Hypen omkring kryptovaluta og blockchain er blevet så stor, at det den vækket en gammel industrikæmpe. KodakCoin bliver en realitet i slutningen af januar. Og bag den står, ja, Kodak. 

Hvad der for 15 år siden var verdens største foto-virksomhed står i dag som et eksempel for direktører verden over om, at de må innovere deres forretning for ikke at miste terræn i egen magelighed.

Fænomenet for det modsatte kaldes myopi. Forblændet og med frygten for at kannibalisere på egen succes blev Kodak løbet over ende, da kameraer blev digitale og på kort tid en integreret del af smartphones.

Men nu vil Kodak lægge sig slipstrømmen af umiddelbar succes; kryptovaluta. Det skriver Bloomberg.com.

Læs ogsåNy app advarer dig inden Bitcoin-boblen sprænger

Populære buzzwords skal demokratisere branchen

Kodak genopstod efter en konkurs i 2013 efter at have solgt de fleste af sine patenter til virksomheder som Apple Inc. og Microsoft Corp. Foto-legenden fokuserer nu på digital fotografering og trykning samt licensaftaler – og nu også kryptovaluta.

Aktierne i selskabet Eastman Kodak Co. i er steget så meget at den kl. 20.00 dansk tid er steget med med mere end 87 procent to timer efter lanceringen af den nye KodakCoin.

Kilde: Google Finance

“For mange i teknologibranchen er blockchain og kryptovaluta populære buzzwords, men for fotografer, der længe har kæmpet for at have kontrol over deres arbejde og hvordan de udfører det, er disse buzzwords nøglerne til at løse, hvad der føltes som et uopløseligt problem,” siger Kodaks CEO, Jeff Clarke siger i en pressemeddelelse.

Ifølge Jeff Clarke er miljøet i fotografibranchen udemokratisk og fotografer bliver dårligt betalt.

Valutaen udstedes under SEC-retningslinjer, der er et sikkerhedsregulativ til børshandel og udstedt af den amerikanske regering.