Kalder alle startups: Få gratis gennemgang af din økonomi på TechBBQ

Kalder alle startups: Få gratis gennemgang af din økonomi på TechBBQ

@Redaktionen
Hvis du vil i mål med startup-drømmen, skal du have styr på økonomien. Men hvordan er det nu lige, man får det? Gode råd kan som bekendt være dyre, men det er de ikke i det her tilfælde: Deltag i lodtrækningen om et gratis og uforpligtende økonomisk eftersyn på TechBBQ – Powered by TechSavvy, Crediwire, KPMG og TechBBQ

Vi ved det alle sammen: Startup er en ekstremsport, hvor det er enormt svært at få en idé til at blive til en succesfuld virksomhed. Vejen til succes er ofte fyldt med bump og afstikkere, og udfordringer kan være mange. Den forkerte ide, uenighed i teamet, dårlig timing eller manglende fokus på salg.

Uanset om man kæmper for overlevelse eller er i gang med at håndtere vild vækst, er der dog én ting, som det altid er vigtigt at have styr på: Tallene – særligt de økonomiske.
For at gøre vores til at hjælpe flere på vejen mod succes, har vi slået os sammen med et dreamteam bestående af Crediwire, KPMG og TechBBQ. I fællesskab inviterer vi alle deltagere på TechBBQ 2022 til at være med i lodtrækningen om i alt 16 pladser til at få gennemgået økonomien under årets TechBBQ i Lokomotivværkstedet d.14 og 15. september.


Fakta: Startup-eftersyn
Powered by Crediwire, KPMG, TechBBQ og TechSavvy.media

  • Sammen tilbyder partnerne 16 udvalgte startups et gratis, målrettet og aldeles uforpligtende eftersyn af økonomien under dette års TechBBQ.
  • Under tilmeldingen får du mulighed for gratis at bruge softwaren fra Crediwire. Løsningen indhenter automatisk virksomhedens finansielle nøgletal ved at forbinde til dit regnskabsprogram. Forbindelsen bruges til at give dig det bedste overblik over dine muligheder direkte på TechBBQ 2022 – og du kan til enhver tid afbryde forbindelsen mellem dit økonomisystem og Crediwire igen.
  • Med udgangspunkt i den indsamlede data gennemgår rådgivere fra KPMG virksomhedens økonomi og giver relevant og uforpligtende vejledning ud fra den situation, som I står i lige nu.
  • Gennemgangen finder sted under TechBBQ og er aldeles fortrolig og uforpligtende.

 >>Tilmeld dig her!<<


Få et gratis serviceeftersyn af økonomien

Man behøver ikke være økonomisk ekspert for at være en dygtig iværksætter, men det økonomiske overblik er nødvendigt.

Samarbejdet her giver dig mulighed for at få gennemgået din økonomi i samarbejde med Crediwire og KPMG. De viser dig, hvordan du let kan få overblik og dermed mere viden om din virksomhed, som du kan bruge til at tage bedre beslutninger og bygge en stærkere virksomhed – alt sammen med udgangspunkt i din data.

Måske har du brug for de helt rigtige nøgletal til næste investorpitch? Et bedre overblik over din likviditet? Måske søger du sparring på at styre virksomheden igennem perioder med ekstraordinær vækst? Eller måske er du bare så dybt begravet i produktudvikling, at en økonomisk brushup er tiltrængt?

Uanset dit behov har du her muligheden for et gratis serviceeftersyn af startup-økonomien på årets TechBBQ. Du får mulighed for at se din økonomi i et nyt lys – og mulighed for løbende at have et lettere overblik over din virksomheds økonomi.

“Det er egentligt meget simpelt: Vi vil være med til at skabe stærkere virksomheder,” siger Nicholas Meilstrup, CEO for CrediWire, og fortsætter:

“Udfordringen med finansiel rådgivning i dag er, at de fleste virksomheder mødes med revisor, bank eller bestyrelse på fastlagte tidspunkter og kigger bagud. Men man kan agere meget proaktivt, hvis man kender sin økonomi i realtid, og det er dét, vi gerne vil slå et slag for.”

 >>Tilmeld dig her!<<

FLERE FRA COMMUNITY
Mest læste