You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Startupforløb accelererer nye grønne energiløsninger

Energiselskabet E.ON har indgået partnerskaber med fem ud af de 10 virksomheder, der sidste år deltog i E.ONs iværksætterprogram #accelerateCPH. Partnerskaberne skal sikre, at de grønne ideer omdannes til levedygtige forretninger.

Energiselskabet E.ON har indgået partnerskaber med fem ud af de 10 virksomheder, der sidste år deltog i E.ONs iværksætterprogram #accelerateCPH. Partnerskaberne skal sikre, at de grønne ideer omdannes til levedygtige forretninger.

Et år efter de første iværksættere præsenterede deres virksomhedsidé for dommerpanelet i E.ONs iværksætterprogram, har energiselskabet indgået partnerskaber med fem virksomheder, der på forskellige områder skal accelerere den grønne omstilling.

”Når vi satser på nye forretningsområder, sker det oftest i partnerskab, og det er også den tilgang, vi har haft her. Forskellen er bare, at det har været start-ups og ikke veletablerede virksomheder, vi nu går sammen med. Vi skyder ikke bare penge ind i virksomhederne, vi sætter hånden på kogepladen sammen med disse virksomheder,” forklarer Lars van Hauen, innovationsdirektør i E.ON, og understreger, at virksomhederne på hver deres område bidrager til omstillingen mod et fossilfrit samfund.

De positive resultater har gjort E.ON sulten efter mere og gentager derfor #accelerateCPH i 2017/2018.

Første år var en stor succes

#accelerateCPH, startede sidste efterår, hvor en lang række start-ups præsenterede deres grønne idéer i håb om at gå videre til næste runde, hvor de kunne pitche deres idé for E.ON. Af de ti start-ups, der slap igennem til pitch-runden, valgte E.ON tre projekter, som hver blev tilbudt tre måneders ophold hos E.ON med adgang til ekspertbistand og funding på 15.000 euro. De tre virksomheder er smart-city virksomheden Refarmed, der vil etablere en bygningsintegreret gartneriløsning på taget af store varehuse, Spectro Inlets, der har udviklet en microchip, som i real time måler og analyserer indholdet af f.eks. gasmolekyler og Aarup Net, der bl.a. udvikler bæredygtige energiløsninger.

”Der var mange gode start-up ideer, men det er langt fra alle ideer, der ender med en bæredygtig forretningsmodel. Med en så høj succesrate har vi fået langt mere ud af vores iværksætterprogram, end vi nogensinde havde forestillet os. Vi ser programmet som en reel forretningsgenerator, hvor både vi og iværksætterne skal være vindere,” siger Lars van Hauen.

Aktive partnerskaber er afgørende for succes

Udover partnerskaberne med de tre virksomheder, har iværksætterprogrammet også affødt andre samarbejder. E.ON leverer således grønne energiløsninger til bådudlejningsselskabet GoBoat og CPH Village, der bygger energivenlige studieboliger i København. Begge virksomheder præsenterede også deres forretningsideer ved sidste års pitch-dag. Inspireret af succesen gentager E.ON derfor succesen og starter et nyt forløb af programmet med pitch-dag i januar 2018.

”Vi inviterer iværksættere ind i vores virksomhed og finder ud af, om vi kan samarbejde, og hvad potentialet er. Det handler om at skabe forretningsmuligheder sammen. Det skal være god business for både dem og os. Vi bilder os også ind, at vi er lidt sjovere at lege med, fordi vi går aktivt ind i hele forløbet,” siger Lars van Hauen og forklarer, at der ikke bare er tale om venture kapital, men derimod smart money, hvor begge parter ser muligheden for at udvikle og vokse sammen.

E.ON har sammenlagt skudt flere millioner kroner i de forskellige start-ups, og holder fast i en strategi om kun at investere i de projekter, hvor E.ON spiller en aktiv rolle. De tre projekter, der rykkede ind hos E.ON i foråret og fik tilført #acceleratorCPH funding har alle udviklet sig til konkrete samarbejds- eller forretningsprojekter.

#accelerateCPH kører igen

Når #accelerateCPH i 2017/2018 vil forsøge at gentage første års succes, bliver det derfor med samme opskrift. Grønne startups, hvis formål er at udvikle løsninger, der kan bidrage til at tackle verdens energi- og klimaudfordringer inviteres på ny til at tilmelde sig programmet.

Tilmeldingen skal ske inden den 27. november og selve pitch-dagen finder sted den 9. januar, 2018.

UGENS STARTUP: