Lige om lidt afholdes ‘Nordea Investor Speed Dating’ for både nordiske startup og scaleups. To virtuelle matchmaking-events for hurtigtvoksende virksomheder, der søger investeringer.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Nordea Startup & Growth.

Som Nordens største bank har Nordea et stort investornetværk – både eksternt og blandt sine kunder. Under Nordea Investor Speed Dating har startups og scaleups chancen for at drage fordel af netværket og blive matchet med 60 af de mest fremtrædende investorer både internationalt og nationalt. Målet: At skabe de mest effektive 2,5 timer på stifterens år.

Alt man skal gøre for at ansøge, er at udfylde en enkelt formular. Nordea lægger derefter et solidt stykke arbejde i at udvælge virksomheder og matche dem med de rigtige investorer.

Ansøg “Nordea Investor Speed ​​Dating for Nordic Scaleups” (17. november) her

”Tilbagemeldingerne fra investorerne de seneste år har været meget positive, hvor mange følte, at de kom til at møde virksomheder, der virkelig var i deres interesseområde. Vi har sat barren højt, for vi vil skabe ’matches made in heaven’. Hvis du sidder med en god idé og lige nu står overfor en fase, der har brug for kapital, kan jeg ikke finde nogen grunde til ikke at ansøge. Du har intet at tabe, og alt at vinde,” siger Mikkel Rørvig, Head of Startup & Growth for Nordea i Danmark.

Store millionbeløb på spil

Driver du en virksomhed, der virkelig løser et problem og står overfor en fase, der kræver kapital? Er du i vækstfasen og på vej mod national eller international ekspansion? Så er det lige dig, Nordea Investor Speed Dating leder efter. Nordea kører to Investor Speed Datings; en for startups og en for scaleups. Ansøgningsprocessen for startups er afsluttet, og nu sættes søgningen ind på spændende scaleups, som søger mere end 1,5 millioner euro (ca. 11 millioner kroner).

”Når jeg ser ansøgningerne fra sidste år, søgte scaleup-virksomhederne om kapital i størrelsesordenen 15-35 millioner kroner. Hvis man ser fra et brancheperspektiv, var sundhed og fintech i top blandt sidste års matches. Det var også fedt at se, at de virksomheder, der havde Impact som en del af deres forretningsmodel, havde det rigtig godt med investorerne,” siger Mikkel Rørvig.

Derfor opfordrer han også til at bruge tiden på at lave en velformuleret pitch i ansøgningsskemaet.

”Dem der blev matchet sidste år, havde gjort det. I den korte pitch skal det være tydeligt, hvilke problemer du løser, hvilket team du har, hvor meget kapital du leder efter og til hvad,” siger han.

Et særligt mødested

Venturefonden Dreamcraft Ventures er blandt deltagerne til speed dating igen i år, og med sin fond på 200 millioner kroner målrettet startups håber de at finde næste vækstsucces til eventet.

”Vores oplevelse sidste år – og en af grundene til at vi er med igen – var, at hele processen forløb rigtig godt. Der var en god timeline ift. forberedelserne, der var god kommunikation og professionel eksekvering – og online-formatet gjorde det muligt at møde en masse forskellige foundere for første gang,” siger Carsten Salling, General Partner i Dreamcraft.

Dreamcraft er en generalistfond med særlige interessere i blandt andet gaming, direct-to-consumer forretninger og B2B SaaS. Men fonden bruger også muligheden på eventet for at møde og lade sig udfordre og inspirere af andre typer startups, end dem de normalt møder.

På den måde er Nordea Investor Speed Dating en oplagt mulighed for at bygge netværk og relationer – også selvom startuppet ikke står i akut fundraising-mode. På eventet er alle nemlig parate til at møde hinanden, fordi man har signet op til et dating-event. For Dreamcraft har den type event da også ført til konkrete investeringer – eksempelvis i svenske Hiber, som blot 12 måneder senere også fik EQT Ventures ombord i en serie A-runde til 100 millioner kroner.

Derfor er hans råd til startup-deltagerne, at møde velforberedte op.

”Det er vigtigt at gøre sig klart, hvorfor en given investor er den rigtige for dem. Vi elsker jo, når man har sat sig lidt ind i, hvem vi er, og hvad vi kan. Vi er hands-on venture engineers og vil gerne have fingrene ned i mulden og tilføre meget mere end bare penge. Men det kræver, at startuppet har forberedt sig på, hvor vi er bedst,” siger Carsten Salling.