Virksomheden blev lanceret i 2018 og har nu 275 ansatte. Den har rejst mere end 100 mio. euro i – senest ved at tilføje den danske pensionskasse ATP som aktionær i 2022. Og spiller du fodbold er der også en god chance for, at du er stødt på det danske scaleup Veo i din fritid: Med en hurtigt voksende kundebase fra topklubber til søndagsligaklubber er Veo nu i 30.000 klubber i 116 lande og har optaget mere end 3 millioner kampe med sit AI-drevne kamerasystem.
Den imponerende vækstrejse anerkendte Dansk Industri ved at indstille Veo til konkurrencen “Future UnicornUnicorn er et udtryk, der bruges til at beskrive en startup-virksomhed, der har nået en værdiansættelse på 1 milliard dollars eller mere. More Award,” hvor 10 nominerede fra hele Europa kæmper om hæderen som Europas nye tech-håb. Og nu har danske Veo nået finalen i konkurrencen, hvor bare tre virksomheder er tilbage.
“Vi tror på, at sport spiller en stor rolle i dagens samfund og at teknologi kan gøre sport bedre, mere udbredt og sjovere. Derfor er vi glade for at få anerkendelse fra Digital Europe i forbindelse med Future Unicorn Award. Vi tager det som et stort skulderklap for vores mission og arbejde og er stolte over at sætte Danmark på det digitale verdenskort,” siger Henrik Teisbæk, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More i Veo.
De tre finalister:
- Aerospacelab from Belgium
- Multiverse Computing from Spain
- Veo Technologies from Denmark
DI: Tiltrængte vækstsucceser
Unicorn-konkurrencen afholdes i år for syvende gang, og tidligere finalister og vindere udgør en lang række imponerende virkosmhede – blandt andet danske Corti, som vandt konkurrencen i 2020 og seneste har rejst en serie b-runde på over 400 mio. kroner.
De danske scaleups flotte resultater i konkurrencen understreger Danmarks rolle som førende nation indenfor tech og innovation, mener Camilla Ley Valentin, branchedirektør i DI Digital, som står bag nomineringen. Men hun understreget også Danmarks store behov for netop den slags nye vækstvirksomheder.
“For at kunne udklække flere virksomheder som VEO Technologies, som har potentialet til at blive Europas næste techgigant, er det essentielt, at vi får skabt de rette rammevilkår, som kan fremme vækst og innovation i Danmark,” siger hun og tilføjer:
“Danmark er ikke et dårligt land at starte virksomhed i. Men vi skaber for få højvækstvirksomheder, og de største danske virksomheder er væsentligt ældre end gennemsnittet i resten af Europa. Det er derfor helt afgørende, at vi i Danmark bliver bedre til at forankre og skalere vækstvirksomheder.”
Vinderen af konkurrencen vil blive annonceret på konferencen Masters of Digital den 21. februar 2024 i Bruxelles.