You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Kalder alle tech-startups: Kom med jeres innovative borgerservice-løsninger målrettet unge

Hvordan kan en teknologisk løsning understøtte de 13-18 åriges møde med det offentlige på en inkluderende måde? Det vil Tech Circle gerne høre bud på i et nyt challengeforløb.

Hvordan kan en teknologisk løsning understøtte de 13-18 åriges møde med det offentlige på en inkluderende måde? Det vil Tech Circle gerne høre bud på i et nyt challengeforløb.

This post is also available in: English

Aarhus Kommune søger en teknologisk løsning, der kan revolutionere måden, de leverer borgerservice til børn og unge. Formålet er at gøre kommunens informationer mere tilgængelige, forståelige og personlige for både unge, deres forældre, pædagoger, lærere og andre omsorgspersoner. Det centrale fokus er på at skabe en guidet og segmenteret oplevelse baseret på alder, som også tager højde for sproglige og kulturelle variationer. 

Læs også: Fremtidens vandudfordringer blev diskuteret i Aarhus: Investorer og startups fra hele verden samlet – TechSavvy

Her kommer TechCircle ind i billedet. Som Midtjyllands digitale innovationshub er TechCircle sat i verden for at accelerere udviklingen og implementeringen af konkurrencedygtige, grønne og innovative digitale løsninger. Tech Circle ser mulighederne for at udnytte machine learning og andre former for kunstig intelligens. Hvis projektet får grønt lys, vil det udløse et EU-tilskud på 12.500 euro.

Overvældende møde med det offentlige

Unge står over for mange forskellige udfordringer, når de skal kommunikere med offentlige myndigheder. Dette gælder både for udsatte unge, der i forvejen står med særlige udfordringer, og for den 13-årige, der lige har fået sit første fritidsjob og skal navigere i skattesystemet, MitID og andre offentlige platforme.

Læs også: Salling Fondene kaster millioner ind i kampen, for mere innovation og flere startups i Aarhus – TechSavvy

Derfor er der både et praktisk behov for at fokusere på denne aldersgruppe, som ofte bliver stemplet som ‘digitalt indfødte’, men som faktisk kan have reelle udfordringer med at forstå og bruge offentlige tjenester. Derudover er der en større samfundsmæssig udfordring. Jo færre unge der har kendskab til de opgaver, offentlige myndigheder løser, desto større er risikoen for en svækket forståelse af, hvordan det danske samfund fungerer, hvilket kan påvirke sammenhængskraften i samfundet.

Med challengeforløbet vil Tech Circle skubbe på for en ny og bedre måde for unge at interagere med det offentlige på, ved hjælp af AI og machine learning, der tilpasser sig den enkelte borgers behov.

Læs mere om Tech Circle challengeforløb her.

Challengeforløbet hos Tech Circle

Open Call – Send dit bud på en mulig løsning i perioden 10. september – 31. oktober når Tech Circle har open call.

Udvælgelse – I løbet af november vil en jury udvælge løsninger, der bedst matcher byens behov.

Pilotfase – Pilotfasen løber fra 6. dec. 2024 til slut ​​maj 2025 med mulighed for at eksperimentere og samskabe med Aarhus Kommune.

Præsentation – Udfordringen afsluttes og den endelige løsning præsenteres.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY