You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Fra venstre: Sverre Dueholm (CPO og Co-founder af Podimo), Camilla Vangsgaard (Data Project Manager) og Peter Monrad (Head of Design), som sammen lavede WakieWakie, og nu alle er med til at udvikle Podimo.

Kan podcast blive business? Det satser det nye startup Podimo på

Fra venstre: Sverre Dueholm (CPO og Co-founder af Podimo), Camilla Vangsgaard (Data Project Manager) og Peter Monrad (Head of Design), som sammen lavede WakieWakie, og nu alle er med til at udvikle Podimo.

Tre års erfaring fra startuppet WakieWakie bliver taget med i den nye streamingstartup Podimo, som Sverre Dueholm har stiftet sammen med serieiværksætter Morten Strunge og ex-tivolidirektør Nikolaj Koppel. Målet er at være med til at ændre podcastmiljøet til en mere professionel branche.

Tre års erfaring fra startuppet WakieWakie bliver taget med i den nye streamingstartup Podimo, som Sverre Dueholm har stiftet sammen med serieiværksætter Morten Strunge og ex-tivolidirektør Nikolaj Koppel. Målet er at være med til at ændre podcastmiljøet til en mere professionel branche.

Planerne om en ny streamingtjeneste for podcasts kaldet Podimo, som skal få lytterne til at betale for indholdet, blev lanceret i går. Tjeneste skal gå i luften 1. september, og bag den står et prominent team: Serieiværksætter Morten Strunge, ex-tivolidirektør Nikolaj Koppel og Sverre Dueholm. Og selvom startuppet er nyt, er sidstnævnte ikke nogen novice indenfor lydstartups.

For lidt over tre år siden stiftede Sverre Dueholm nemlig startuppet WakieWakie, som var en ambition om at lave en podcastplatform med kortere formater og fokus på morgenvækning.

”Jeg er glad for, at vi nåede så langt med WakieWakie, men vi oplevede det som en uoverskuelig mundfuld at skabe et nyt format – det korte format – og samtidig prøve at finde en model for, hvordan vi skulle tjene nogle penge på vækkeuret,” fortæller Sverre Dueholm.

I 2017 mødte vi Sverre Dueholm på Roskilde Festival, hvor WakieWakie var ved at teste deres podvast-vækkeur på de frivillige i samarbejde med Innovationsfonden.
I 2017 mødte vi Sverre Dueholm på Roskilde Festival, hvor WakieWakie var ved at teste deres podvast-vækkeur på de frivillige i samarbejde med Innovationsfonden.

Allerede tidligt på rejsen var stifteren i dialog med serieiværksætteren Morten Strunge, og i det sene efterår blev de enige om, at tiden var moden til et nyt podcast-projekt.

Vækkeursappen WakieWakie fortsætter sit liv, men med et nyt team til at drive det videre. Podimo har nemlig købt teknologien fra WakieWakie, og tager udviklings- og designteamet med over i det nye selskab.

”Vi har i WakieWakie taget nogle hudafskrabninger og gjort nogle erfaringer, vi kan nyde godt af nu. Mit team har løbet solen sort og er i perioder gået uden løn i måneder for at få det vækkeur til at virke. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi stadig er et team, og at vi nu er landet her sammen. Vi står godt rustet til Podimo, som jo er i en lidt anden skala, end det vi kom fra,” siger Sverre Dueholm.

Vil få 100.000 til at betale for podcasts

Lydmedie er langt fra nogen nyskabelse, men udbredelsen af radioens digitale fætter ’podcast’ har først for alvor taget fart de seneste år. I dag anslås det, at næsten hver femte dansker hører podcast mindst én gang om ugen.

Trods den stigende popularitet er podcasting dog stadig noget, de færreste tjener penge på. Og det er det problem – og forretningsmæssige potentiale – Podimo vil fange med en abonnementsbaseret tjeneste, hvor de deler indtjeningen fra abonnementet i porten med podcast-producenterne.

”Planen er, at vi gerne vil skabe en tjeneste, som alle de dygtige folk, der laver podcasts, kan tjene nogle penge hos. Som det er nu, er det forbeholdt nogle ganske få større navne at få lavet nogle sponsoraftaler, der gør, at de måske kan leve af det,” siger Sverre Dueholm.

Når Podimo-tjenesten lanceres 1. september, vil det både være en aggregator af det indhold, lytterne i forvejen hører, og producent af eget indhold. Og med unikt kvalitetsindhold satser Podimo på at nå 100.000 abonnenter indenfor et par år

”Det dur ikke bare at tage det, folk er vant til at høre gratis, og flytte ind bag en betalingsmur. Vi skal både lave eksklusive produktioner i vores eget studie, som vi er ved at få bygget, og lave aftaler med forskellige producenter og enkeltpersoner. Og alle får betaling – modellen er ikke helt på plads, men vi finder en begavet måde at kontakte dem, der har indholdet, så vi kan komme til at afregne med dem,” siger Sverre Dueholm.

Selvom tjenesten starter på dansk, er ambitionerne internationale, og de skal blandt andet føres ud i livet med en investering i den tocifrede millionklasse, som Podimo i øjeblikket er ved at rejse.

Mere end bare indholdsproducent

Det store salgspunkt for Podimo er eksklusivt og egenproduceret indhold – ganske som streamingtjenesten Netflix – men det nye podcast-startup har også nogle tekniske ambitioner, der skal gøre dem til lytternes favorit.

”Noget af det, der fungerer rigtig dårligt på eksisterende tjenester, er, at hjælpe lytteren i gang og hjælpe dem med at finde det indhold, de er ude efter. Og det er jo rigtig ærgerligt, når der bliver produceret så meget virkelig godt indhold. Så hvis vi kan løse det, vil det allerede bringe os rigtig langt,” siger Sverre Dueholm.

Læs også: Redaktionen anbefaler: Seks podcasts om iværksætteri

Om løsningen skal være anbefalinger efter afspilningen som på YouTube eller en ugentlig, AI-baseret anbefaling som på Spotify, er ikke så vigtigt. Det der idealistisk er vigtigt for Sverre Dueholm er bare at få både opmærksomhed og indtjening til nogle producenter, som ikke får den i dag.

”Vi vil gerne derhen, hvor vi kan gøre det bæredygtigt for alle dem, der har lavet godt indhold. For det er ærgerlig, at det er fritidsprojekter, der kun kan drives af entusiasme,” siger han.

Konkurrencen strammes globalt

Det er ikke kun i Danmark, at vi de seneste år har fået ørerne op for podcasts. I USA har hver tredje hørt en podcast indenfor den seneste måned, og der anslås at være over 525.000 aktive shows med mere end 18.5 millioner episoder.

”Det er jo vildt interessant fra et forretningsmæssigt synpunkt, at markedet er vokset så meget – stort set uden at nogen har gjort noget. Folk er bare begyndt at tale ind i en mikrofon, og så har de lagt det op,” siger Sverre Dueholm.

Markedsstørrelsen betyder, at flere virksomheder er begyndt at øjne muligheder. Spotify har de seneste måneder brugt milliarder på at opkøbe podcast-studier, så streaminggiganten også bliver podcastproducent. Samtidig er flere etablerede podcastsplatforme som Stitcher og CastBox begyndt at satse på originalt indhold. Og flere startups – blandt andet Luminary, der har fået 100 milioner dollars i funding – satser ligesom Podimo på en betalt streamingplatform.

Læs også: Spotify køber endnu et podcast-studio

Den øgede konkurrence bekymrer dog ikke Sverre Dueholm, som har et klart billede af, hvilken position Podimo skal indtaget.

”I dag er det få, store spillere, der blive rigtig rige på at lave podcast, men bredden kommer ikke til at tjene penge. Ingen har fundet en løsning for de små producenter. Og det er det, vi tror, vi i det lange løb kommer til at vinde på: At skabe én tjeneste, som alle kommer til at vinde på,” siger han.

UGENS STARTUP: