Det betyder udspillet for danske startups

I ‘Fremads’ mærkesager bliver iværksætteri dog ikke nævnt. Måske det ligger gemt bag “et konkurrencedygtigt Danmark” eller opfordringen til, at investere i grøn teknologi. Måske mener serie-partistifteren, at han slipper for, at bruge mærkesags-pladsen på iværksætteri, ved at koble sig på Liberal Alliances iværksætter-politik. 

Iværksættere må blot håbe, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille’s holdning ved TechBBQ ligger mere fast, end hans løfte om, at Liberal Alliance, var det sidste parti, Danmark ville se ham være en del af. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Simon Emil Ammitzbøll-Bille om det nye partis holdning til iværksætteri.

UGENS STARTUP: