Den kinesiske regering bebudder totalforbud mod handel og mining af kryptovalutaKryptovaluta er en digital eller virtuel valuta, der sikres ved hjælp af kryptografi. Den er decentraliseret og fungerer uden behov for en central myndighed so... More – herunder Bitcoin. Landet noterer sig for 80 procent af mining-aktiviter, og et eventuelt forbud vil få konsekvenser for valutaen og andre kryptovalutaer.
Tallene på Coinmarketcap er blodrøde. Bitcoin-kursen er på sit laveste niveau i en måned, og som så mange gange før smitter det af på andre kryptovaluta, der også har taget en deroute på y-aksen. Det kan skyldes den seneste
Mens myndigheder over hele verden intensiverer undersøgelser af kryptovaluta i deres bekymringer for hvidvaskning af penge og skatteunddragelse, er de mere konsekvente i Kina. Den kinesiske regering forbød i september sidste år al handel af kryptovaluta på børser.
Men der er huller i statens teknologiske jerngreb. Bloomberg kunne i går fortælle, at der stadig handles kryptovaluta i landet på børslignende platforme og applikationer. Nu vil regeringen i Beijing så sætte ind overfor den decentrale handel, og der vil også blive sat fokus på aktiviteter, der producerer kryptovaluta – kaldet miner. Der er ikke sat nogen dato for nedlukningen af mining-aktiviteter eller udgivet en officiel erklæring, men de lokale myndigheder i landet er inddraget i indsatsen.
Kina arbejder hårdt på at sikre, at deres valuta er stabil, og derfor er investeringer i udenlandske aktiviteter og køb af udenlandske varer hårdt reguleret. Indtil september sidste år tegnede Kina sig for mere end 20 procent af de samlede investeringer i Bitcoin. Det betød også, at der var en betydelig og ukontrolleret valutastrøm ud af landet, og udover den store kapitalflugt endte kapitalen også i en meget svingende valutaform – kryptovalutaen. Det er med al sandsynlighed derfor, den kinesiske regering forsøger at tøjle risikoen.
Konsekvenser rammer med det samme
I et interview med Wall Street Journal forklarer Philip Gradwell, Chief Economist i Chainalysis, hvorfor et eventuelt forbud mod mining-aktiviteter vil have en negativ effekt på kryptovalutaen – men hvilken er svært at spå om.
På sin LinkedIn skriver han, at forbuddet vil få betydning på kort, mellem og langt sigt.
Ifølge Philip Gradwell vil det på kort sigt resultere i stærke svingninger for Bitcoin-kursen, da mange fortolker den kinesiske regerings nyheder forskelligt. Klokken 11.00 dansk tid i dag var kursen på 11.442,10 US dollars mod 14.588,50 den 10. januar klokken 10.00 dansk tid. Et fald på 3.146,4 US dollars på seks dage. Det er formentlig også påvirket af, at den Sydkoreanske regering også har planer om at forbyde kryptovaluta.
Inden for få uger og på den mellemlange bane vil tabet af datakraft gøre valutaen endnu langsommere end den er og dyrere at foretage transaktioner. Det skriver Philip Gradwell. En teknologisk udfordring vi også skrev om i sidste uge her. Indtil videre har flere betalingssider droppet at anerkende kryptovalutaen som betalingsmiddel.
På den lange bane kan tabet af kinesiske mining-aktivitet ændre magtbalancen vedrørende Bitcoin-protokollen og muligvis endog true for netværkssikkerheden.