This post is also available in: English

Tærsklen er ofte for lav, når krediteringsinstanser uddeler grønne priser til virksomheder og organisationer. Og det risikerer at spænde ben for den reelle grønne omstilling, advarer stifteren af det tyske klimastartup, Plan A.

---

Bæredygtighed er efterhånden kommet på de flestes læber. Og i den offentlige samtale fyger det ofte med mærkater som “grønne flyrejser”, “klimakompenseret mælk” og “miljøvenlige avokadoer”. Men mange mærkater og certifikater ender ofte med at være for letkøbte, og aldrig få en reel positiv effekt på klimaet.

Det mener Lubomila Jordanova, medstifter og administrerende direktør for Plan A, et af de mest hurtigtvoksende cleantech-startups i Europa. Den Berlin-baserede virksomhed har med deres AI-drevede B2B CO2-regnskab, dekarbonisering og ESG-rapportering SaaS-værktøj rejst en $3M. seed-runde i starten af 2021 og har åbnet kontoret på tværs af Europa bl.a. i London, München, Paris efter en $10M Serie A-runde i november 2021.

“Jeg har i lang tid i diskuteret offentligt, om alle de mærkater, der giver virksomheder en øjeblikkelig tilfredsstillelse, ikke er kontraproduktive for den grønne omstilling. Vi har ikke tid til at råbe op om, hvor succesrige vi er på klimafronten, når man i øjeblikket kan åbne en krediteringsinstans og uddele priser, fordi en organisation har planter på kontoret. Det er bare nonsens,” siger Lubomila Jordanova.

Et af de mere prominente danske tilfælde er det store mejeri Arla, der reklamerer med “CO2-neutral,” økologisk mælk. Det indebærer, at køernes udledning af drivhusgasser bliver udlignet – kompenseret – ved, at Arla blandt andet betaler for ny skov i Østafrika og tanken er, at træer optager den mængde CO2 fra atmosfæren, som virksomheden udleder.

Men der er mange usikkerheder forbundet med klimakompensation. en rapport fra Klima- og Omstillingsrådet (KOR) fastslår med afsæt i to studier, at op mod 80 procent af alle forsøg på at klimakompensere sandsynligvis ikke har givet flere reduktioner eller fjernet mere CO2, end hvis virksomhederne havde beholdt pengene i lommen.

“Certificering og mærkater er som udgangspunkt ikke en dårlig ting. Men tærsklen for, hvornår man kan skilte med bæredygtighed og andre grønne etiketter er nødt til at være langt, langt højere, hvis vi skal nå målene i Paris-aftalen,” forklarer Lubomila Jordanova.

Siden 2017 har Lubomila Jordanova stået bag Plan A-platformen, der gør det muligt for virksomheder at måle og overvåge deres CO2- og ESG-præstation. Platformen opsamler millioner af datapunkter og giver dermed en forståelse af, hvor de største muligheder for forbedringer befinder sig. Derefter tegner AI-softwaren automatisk skræddersyede handlingsplaner, løsninger og aktiviteter for virksomhedens dekarbonisering og ESG-forbedringer.

I dag har startuppet allerede store internationale kunder som BMW, Société Générale, JOKR, Apax og EU.

Handler ikke kun om tal

Før Plan A arbejdede Lubomila Jordanova i bankverdenen med investeringer, venturekapital og fintech i Asien og Europa. I 2022 blev hun nævnt blandt “Top 50 kvindelige iværksættere i Tyskland 2022” af Handelsblatt og blev kåret til en af “35 Innovators Under 35 2022” af MIT Tech Review og er i øjeblikket en del af det seks måneder lange Obama Foundation Leaders Europe-program.

En ildsjæl, ville nogen kalde hende. Derfor forstår hun særligt værdien af at give mennesker tid og ressourcer til at blive kloge inden for et område. Så de kan løbe initiativerne i gang.

“Bæredygtighed handler ikke kun om tal, men ligeså meget om at dedikere ressourcer og tid til emnet. F.eks. ved at udpege en ansvarlig for bæredygtighed, der kan uddanne virksomhedens teams, øge aktiviteterne og skabe forandring på alle niveauer i din organisation. Der skal gennemgående forandring til,” siger Lubomila Jordanova.

Budskabet er markant og direkte, men faktisk skal det i lige så høj grad forstås ud fra et forretningsperspektiv, mener den tyske iværksætter.

“Jeg tror stadig, vi har et par år endnu, hvor nogle virksomheder vil forsøge at presse afkastet fra investeringerne i fossile brændstoffer hjem. Men ligesom den nye energikrise viser, vil ustabiliteten forårsaget af klimaforandringer føre til sårbarhed på stort set alle typer afkast på den slags aktiver. Så de største afskrækkende faktorer vil kunne ses i tallene. Det vil være på grund af klimarisikoen, en ny forbruger- og medarbejderadfærd samt ændringer på institutionelt niveau, at virksomheder får lavet det rette skift,” fortæller Lubomila Jordanova.