Den nyudklækkede formand Tommy Andersen fremlægger i dag anden runde af iværksætterpanelets anbefalinger for erhvervsminister Brian Mikkelsen. Panelet foreslår, at medarbejderaktierne skal indregnes i beløbs- og forskerordningen, innovationsmiljøerne skal erstattes af et mere professionelt finansieringsmiljø, og så skal der findes en mere bæredygtig medfinansieringsplan til at styrke startup-kulturen.

Sidste år fremlagde Iværksætterpanelets daværende formand Tommy Ahlers en række forslag for erhvervsminister Brian Mikkelsen, der primært lagde vægt på iværksætternes adgang til kapital, og der blev sat ord på konkrete forslag som medarbejderaktier og investorfradrag.

Begge forslag har nu været igennem den politiske mølle og fundet flertal i Folketinget som en del af regeringens iværksætterudspil. Medarbejderaktierne træder i kraft den 1. juli i år, mens aktiesparekontoen, der omfatter investorfradrag, er aktuel fra den 1. januar 2019.

I mellemtiden har panelet fået en ny mand i front i Tommy Andersen, der er medstifter og partner i venturefonden byFounders. Han fremlægger i dag en række nye anbefalinger, der skal skabe de rette forudsætninger for, at danske startups kan tiltrække relevant arbejdskraft. For som han siger: “så kan det ikke nytte noget, at vi ikke har adgang til de rette talenter, når vi får bedre adgang til kapital. For så flytter virksomhederne alligevel ud af landet.”

Udover at tiltrække og fastholde talenter skal de nye forslag fremme iværksætterkulturen i Danmark, og så får vi også Iværksætterpanelets bud på, hvad der skal ske med innovationsmiljøerne, når de udfases som en konsekvens af Forenklingsudvalgets arbejde for at simplificere ervhervsfremmesystemerne.

Danmark taber kampen om talenterne

Danmark er bagud i den globale kamp om at tiltrække talenter med de rette kompetencer. Panelet fremlægger i dag tre konkrete bud på, hvordan Danmark kan blive en attraktiv destination for internationale talenter: Medarbejderaktier skal indregnes i lønforhold, der kvalificere en medarbejder til at modtage beløbs- og forskerordning, og så skal minimumskravet for, at en virksomhed kan gøre brug af fast track ordningen, revurderes.

“Vi taber kampen om de udenlandske talenter, og det er på trods af, at vi har de rigtige greb til at tiltrække dem med beløbs- og forskerordningen samt fast track-ordningen. I dag afhænger adgangen til ordningerne af, hvor høj din årsløn er, og det er ikke mange startups, der kan matche et lønniveau på mere end 400.000 om året (minimumskravet for beløbsordningen red.). Derfor ønsker vi at medarbejderaktier tages med i den vurdering,” siger Tommy Andersen og fortsætter:

“Startups er ikke kendt for at have meget likviditet. Ved at indregne medarbejderaktier i beløbsgrænsen, kan startups spare på likviditeten. Og demokratiserer du dit ejerskab i en virksomhed, giver du også nye kolleger et incitament til at blive i virksomheden længere tid. Det står i kontrast til forskerordningen, hvor mange ellers vinker farvel til Danmark efter 3-5 år, hvor skatten bliver markant højere”

Der har tidligere været politisk kamp om at præge beløbsordningen, men sidst den blev reguleret, var det ikke til iværksætternes fordel. Her blev minimumsbeløbet sat op, da nogle partier i Folketinget frygtede løntrykkeri, der ville skabe et incitament for at rekruttere medarbejdere i udlandet til lav løn på bekostning af dansk eller europæisk arbejdskraft. Men Tommy Andersen ser positivt på muligheden for at skabe politisk flertal for de nye løsninger

“Sidste år var der stort fokus på at lempe vilkårene og give virksomheder mulighed for at udbyde medarbejderaktier. Nu skal medarbejderaktierne være med til at sikre rekruttering af relevant arbejdskraft, og vi kan kombinere det med at fastholde de kompetencer, der kommer hertil. Så når vi skal tælle til 90 mandater i Folketinget, så virker det realistisk, fordi vi gør det i en rød tråd med de tidligere anbefalinger,” siger Tommy Andersen.

Plukker talenter fra hinanden

Et af de startups, der mærker manglen på arbejdskraft på egen krop, er fintech-startuppet Pleo, der landede en investering på mere end 100 millioner kroner i slutningen af maj. Paradoksalt nok består deres udfordring netop i den høje vækst. De skalerer hurtigt og mangler talentfulde softwareudviklere og designere, der er knappe i Danmark. I dag er der kun én kollega med danske rødder ud af 25 medarbejdere i Pleos produktafdeling.

Over de næste to år skal Pleo ansætte tre nye medarbejdere om måneden. Ifølge Jeppe Rindom, der er CEO og co-founder i Pleo, tiltrækker startups i højere grad international arbejdskraft, da miljøet og sproget oftest afspejler det internationale miljø. Men det er ikke uden udfordringer.

“Vi startups er både kolleger og konkurrenter. Vi vil gerne pleje det samme økosystem, men vi går også og plukker arbejdskraft fra hinanden, og det holder ikke, hvis vi skal fremme vækst over hele linjen og optimere på samfunds-niveau,” siger Jeppe Rindom.

Med det blotte øje kan det virke som en smal sag at tiltrække unge mennesker til en by med høj levestandard og pulserende startup-miljø som København. Men mange omkostninger gør det mindre tillokkende.

“De kolleger, vi ønsker at tiltrække, har hverken behov for uddannelses- eller beskæftigelsessystemet og formentlig heller ikke sundhedsvæsenet. Derfor har de ikke heller ikke lyst til at betale næsten 50 procent til velfærd og dernæst yderligere 50 procent for en bolig,” siger Jeppe Rindom.

Han mener istedet, at der skal søsættes et alternativ til forskerordningen, der gør det attraktivt for internationale talenter med specialiseret arbejdskraft fra relevante faggrupper at søge mod Danmark.

En mere professionel fundingkultur på et tidligt stadie

I dag er der fire innovationsmiljøer, der alle modtager statslig medfinansiering. Der er tale om PreSeed, Capnova, Borean og Syddansk Innovation. Men som resultat af forenklingsudvalgets redegørelse af det danske erhvervsfremmesystem mister de deres offentlige medfinansiering, og det skaber et hul i markedet.

“Vores forslag er ikke en konsekvens af, at innovationsmiljøerne bliver udfaset. Vi havde allerede denne drøftelse inden det blev klart, at forenklingen af erhvervsfremme betyder en udfasning af miljøerne. Panelet mener, at der er behov for et mere professionaliseret miljø, og det skal være bedre knyttet til det øvrige investeringsmiljø i Danmark,” siger Tommy Andersen.

Udfasningen kan få konsekvenser for de danske universiteter, da nuværende innovationsmiljøer er tæt knyttet til dem. Men det vil Iværksætterpanelet løse ved at skabe et bredere samarbejde mellem universiteterne og de private investorer.

“I dag er det svært for universiteterne at finde finansiering til deres projekter, og det bliver ikke nemmere efter innovationsmiljøerne bliver udfaset. De er gode til at kommercialisere patenter og licensaftaler, men de har problemer med at bygge kommercielle virksomheder, fordi rammerne er meget stramme. Vi vil give universiteterne friere rammer til at etablere selskaber i samarbejde med private investorer,” siger Tommy Andersen.

Faste bevillinger skal styrke økosystemet

Til september folder to af de største danske startup-begivenheder sig ud i København; Tech Festival og TechBBQ. Sidste år deltog mere end 16.000 mennesker i Tech Festival og i samme måned var mere end 6.000 mennesker i Øksnehallen under TechBBQ, der er vokset hvert år siden det startede i 2013.

Ifølge panelets formand er begivenheder som disse vitale for, at det danske økosystem også kan spire i fremtiden. De to begivenheder står til at miste den offentlige medfinansiering til næste år, og det kan betyde, at de må dreje nøglen om, hvis ikke der gøres noget.

“Kernen af problemet er, at vis vi har en situation, hvor alle de omkringliggende lande har events, der støttes af statslige midler af en eller anden udformning, så er der ingen tvivl om, at Danmark og København fremstår svagere end de lande, vi normalt sammenligner os med i bestræbelserne på at fortælle en positiv historie om vores økosystem,” siger Tommy Andersen og fortsætter..

“Det kan ikke være rigtigt, at de to store fyrtårne skal lade livet fordi politikerne ikke med rettidig omhu har fundet en løsning eller alternativ finansiering. Der bør findes en løsning med statslig medfinansiering. Modellen kan vi drøfte, men ønsket er et flerårigt tilsagn,” siger Tommy Andersen.

Også Fonden for Entreprenørskab er ifølge Tommy Andersen en vigtig aktør i økosystemet – og en vigtig brik i at sikre, at vi i fremtiden har adgang til relevant arbejdskraft. Panelet vil sikre og styrke deres position som fast inventar i undervisningen.

“Det er ikke holdbart for Fonden for Entreprenørskab, at de skal finde finansiering år for år. De har et stort omfang af vigtige aktiviteter for at vi kan uddanne og tiltrække fremtidens iværksættere. Derfor ser vi gerne, at der findes en mere bæredygtig model for deres finansiering. Når man kigger på, hvor mange danske elever der får undervisning i entreprenørskab, så er det kun 25 procent. Det bør udvides,” siger Tommy Andersen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here