Kendt profil fra økosystemet springer ud som business angel

@sebastian

Hun har hjulpet hundredevis af startups igang med deres internationale skalering gennem Canute-programmet. Nu er Mia Grosen også business angel, og har netop investeret i et startup for første gang.

Hun har hjulpet hundredevis af startups igang med deres internationale skalering gennem Canute-programmet. Nu er Mia Grosen også business angel, og har netop investeret i et startup for første gang.

Startups bliver fløjet til store, internationale hotspots som New York, London og Berlin for at møde miljøet lokalt og sætte gang i den internationale ekspansion. Det har været tanken bag Canute-programmet, som Mia Grosen siden 2018 har stået i spidsen for.

Sidste år solgte hun Canute-programmet til konsulentvirksomheden Thursday. Men pengene fra salget var knapt landet på kontoen før de blev akitiveret i økosystemet igen: I november blev Mia Grosen nemlig investor i virksomehden focalx.

Læs også: Ombejlet AI-startup lander dobbelt så stor investering som planlagt

“Jeg vidste, at jeg ville ud og investere, hvis Canute blev solgt. Det er ikke fordi, jeg aktivt har annonceret det, men jeg fik nogle henvendelser efter at Canute var solgt. Isabella og focalx har været et af mange startups, jeg har haft dialog med over de sidste mange år,” forklarer Mia Grosen og fortsætter:

”Jeg har den fordel, at jeg har hundredevis af founders i mit netværk. Og når man investerer tidligt, er det først og fremmest menneskene, man investerer i. Isabella kommer til at bygge noget stort, og jeg håber, det bliver focalx.”

Tech-tyngde – og gerne kvinder

Mia Grosen er stadig i spidsen for Canute efter salget til Thursday. Her kører market entry-programmerne videre, mens der er tilføjet rådgivning om internationalisering og international fundraising i det ni mand store team. Men ved siden af planlægger Mia Grosen at investere i flere startups.

Læs også: Populært startup-program solgt: ”Det er det bedste for virksomhedens fremtid”

”Jeg tænker i hvert fald, jeg skal have en håndfuld cases. Det er ikke fordi, jeg har travlt, og de skal lande indenfor den næste måned. Jeg gør det, når den rigtige kommer ind,” siger hun.

Og hvad er så den rigtige case for den nyslåede engel?

“Der skal være en reel tyngde i tech-produktet, founderne skal have store internationale ambitioner, og hvis det så også er en kvinde, der sparker røv, så tjekker det alle parametrene,” siger Mia Grosen.

Risiko med åbne øjne

Selvom salgsprisen på Canute ikke er offentliggjort, er beløbet ikke stort nok til, at Mia Grosen kan trække sig tilbage på en bounty-strand. Alligevel vælger hun altså at afsætte et betydeligt beløb til at investere med høj risiko i startups.

”Jeg er bygget af founder-DNA. Jeg satte nogle penge af til et fremtidigt hus og lidt til pension, men ellers skal pengene bare ud og leve. Jeg ved godt, at når man investerer i tidlige startups, så er pengene væk. De er tabt i mindsettet. Så er det kun et plus, hvis de bliver til noget,” siger Mia Grosen.

Hun håber selvfølgelig på, at investeringerne også kommer til at give økonomisk afkast. Men det handler mindst lige så meget om at være en del af økosystemet på en ny måde.

“Jeg vil gerne være med til at udvikle økosystemet – også rent personligt at prøve at sidde med på dén side af bordet. En ting er pengene, men at kunne sidde med om bordet med den erfaring jeg har skrabet sammen – det føler jeg også, at jeg virkelig kan bidrage med noget sammen med andre dygtige investorer,” siger hun.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY