You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Iværksætterrejsen: “Det kunne næsten ikke passe, det føltes som at have vundet i ‘karriere lotto’”

Allerede som 6-årig udfoldede Katja sine entreprenante evner, og efter flere iværksættereventyr har hendes iværksætterrejse i dag ført hende om på den anden side af bordet, hvor hun rådgiver og investerer i spirende startups.

Allerede som 6-årig udfoldede Katja sine entreprenante evner, og efter flere iværksættereventyr har hendes iværksætterrejse i dag ført hende om på den anden side af bordet, hvor hun rådgiver og investerer i spirende startups.

This post is also available in: English

Ekstasen rammer sammen med underskriften på investeringsaftalen, men den kan hurtigt veksles til en tur i kulkælderen, hvis produktudviklingen slår fejl eller markedet vender.

Alle iværksættere oplever store op- og nedture. Dem sætter vi fokus på i “Iværksætterrejsen”, hvor en inspirerende iværksætter hver uge får mulighed for at dele deres oplevelser, udfordringer og triumfer fra startuplivet.

Allerede som 6-årig designede Katja Meyer sit første logo og opfandt et virksomhedsnavn, men der skulle alligevel gå 20 år, før hun genoptog drømmen om at blive iværksætter. En iværksætterrejse, der efter 10 år har ledt til, at Katja i dag er ‘Venture Scout’, engleinvestor og rådgiver for startups.

Katjas iværksætterrejse havde flere tilløb, men startede for alvor, da hun blev medstifter i techstartuppet eachthing, nu kendt som DataContexts, som arbejder med data om forbrugermønstre. Efter 2,5 år med flere pivoteringer blev stifterne enige om, at eachthing ikke længere matchede Katjas passion eller kompetencer.

Katja gik derefter direkte videre til startuppet THE UPCYCL, som matcher restmaterialer fra industriel produktion med nye værdikæder, hvor hun stod for den digitale udvikling, vidensamarbejder og ‘soft funding’. Katja har nu indledt den næste fase i hendes iværksætterrejse som startup-rådgiver hos The Kitchen, Aarhus Universitets Startup Hub, og som Venture Scout og engleinvestor hos engelske Ada Ventures. Hun er dog fortsat med i ejerkredsen hos DataContexts og THE UPCYCL.

Hvad har været det vildeste øjeblik på din iværksætterrejse?

Der har været mange vilde øjeblikke. Jeg har pitchet for Walmart i USA, for IKEA i Tyskland og lukket flere investeringer. Jeg har fået min første løn, ansat min første medarbejder og spildt min første kvarte million. Men jeg må nok sige, at det vildeste øjeblik var, da jeg fik besked fra Ada Ventures om, at jeg var blevet udvalgt som én af 10 personer i Danmark til deres ‘Business Angel’-program, hvor jeg skal investere i startups.

Jeg var på et afgørende tidspunkt i mit liv og tænkte meget over, hvordan tiden efter THE UPCYCL kunne se ud, og om al min startup-erfaring kunne bruges til andet end at lave startups. Så da Ada Ventures søgte investorer til deres Angel-program, var det den perfekte timing.

Læs også: Iværksætterrejsen: “De ville give os håndjern på, og benyttede sig af alle de beskidte kneb. Så vi afslog tilbuddet” – TechSavvy

Jeg skal investere i 1-5 startups inden maj 2025, som i praksis vil være engleinvesteringer, så jeg selv får et eventuelt overskud ud af det. Jeg tænkte flere gange, at det var for godt til at være sandt, og jeg turde ikke tro på, at de ville vælge mig. Derfor var det også ekstra vildt, da mailen tikkede ind en tirsdag aften i april.

Det var jo en vild mulighed, og jeg havde lidt svært ved at tro på det i starten. Det kunne jo næsten ikke passe, at det var mig, der fik det privilegie – det føltes lidt som at have vundet i ‘karriere lotto’.

Samtidig havde jeg været til ansættelsessamtaler hos The Kitchen, og det faldt også på plads kort tid efter. Det markerede et skelsættende øjeblik i min iværksætterrejse, hvor min omfattende erfaring som iværksætter og det arbejde i økosystemet, jeg har lavet, officielt blev anerkendt og værdsat. Det føltes, som om alt er gået op i en højere enhed, og det, jeg havde lavet som iværksætter, nu kan bruges til noget værdifuldt for andre.

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv på rejsen?

I starten tænkte jeg, at jeg ikke var dygtig nok til at være iværksætter, men det gik op for mig, at de andre ikke nødvendigvis var dygtigere end mig – de startede bare, og lærte undervejs. Som iværksætter er jeg blevet rigtig god til at stole på min egen evne til at lære nye ting, som jeg endnu ikke kan finde ud af – og det kan omsættes til andre aspekter af livet.

Læs også: Iværksætterrejsen: “Jeg var bare interesseret i at løse problemer” – Vidste dårligt nok hvad et tech-startup var. – TechSavvy

Jeg har også lært en masse om at holde ved og om at give slip. Som iværksætter tager man et aktivt valg hver dag om at fortsætte, selvom det er hårdt og risikofyldt. Men man skal prioritere, hvad der er værd at kæmpe for. Det er vigtigt at mærke efter og have sig selv med på rejsen. Jeg har aldrig investeret mere end jeg var villig til at miste – hverken penge, tid eller energi.

Hvor håber du, at du er på din iværksætterrejse om fem år?

Måske er jeg stadig i The Kitchen, for jeg er i hvert fald meget glad for det, og det passer godt med det sted, jeg er i mit liv. Der er enormt meget selvbestemmelsesret, dygtige kollegaer og mange spændende iværksættere. Jeg udvikler mig ved ikke bare at rende hovedløst rundt, men ved at kunne få lov til at gøre tingene grundigt og planlægge langt frem – det kan man ikke altid som iværksætter.

Jeg afviser ikke, at der kan opstå en mulighed for at arbejde fuld tid med de startups, jeg investerer i, eller at jeg vil forfølge ventureinvesteringer på fuld tid – hvem ved. Men det ville være meget mærkeligt, hvis jeg ikke var en del af startupmiljøet. Så jeg er nok stadig at finde et sted, hvor jeg på en eller anden måde har med ‘early-stage’ startups at gøre.

Uanset hvad vil jeg gå efter at udfordre mig selv, men hvor det ender, det har jeg svært ved at svare på. Iværksætterrejsen er ikke slut, men den har skiftet spor. Jeg kæmper stadig en del med at give slip på identiteten som ‘iværksætter’, og jeg vil heller ikke sige, at min iværksætterrejse er slut, men jeg nyder udsigten fra det her stoppested.

UGENS STARTUP: