Lakridskongen Johan Bülow fortæller om rejsen fra hjemmekogt lakrids til international iværksættersucces i dette afsnit af podcasten ‘Rollemodellerne’.

Podcasten er optaget og produceret af “Rollemodellerne by Beartalk”.

Historien om Johan Bülow er den klassiske fortælling om en ung mand med iværksætterblod i årene, der frygtløst – og måske en smule naivt – kaster sig ud i et forretningområde han intet aner om, og får enorm succes.

Allerede som 14-årig startede han med sin mors velsignelse en iskiosk, og var solgt til iværksætteriet.

Da han år senere satte sig for at lave luksus-lakrids kendte han nærmest intet til produktet eller branchen, og kun få havde fidus til den unge Bornholmer.

Men fra 2008 til 2011 blev omsætningen 60-doblet, og efter 12 år har “Lakrids by Bülow” i dag 350 ansatte og 25 butikker i seks lande – og Johan Bülow har fået tilnavnet ‘Lakridskongen’.

Du kan høre om hele rejsen i afsnittet af ‘Rollemodellerne’ her: