Kalder alle forskere: Du behøver ikke at stoppe med at se dine børn for at bliver iværksætter

Artiklen er en del af magasinet ‘From University to UnicornUnicorn er et udtryk, der bruges til at beskrive en startup-virksomhed, der har nået en værdiansættelse på 1 milliard dollars eller mere. More 2021’. Du kan læse hele magasinet online her.

80 timer om ugen. Mindst. Ingen familiefester, det siger sig selv. Og så skal der bare sparkes røv og hustles for hypervækst. Måske kommer der en omgang stress eller et mavesår undervejs, men så kan du også velfortjent bestille Porschen, når startuppet er blevet en succes.

Fortællingen om den altopofrende iværksætter lever i bedste velgående. Og den kan virke langt fra de trygge rammer på universitet, som man beder forskere og studerende om at forlade for at gøre deres forskning til en virksomhed.

”På universitetet er der et ret stort arbejdspres, men det er nemmere at planlægge sin p.hd. end at planlægge et startup. I virksomheden er der bare nogle perioder, der er ret kaotiske, og man ved aldrig hvad dagen bringer,” siger Cecilie Willer, erhvervspsykologisk rådgiver, coach og stifter af virksomheden Today.io.

Men hun mener også, at der mangler en anden fortælling om at yde sit bedste som iværksætter. En fortælling der ikke i lige så høj grad handler om at løbe stærkest og blodrød kapitalisme.

”Iværksætteri er en ekstremsport rent arbejdsmæssigt. Derfor skal man også passe på sig selv, så man både er iværksætter og menneske. Det er lidt som om, at nogle tror, at hvis man er meget mental sund, så performer man jo ikke intensivt. Og for mig er det virkelig mærkeligt, at man tænker sådan, for mennesket er ikke en maskine, og det er længe siden man har fundet ud af, at vi performer bedre, hvis vi har det godt. Det er bare ligesom om, at man har glemt det lidt i iværksættermiljøet,” siger hun.

Man er sit job

Til dagligt coacher Cecilie Willer blandt andet stiftere af startup i PreSeed Ventures, BioInnovation Institute og Health Tech Hub Copenhagen. Derfor har hun også mange gange set, hvad det kræver, at gennemgå transitionen fra forsker til founder. Og hun ser en del lighedstræk mellem de to identiteter:

”Man kobler sin identitet med sit startup, og det er både noget som musikere og forskere også gør. Man bliver opslugt af sit arbejde, og den opslugthed er jo oftest det der skal til for at skabe noget fantastisk. Men det er også det der kan gøre, at hvis ikke man kan skabe en afstand igen, så bliver man for slugt – og så er det sværere at håndtere det, når pres og stress kommer, og man mister perspektiv,” siger Cecilie Willer.

Både iværksættere og forskere er i de fleste tilfælde overachievers, der sætter høje mål og når dem. De skal ikke lære at arbejde hårdt. De skal lære at slappe af og finde en balance mellem at være opslugt og trække sig igen – en øvelse mange forskere allerede kender, mener Cecilie Willer.

Lær at spørge dumt

Den største barriere ser hun i virkeligheden i rejsen fra at se sig selv som forsker til at få en mere kommerciel identitet.

“Nogle oplever, at de siger farvel til et meget sikkert forskerliv for at springe ud i noget, som er meget usikkert. De føler de siger farvel til en identitet, men i virkeligheden handler det om at skabe en ny og bygge ovenpå,” siger hun, og fortsætter:

”En af de hovedting, jeg ser, er, at man som forsker ofte er vant til at være specialisterne, der har alle svarene. Når de så pludselig er founders, er det dem, der skal ud og stille dumme spørgmsål – de har ikke svarene længere, når det handler om at starte og drive en virksomhed,” siger hun.

Men hun mener dog også, at det er forfejlet at tro, at man partout skal gå fra at være forsker til at være super-sælger for at kunne gøre viden til en kommerciel virksomhed.

”I den klassiske iværksætterrejse, er det en flok unge mænd med en ide, der starter en virksomhed, som de følger hele vejen. At være iværksætter som forsker er mere diverst, for du er det måske kun 50 procent af tiden i en rolle som videnskabeligechef – så der stadig er tid til at fokusere på forskning,” siger hun.