Kære stifter, her er tre måder at opbygge din mentale resiliens på

Foto: JumpStory.
@Cecilie Willer
Det kan være mentalt hårdt at opbygge og drive en startup. Derfor guider Cecilie Willer i dette TechCommunity-indlæg virksomhedsstiftere til at blive mentalt modstandsdygtige – også når presset fra investorer vokser og en potentiel økonomisk recession truer i horisonten.

 Cecilie Willer er Ledelsesrådgiver & Executive Coach med speciale i Founder/Startup Psykologi. Hun har en MSc i Erhvervspsykologi og har 13+ års erfaring i tech branchen, hvor hun udvikler CEO’s & Teams. Hun har coachet over 200 startups og teams, og arbejder med nogle af de største VC’s, Fonde & Startups/Scaleups.


”Jeg føler mig som en and – jeg skal virke helt cool og sikker overfor bestyrelse, investorer og medarbejdere. Men nede under vandet padler mine ben i pendulfart for at holde det hele oven vande – både min egen angst for fremtiden samt alle andres usikkerhed for fremtiden skal jeg kunne rumme.”

Ordene kommer fra min klient, en kvindelig iværksætter til et early-stage VC-funded startup. I sidste uge læste hun, nok som alle andre nye virksomhedsstiftere, det lækkede interne memo fra den kendte incubator YCombinator samt Sequoia Capital’s 52 siders lange PowerPoint præsentation, som varsler modvind og barske tider for deres startups.

Hovedpointerne er; gør jer parate til en økonomisk krise på højde med dot com-boblen i 2000 og finanskrisen i 2007, gør jer profitable så hurtigt som muligt, skær alt ind til benet og regn med, at det bliver svært at rejse penge de næste 12 måneder eller mere. Grunden til dette er den usikre macro-økonomiske situation kombineret med, at kapital rent faktisk er begyndt at koste penge.

Min klient har runway (term for hvor lang tid en virksomhed kan operere, før den løber tør for kapital, red.) til efteråret og er derfor allerede i ”funding mode,” hvilket i sig selv er krævende mentalt og hårdt emotionelt. Det bliver nu krydret med en potentiel større økonomisk recession. Som hun selv siger: ”Lige nu føler jeg usikkerhed med usikkerhed på”.

At acceptere frygten, usikkerheden, angsten og utålmodigheden, og samtidig ikke lade følelserne blokere eller styre vores tanker og handlinger, kræver mental styrke og resiliens. Men hvordan kan vi opbygge og fastholde det i svære tider? Hvilke andre ressourcer skal vi gribe fat i for at være mentalt modstandsdygtige?


Psykologisk resiliens…

…er evnen til mentalt eller følelsesmæssigt at klare en krise eller hurtigt at vende tilbage til før-krise-status. Resiliens eksisterer, når personen bruger “mentale processer og adfærd til at fremme personlige aktiver og beskytte sig selv mod de potentielle negative virkninger af stressfaktorer.”


Kontrollér det, du kan kontrollere og accepter det, du ikke kan

Netop usikkerheden er den sværeste for os mennesker at være i rent emotionelt, da vi ikke er ”herre” over situationen og ikke har kontrollen. Det komiske er dog, at livet i sig selv, som med en startuprejse, er meget ukontrollerbart – vi har ikke kontrollen over en økonomisk recession, sygdomme, ulykker og så videre. Det, vi har kontrol over, er hvordan vi responderer på det – altså hvad vi tænker, siger og gør. Som den kendte psykolog og Holocaust-overlever Victor D. Franklin sagde: ”Mellem stimulus og respons er der et mellemrum. I det rum er vores magt til at vælge vores svar. I vores svar ligger vores vækst og vores frihed.” Dit fokus skal altså være på at acceptere den nye virkelighed og danne dig et overblik over, hvad du reelt har kontrol over og hvad der ligger udenfor dit kontrolområde.

Hold fast i de strukturer, der sikrer din mentale sundhed

De fleste af mine klienter synes, at det virker counter-intuitivt at fokusere på eksempelvis at træne, slukke computeren tidligt, få sovet, få spist ordentligt eller meditere når de er i pressede situationer. ”Det har jeg jo ikke tid til, jeg skal jo sikre funding,” siger mange. Men det er jo netop dig og dit mentale overskud, en potentiel investor kigger på i en pitch eller due-diligence situation. Så en del af dit ledelsesmæssige ansvar som stifter, er at passe på dig selv. Det er, når der er allermindst tid og presset er størst, at fastholdelsen af dine mentale sundhedsstrukturer er allervigtigst. Topatleter eller soldater går heller ikke i kamp med dårlig ernæring i kroppen, dårlig fysisk form eller uden ordentlige søvnrytmer. Så hvis tiden er knap, så fokuser eventuelt på at gøre en af tingene og ikke dem alle. 

Din sociale support er nr. 1 i resiliens

Et af de vigtigste studier i psykologisk resiliens er Kauai-studierne. Over 40 år – fra fødsel til midt livs – fulgte man 698 børn fra udsatte familier fra den hawaiianske ø Kauai. Studierne viste, at selvom børnene havde gennemgået eksempelvis misbrug, overgreb eller anden omsorgssvigt, klarede en tredjedel del af børnene sig overraskende godt i livet – de fik uddannelse og familie. De børn, der klarede sig godt, havde altså udviklet mental resiliens.

Studierne viste, at et af de vigtigste beskyttende faktorer i udviklingen af mental resiliens var at børnene havde fået social støtte og hjælp enten af et familiemedlem, en lærer, en træner eller en anden person fra deres samfund. De børn, der ikke havde haft den sociale og menneskelige support, gik simpelthen til grunde.

Studiet viser klart, at vi mennesker først og fremmest er sociale væsner, der får meget af vores mentale resiliens og styrke igennem sociale relationer. Vi er omverdenen og den er os.

I en startupverden, med den dominerende fortælling om stifteren som en ”lonely rider ” (med dyrkelse af Elon Musk og Steve Jobs), er det vigtigt at huske på, at vi som mennesker skal holde fast og bruge vores sociale relationer, også når det er svære tider – eller faktisk allermest når det er svære tider. Selvom det er sårbart, er en af dine vigtigste kilder til resiliens som stifter, om du formår at række ud til mennesker, der kan hjælpe og støtte dig. Om det er familie, venner eller en mentor så ræk ud, del og tillad andre at hjælpe og støtte dig.


Kauai-studierne

En 40-årigt langtidsstudie af 698 spædbørn på Hawaii-øen Kauai fra 1955. Undersøgelsen understøttede den konventionelle visdom, at mange børn, der er udsat for reproduktive og miljømæssige risikofaktorer (eksempelvis for tidlig fødsel kombineret med en ustabil husholdning og en psykisk syg mor), oplever flere problemer med kriminalitet, mental og fysisk sundhed samt familiestabilitet end børn udsat for færre sådanne risikofaktorer. Undersøgelsens mest markante resultater var, at en tredjedel af alle højrisikobørn udviste modstandskraft og udviklede sig til omsorgsfulde, kompetente og selvsikre voksne på trods af deres problematiske udviklingshistorier. Studiet identificerede en række beskyttende faktorer i disse modstandsdygtige individers liv, som hjalp med at balancere risikofaktorer i kritiske perioder i deres udvikling. Blandt disse faktorer var et stærkt bånd til en ikke-forælder såsom en tante, babysitter eller lærer.


Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY