Kan iværksætteri læres? Skal det læres?

Det er indskrevet i folkeskolereformen, der bliver givet millioner til at udvikle digitale læremidler, og der bliver udviklet strategier til at implementere det på alle niveauer af uddannelserne fra storbyerne til de mest afsidesliggende øer. Der er stor fokus på iværksætteri. Men kan iværksætteri læres? Og hvordan?

Det er blevet smart at være iværksætter. Det er en diskurs i erhvervslivet, at her ligger fremtiden, og her er pengene. Men ifølge tal fra Danmarks Statistik så er antallet af iværksættervirksomheder ikke stigende i samme grad som omtalen af dem.

Selvfølgelig er der flere grunde, men når man lader iværksætterne pege på de vigtigste omstændigheder for at starte egen virksomhed, peger de på erfaring og uddannelse. Det viser Iværksætterbarometeret 2017.

Og netop inden for uddannelse er der over de seneste år blevet sat ekstra fokus på iværksætteri. I 2015 lavede Undervisningsministeriet retningslinjer for at gøre det attraktivt for eleverne at tænke i nye løsninger, som en del af den fællesoffentlige indsats blev der i 2016 tilkendegivet seks millioner til udvikligen af digitale læremidler, og Fonden for Entreprenørskab satte sammen med Nordisk Ministerråd fokus på vigtigheden af entreprenørskabsundervisning for at modvirke affolkning og skabe vækst på de nordiske øer og udkantssamfund.

Men kan iværksætteri læres?

Ofter skelner vi mellem born or made entreprenører

Ja, det kan det, hvis man spørger adjunkt på institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Mette Søgaard Nielsen, som både forsker og underviser i entreprenørskab.

“Ofte stilles spørgsmålet, om man er born or made entreprenør. Jeg tror på, at man kan skabe det. For nogle ligger det mere naturligt at være udadvent og risikovillig, men langt de fleste kan lære det,” siger hun.

Læs også: Iværksættere skal redde de nordiske øer

På SDU, hvor hun arbejder til daglig, har der de sidste år været større fokus på entreprenørskab, også på de linjer, hvor det ikke har været før, for at få flere tværfaglige samarbejder.

“Når jeg underviser i iværksætteri, er det ikke kun for, at de studerende skal ud og starte virksomhed med det samme. Men de skal have evnen til at tænke entreprenant og nyskabende. Selvfølgelig er det fedt at kunne starte sit eget, men det handler ligeså meget om at kunne se muligheder, som man ikke traditionelt ville kunne se,” forklarer hun.

For 15 år siden var iværksættere nogle mystiske typer

Generelt er uddannelsesinstitutionerne blevet mere fleksible over for entreprenørskab, som har fået en anden rolle i samfundet. Det mener Mette Søgaard Nielsen.

“Iværksætteri er noget med usikkerhed. For en 10-15 år siden var iværksættere nogle mystiske typer, man vidste ikke helt, hvad det var. Men nu bliver studerende eksponeret for iværksætteri gennem folkeskolen og gennem videregående uddannelser. De er bevidste om usikkerheden og bliver eksponeret for den, og så bliver det mindre usikkert,” siger hun.

Det underbygges af Fonden for Entreprenørskab, Young Enterprise, det nationale videnscenter for udvikling af entreprenørskab i undervisningen, hvis grundsten netop er, at entreprenørskab kan læres. Aktiviteterne og måderne, det kan gøres på, er mange, og ligeså er effekterne ifølge Fonden; unge får højere ambitioner, bliver gladere for at gå i skole, ser lysere på fremtiden, tjener flere penge og får større lyst til at blive iværksætter. Men det kræver altså, at der bliver sat fokus på udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer – fra grundskolen til de videregående uddannelser.

Et mismatch mellem uddannelserne og virkeligheden

Men det er ikke alle, der mener, at den fleksibilitet og tankegang er gennemgående i de tidlige skoleår. En af dem er iværksætter og business developer, Jannik Hansen.

“Der er et mismatch mellem det, man lærer, og det man skal bruge. Jeg har en søn på to år nu, og jeg har lagt mærke til, at fra det sekund man kommer ind i uddannelsessystemet, behandles alle børn ens de første 20-25 år af deres liv. Men som unge mennesker mellem 16 og 25 er vi vidt forskellige, vi vil noget forskelligt, men det erkender man ikke på skoleniveau. Derfor ender vi med at skulle aflære en masse,” siger han.

Han har skrevet et blog-indlæg, hvor han er efter indretningen af uddannelsessystemet i forhold til at skulle klæde unge mennesker på til virkeligheden, som i fremtiden bliver mere afhængig af nytænkning, som mange typer jobs vil blive automatiseret og overgå til robotter.

“Almen viden er vigtig. Men spørgsmålet er, hvordan den læres og omsættes. Handler det om, hvor god man er til at læse og huske en bog, eller at læse og omsætte den viden, som kan kan afprøve i virkeligheden?,” spørger han.

Skolesystemet går glip af en masse potentiale

Ifølge ham passer skolesystemet kun til en 30-40 procent, så der vil være et stort tab af potentiale, fordi folk, der som ham selv, ikke er gode til bare at sidde stille og læse og referere, bliver tabt. Og 12-talstuderende vil opleve et gab mellem den måde, de har lært på fra vuggestue til ungdomsuddannelse, ikke stemmer overens med de evner, virkeligheden kræver – og så skal man kunne aflære sig den måde at tænke på.

“Kernen i iværksætteri er, at sætte ting iværk. At innovere og skabe nye metoder. Og at have evnen til at fralære sig det, man troede, at man vidste, og pleje even til at tænke nyt,” siger han og konkluderer, at skolen i dag ikke gør unge klar til jobmarkedet.

“Tager man iværksætteri i sin reneste form, at man bliver iværksætter af nød, så ja, det kan læres. Men skal man stifte en virksomhed med potentiale til at blive den næste unicornUnicorn er et udtryk, der bruges til at beskrive en startup-virksomhed, der har nået en værdiansættelse på 1 milliard dollars eller mere. More, er jeg ikke så sikker,” siger han.

Skolerne er begyndt at rykke på iværksætterfronten tidligere

Mette Søgaard Nielsen mener ikke, at en ligeså stor andel af skoletiden bruges på udenadslære som tidligere. Slet ikke når man når de videregående uddannelser og universiteterne.

“Faktisk synes jeg også, at folkeskolerne er kommet ret godt med. De vil gerne i kontakt med erhvervslivet, hvor man får testet fag af med virksomheder og ikke kun kommer ud i virkeligheden med erhvervspraktikken,” siger hun.

Hun har selv i vinter afsluttet et tilbagevendede forløb, hvor SDU kører en innovationscamp. Her stiller en række virksomheder med nogle udfordringer, som de studerende skal løse. En af dem handlede om at hjælpe Bakkeskolen i Kolding med at komme bedre i kontakt med erhvervslivet.

“Det viser for mig også, at inspektøren gerne vil give sine elever andre kompetencer end bare at kunne sidde stille og lytte. Og de endte med at lande en aftale med Comwell, hvor eleverne en uge årligt kan komme ud og teste fag af i virkeligheden,” fortæller hun.

Skal vi tænke selv?!

På Cphbusiness sidder adjunkt Maria Zoey Sommer. Hun underviser i entreprenørskab og var sidste år udvalgt til MIT’s Teacher Bootcamp, hvorfra hun blandt andet tog Bill Aulets teori “24 Steps to a succesful startup” med sig hjem, en teori hun havde læst om, men ikke afprøvet på egen krop. Den underviser de nu i på Cphbusiness.

“Det er vigtigt, at iværksættere lærer, at man skal forholde sig kritisk til informationer. Hvis ikke man gør det, så risikerer man at lancere noget, som der ikke er behov for. Vi kan via 24 Steps se, at de studerende forholder sig meget mere kritisk, også til det de laver efterfølgende. De er mere realistiske i tilgangen til problemstillinger,” siger hun.

Når hun underviser på bachelorniveau kan hun godt blive overrasket over, at de studerende bliver forbavsede over, at det kræves, de skal tænke selvstædnigt.

“Vi sætter spørgsmålstegn i stedet for at give dem svaret. Vi skal lære dem at reflektere. Sandheden er måske ikke, som det man læser. Vi kan tydeligt mærke, hvem der er blevet opdraget inden for det reflekterende, for de kommer hurtigere på et dybere niveau. For andre kan det være en udfordring,” siger hun.

Entreprenørskab starter hos forældrene

Maria Zoey Sommer har selv en søn. Hun ved, at det er udfordrende at bibeholde børnenes naturlige nysgerrighed og entreprenørånd, når de begynder i instutitioner. Det talte hun blandt andet om på MIT, hvor alle deltagerne skulle finde en udfordring, de ville løse.

“Det starter hos forældrene. Vi skal give vores børn lov til at være nysgerrige. Selvom den nye reform er bedre med nye læringsmål og så videre, så er det stadig væk samme system for alle børn. De børn, der er meget entreprenante stikker ud og passer ikke ind. Børn stiller op mod 200 spørgsmål om dagen – lige til de starter i skole. Så tilpasser de sig og stiller i gennemsnit kun tre spørgsmål om dagen. Vores uddannelsessystem kan være dræbende for nysgerrigheden, og det skal tilpasses, så børnene igen bliver nysgerrige på, hvordan ting fungerer, og hvordan man kan gøre verden bedre,” siger Maria Zoey Sommer.

Heldigvis har fortællingen om iværksættere ændret sig markant de sidste 10-15 år. Iværksætteri er hot, de får større eksponering i medierne, mere taletid, bliver udråbt som dansk erhvervs fremtid og som modige, risikovillige. Gjort af et specielt stof. Det er en klub, mange gerne vil være en del af, fortæller adjunkt Mette Søgaard Nielsen.

“Medierne dækker iværksætteri på en helt anden måde. Det er nyheder i de landsdækkenede aviser og programmer som Løvens Hule ophøjer iværksættere til rollemodeller,” siger hun.

Iværksættere uden uddannelse hitter

Men der har også bredt sig en fortælling om, at iværksættere, dem der virkelig får succes, de dropper ud; Microsofts Bill Gates, Whole Foods’ stifter John Mackey, Apples’ Steve Jobs, Wordpres’ Matt Mullenweg og Facebooks Mark Zuckerberg.

“Som underviser synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at der breder sig en idé om, at uddannelse er noget skidt for iværksættere. For det er faktisk bevist, at dem med høj uddannelse, klarer sig bedre, selvom vi selvfølgelig altid vil kunne finde eksempler på nogle, der klarer sig godt uden,” siger Mette Søgaard Nielsen og henviser blandt andet til et studie fra the Journal of Economic Behavior and Organization, Forthcoming fra 2014.

Heri konkluderes det, at deltagelse i entreprenørskabsundervisning øger chancen for at den studerende vil starte eget firma, og at hans eller hendes indkomst herfra vil være højere.

“Når forskningen direkte viser, at undervisning i entreprenørskab får flere til at starte, er det et ret godt argument for at fokusere mere på entreprenørskab i undervisningen, samt opfordre unge til ikke at droppe uddannelsen til fordel for at starte egen virksomhed,” siger Mette Søgaard Nielsen. 

Også Maria Zoey Sommer mener, at får vi virkelig sat skub under entreprenørskabsundervisningen, som allerede er godt i gang, så vil vi se folk blive entreprenante tidligere og se flere muligheder end risici. Så kan iværksætteri læres? Ja, siger Maria Zoey Sommer.

“Det kan det. Men du kan ikke lære at have passionen. Den skal komme indefra.”