Investorerne har allerede fået pitchdecket, så det eneste Michael Fornander skal gøre er at tage en dyb indånding og logge ind på videokaldet, hvor investorerne sidder klar til at høre mere om hans startup Oveo.io.
Investor-datingen er opstået i et samarbejde mellem banken Nordea og den finske startup-festival Slush. Og nu hvor de ikke kan afholde eventet i den fysiske verden, som de plejer, er matchmakingen flyttet online – for der er stadig behov for investeringerne.
Læs også: Techfestivalen Slush 2017 i billeder
”Så snart man har lukket én investeringsrunde, begynder man at tale med investorer der matcher den næste, også selvom man først rejser pengene om et år. Jeg synes egentlig, det var fint at møde investorerne online: Vi havde nogle ret effektive 20 minutters møder. Det kræver lidt ekstra mental og teknisk forberedelse at holde tiden, nå at få en tår vand og lave en god overgang mellem møderne, men det gav et overraskende godt udbytte at få mødt flere investorer på så kort tid,” fortæller Michael Fornander, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More og medstifter af Oveo.io.
Undervejs talte han med fem forskellige investorer fra både ind- og udland, og i tre af tilfældene var der en kemi og et match, som var interessant for iværksætteren at arbejde videre med. Og selvom man mister noget af kemien fra et fysiske møde, var der også fordele ved at møde investorerne online:
”I første møde screener begge parter hinanden, og var vi mødt fysisk, havde det nok taget mindst en time per møde. Og når man mødes fysisk kan man jo ikke bare runde mødet af, hvis man finder ud af, at der ikke er et match,” siger Michael Fornander.
Krisen har mudret investeringslandskabet
Der har de seneste år været fart på investeringer i danske tech-startups. I 2019 tiltrak danske startups mere end 3,8 mia. kroner i venturekapital – hvilket var én milliard mere end året før. Men så kom Corona-virussen snigende i det tidligere forår og satte en køler på markedet.
En rapport, som Dealroom og TechBBQ udgav i september, viser, at der kun blev investeret halvt så meget venturekapital i Danmark mellem januar og august i 2020 sammenlignet med 2019 – et fald fra 3 mia. kroner til 1,5 mia. kroner.
Hvordan investeringslandskabet sammenligt ser ud, er dog sværere at svare på, for noget af det tabte er sandsynligvis vundet gennem nye lånemuligheder – blandt andet fra Vækstfonden – og god aktivitet blandt business angelsEn angel investor er en velhavende person, der tilbyder penge, mentorskab og ekspertise til start-ups og nystartede virksomheder. De påtager sig risici for et More.
Sikkert er det dog, at der stadig er behov for risikovillig kapital til vækstparate startups – i nogle tilfælde i endnu højere grad end før krisen. Derfor var det også vigtigt for Nordea at gennemføre eventet, selvom Slush ikke blev afholdt fysisk i år.
”Vi står i en situation lige nu rent globalt set, hvor der i lyset af Corona-krisen er big-time brug for at få skabt noget energi i miljøet. Der er brug for investeringer for at komme ud af krisen,” siger Mikkel Rørvig, som er Head of Startup & Growth for Nordea i Danmark.
Onlinevent er kommet for at blive
Nordea har tidligere været kirsten giftekniv mellem startups og investorer til Slush, men i år har de altså for første gang afholdt eventet digitalt. Og efter at have afholdt første event, hvor 60 startups fra Norden mødte 40 internationale VC-fonde, har det nye format vist sig at have sine fordele.
”Der er de helt oplagte fordele ved at køre det online, at man kan køre møderne super effektivt for alle deltagere. Samtidig har det faktisk fungeret ret godt til at få skabt den første kontakt mellem vores startups og de inviterede VC fonde. Men når det er sagt, så er jeg sikker på at der i langt de fleste tilfælde kommer fysiske møder inden der landes investeringer,” mener Mikkel Rørvig.
Blandt fondene har været nogle af de helt, tunge internationale investorer, som det normalt kan være svært at få adgang til som startup. Og det kan være endnu en fordel ved at indlede et investeringsforhold online: Det er helt lavpraktisk nemmere at få de internationale fonde med.
”Vi har fået vildt gode erfaringer med at køre de her events online, og det har også været medvirkende til, at vi har kunnet tiltrække nogle af de helt store internationale venture kapitalfonde til vores event nu, så det er helt sikkert noget vi kommer til at fortsætte – også efter samfundet åbner op,” siger Mikkel Rørvig.
Banken afholder et lignende event d. 17. november, men denne gang målrettet Scaleups, som er kommet lige længere med virksomheden og derfor søger større investeringer.
Offline går ikke af mode
Michael Fornander har allerede vokset ét startup til 50+ medarbejdere inden det blev solgt, og kender derfor gamet – også investeringsæssigt. Tidligere har han selv siddet med et katalog på 200 potentielle investorer, som gennem flere runder skulle koges ned til de tre, der reelt var interesserede. Og her kan online-formattet måske hjælpe på effektiviteten.
”Det er et dating-game, som har forholdsvis mange parametre, der skal matche. Men med pre-screening fra Nordea, er investorerne allerede mere interesserede. Og i de møder, jeg oplevede, ramte tre af fem plet – det er en ret høj hitrate,” siger han.
Han tror da også på, at investeringsprocessen langt hen ad vejen kan køres online.
”Jeg tror ikke nødvendigvis, man behøver sidde i samme lokale – så længe folk husker at tænde kameraet, så man får mimikken med og kan mærke personligheden. For der er også en stor grad af tillid i det. Men når det er sagt, tror jeg da det vil være naturligt at mødes i virkeligheden. Men jeg tror også, at der er skubbet lidt til grænserne,” siger Michael Fornander.