Det er igen blevet tid til økosystemet store grilfest: TechBBQ åbner i dag for to dage med alt hvad startup-entusiastens hjerte kan begære. Og TechSavvy er igen med som mediepartner, når startup-festen med det internationale udsyn åbner til endnu en tur i Lokomotivværkstedet i Sydhavnen.
Igen i år betyder det samtidig, at vi slipper magasinet “The Danish Startup Bible” løs, hvor du kan dykke ned i aktuelle tal, trends og tendenser fra Startup-Danmark anno 2023. I år udgives magasinet i samarbejde med både TechBBQ og Dansk Industri.
Du kan finde magasinet her:
Derudover har vi i år også “TechSavvy Lounge” på udstillingsgulvet. Kom til en snak og få den fysiske udgave af vores nye magasin. Og kig især forbi, når vi holder åbne interviews og har besøg af gode folk fra økosystemet:
Onsdag d.13. kl.11:00-12:30:
Hvor er det store potentiale i ConTech? – En snak med Søren Kristensen, Innovation Director i Per Aarsleff A/S, og Jakob Søndergaard, Business Transformation Lead i Construction Center Denmark.
Onsdag d.13. kl.14:00-15:30:
Aarhus-sæt og Thomas Helmig – Aarhus-organisationen The Link gør os klogere på, hvad der rør sig i det aarhusianske økosystem. Og måske du kan få en selfie med Helmig?
Torsdag d.14 kl.11:00-12:30:
Tæsk med Jabii – og andre teknologier i sporten – prøv de digitale boksehandsker fra Jabii og hør Jakob Breddam fra DGI tegne og fortælle om potentialet i sportstech.
Vi glæder os til at se dig!