Grøn energi er et kardinalpunkt i den grønne omstilling. Men indtil videre er det ikke lykkedes at vende udvikling: Koncentrationen af CO2 i atmosfæren stiger støt. Derfor er der brug for alle tænkelige løsninger i alle tænkelige størrelser og former.

Drømmen om en danskproduceret atomreaktor begyndte at tage form for seks år siden. Simpelthen fordi et hold af unge fysik- og ingeniør-profiler så det som den eneste vej til CO2-fri strøm på en stor nok skala til, at det kan gøre noget ved klimaudfordringen.

Det blev startskuddet for virksomheden Seaborg Technologies, som skulle føre en ny, særlig type atomreaktor til markedet. En reaktor som er mere sikker, fordi den har flydende salt i kernen, og som kan brænde affald fra traditionelle reaktorer af. Og selvom det måske lyder science fiction-agtigt, er konceptet faktisk årtier gammelt.

”Jeg ser os ikke som opfindere, det er mere udvikling og kommercialisering. Men det kræver selvfølgelig mange små teknologiske gennembrud – og et par store – før vi er på markedet,” siger Troels Schönfeldt, som er CEO i Seaborg Technologies og desuden har en Ph.D. i atomfysik.

Troels Schönfeldt, CEO og medstifter af Seaborg Technologies.

Drømmen er i dag vokset til en virksomhed med 76 medarbejdere og flere millioninvesteringer bag sig. Der er bygget laboratorier, og senest er virksomheden også begyndt at bygge de første elementer i stål. Men selvom de har været syv år undervejs, har Seaborg stadig ikke noget produkt af vise frem – ikke engang en prototype. For når ambitionen er en masseproduceret atomreaktor, er der lang vej til markedet.

”For et par år siden kæmpede vi med at få lavet de første ting i laboratoriet. Nu kæmper vi med at få lavet de første ting i et værksted. Og når vi har gjort det, kommer vi til at kæmpe med at få gjort tingene ude i virkeligheden,” siger Troels Schönfeldt.

“I 2030 forventer vi at producere mere strøm end al dansk havvind til sammen.”

Virksomheden er dog i dag kommet så langt, at de tester delkomponenter og systemer til den færdige reaktor. Og når først prototypen bliver koblet på el-nettet er medstifteren sikker på, at det kommer til at gå meget hurtigt med at levere CO2-fri strøm i store mængder.

”Der skal en stor mængde hårdt arbejde og nok også en del held til. Men vores plan er at have den første reaktor klar i 2026. Derfra kan vi virkelig flytte noget på den store skala, og vi kan gøre det hurtigt: I 2030 forventer vi at producere mere strøm end al dansk havvind til sammen,” siger han.

Solskin as a Service

Mens Seaborgs produkt stadig ligger år ude i fremtiden, har Second Sun en løsning klar nu, som hjælper fodboldklubber med at spare på strømmen. Startuppet vil nemlig have klubberne til at slukke for det energikrævende kunstlys, der i dag holder grønsværen grøn op til kampene i de store klubber.

Som erstatning har virksomheden udviklet et avanceret system af intelligent software og motoriserede spejle, som automatisk justerer sig efter solen bane, så græsplænen kan vokse ved hjælp af det reflekterede, naturlige lys frem for kunstig belysning. Og det er ikke bare godt for klubberne grønne samvittighed, men også for bundlinjen.

Second Suns computerstyrede spejle installeret på Brøndby Stadion.

”Med vores simuleringsværktøj og variabler som vejrdata og stadions lokation og konstruktion regner vi på, hvor mange ekstra solskinstimer vi kan levere. Det sammenligner vi med deres nuværende strømforbrug til kunstlys, og ud fra de beregninger kan vi vise, at det for en gennemsnitlig fodboldklub i Europa tager 3-5 år at betale anlægget hjem,” fortæller Nicolai Moustgaard, medstifter og CEO i Second Sun ApS.

Systemet kan typisk spare et større stadion 10 millioner kroner og 2.000 ton CO2 over en 10-årig periode. Startuppet har på nuværende tidspunkt et udviklingssamarbejde med Brøndby, men på trods af den gode business case, har fodboldklubberne ikke stået i kø. Ifølge stifteren skal forklaringen på den tøvende tilgang nok findes i, at klimaudfordringen ikke er på toppen af fodboldklubbernes agenda.

”Fodboldbranchen er relativt konservativ, og det giver jo også mening, at de første og fremmest prioriterer deres kerneforretning – de skal ikke være specialister i at implementere grønne løsning. Men vi skal alle sammen flytte os, og nogle flytter sig hurtigere end andre. Og jeg tror, at bølgen hurtigt begynder at bevæge sig i den rigtige retning, når først vi har bevist løsningen,” siger Nicolai Moustgaard.

For nogle er computerstyrede spejle nok for radikal en ændring. Derfor har Second Sun også bygget videre på selve finansieringsmodellen, så det bliver endnu sværere for klubberne at sige nej til det grønne valg.

“Vores løsning er relativt store kapitalprojekter, og det kan måske stå i vejen for et tilvalg hos klubberne, selvom anlægget tjener sig hjem relativt hurtigt. Så vi har lavet et samarbejde med en finansieringspartner for at kunne tilbyde ‘Solskin as a Service’, hvor klubberne kun betaler for den solskin, vi leverer,” fortæller Nicolai Moustgaard.

Teamet bag Second Sun.

Fakta: Second Sun

  • Second Sun vil reducere fodboldsklubbernes behov for kunstlys, som typisk bruges til at pleje banegræsset mellem kampanene, ved hjælp af motoriserede spejle, der automatisk bevæger sig med solen.
  • Virksomheden har i øjeblikket et udviklingssamarbejde med Brøndby, men tilbyder andre klubber at købe anlægget som ’Solskin as a Service’, hvor de kun betaler for det antal solskinstimer anlægget leverer til græstæppet.
  • Second Sun er stiftet i 2016 og har i dag 6 ansatte.

Empowered by software

Deleøkonomiske platforme som Airbnb var en vigtig inspiration for startuppet Enyday, som i 2018 gik i gang med at bygge en platform, der skulle gøre det muligt at dele overskudsstrøm med naboen.

Efter et par pivoteringer sælger virksomheden i dag sin løsning til boligforeninger og bygherre, som de hjælper med alt det praktiske omkring at få et fælles solcelleanlæg op at køre. For det nemmeste er i virkeligheden at få panelerne installeret. Det svære ligger i driften, afregning mellem de forskellige beboere og selve lovgivningen såvel som samarbejde med de eksisterende leverandører af elnettet. Men al den kompleksitet klarer Enyday for de små energifællesskaber – helt ned til detaljer som en smart app til brugerne.

”Vores platform gør det muligt at oprette energifællesskaber på en overskuelig måde, hvor de ikke skal tænke over så meget andet, end om de gerne vil investere i solceller eller ej,” forklarer Christopher Tolstrup Rasmussen, som er stifter af Enyday, og fortsætter:

Christopher Tolstrup ved ét af energifællesskberne i Nordhavn.

”Vi giver dem datagrundlaget for at lave en bæredygtig forretning på at have solceller. På den måde er vi en enabler for mere grøn strøm – og i nogle cases giver det tre gange så mange solceller på taget, fordi vi gør investeringscasen så tydelig.”

Enyday udvikler ikke selv CO2-reducerende hardware, men starutppets software gør det nemmere for boligforeningen at tage beslutningen om at investere i et fælles solcelleanlæg. Samtidig er startuppet med i et pilotprojekt, som skal koble bygninger sammen på tværs af matrikler. Og det mener stifteren baner vejen for en mere decentral energirevolution.

“Teknologien er ikke revolutionerende. Innovationen kommer ved at tage standarder og løsninger fra energisektoren og udnytte dem i ejendomsbranchen.”

“Teknologien er ikke revolutionerende. Innovationen kommer ved at tage standarder og løsninger fra energisektoren og udnytte dem i ejendomsbranchen. Det er en ny type grøn, proptech-løsning, som vi gør tilgængelig med softwarw,” siger Christopher Tolstrup og fortsætter:

“I modsætning til den meget centraliserede tilgang til grøn omstilling med vindmøller, so arbejder vi direkte med lokale fællesskaber. Det handler også om at engagere, og vi kan accelerere den grønne omstilling lokalt i bygninger og byer. Vi jonglerer kompleksiteten, så fællesskaberne kan diskuttere batteriløsninger og paneler i stedet for at fokusere på, hvordan det skal driftes i praksis.”


Fakta: Enyday

  • I andelsboligforeninger sidder velmenende mennesker, som gerne vil gøre noget godt for klimaet. Men selvom de har 2 mio. på fælleskontoen, som kan investeres i et fælles solcelleanlæg, er der mange praktiske og regulatoriske barrierer for at komme i gang. Dem fjerner Enyday med sin digitale platform.
  • På den måde ønsker Enyday at gøre det nemt at dele overskudsstrøm med naboen. Det skal både øge antallet af investeringer i grønne tiltag, og samtidig engagere forbrugerne ved at holde indsatsen helt lokal.
  • Virksomheder beskræfter i dag 10 ansatte.

Mount Regulatory

Seaborg Technologies er i gang med at bestige et udviklingsmæssigt Mount Everest for at få den nye type atomkraft klar til markedet. Samtidig har de innoveret på forretningsmodellen: I stedet for et stort, centralt atomkraftværk skal udviklingen ende ud i små anlæg, der kan passe ind i en 40-fods container. Som om det ikke var udfordringer nok, har Seaborg også tænkt sig, at reaktor-containerne skal installeres på prame, så det bliver til en flåde af flydende, mobile kraftværker. En løsning de i øvrigt har indgået et samarbejde med en af Sydkoreas største rederi for at udvikle.

Visionen er altså en serieproduceret hyldevarer, så anlægget ikke skal godkendes på ny hver gang det installeres. Alt sammen forberedelser mod en hurtig og effektiv skalering på internationalt niveau – uden regulatoriske benspænd – så snart teknologien er klar. For det har verden brug for, mener stifteren.

”Baseret på markedets behov for at erstatte kul og gas samt den forsyningskæde, vi har igennem skibsværfter, så er vores målsætning at bygge 200 prame om året i 2035 – hvilket hvert år vil svare til 4,5 gange så meget som al havvind til dato i produktionskapacitet,” siger Troels Schönfeldt.

Derfor er der nærmest heller ingen grænser for, hvor stor en forretning Seaborg kan blive, hvis de lykkes:

”Det bliver overhovedet ikke let, og det mest realistiske outcome er jo, at vi slet ikke når dertil. Men bryder vi igennem markedsbarrieren er det sandsynligt, at vi bliver 100 gange så store som Vestas. Jeg står gerne fast ved, at vi rimelig let bliver Europas største virksomhed, hvis vi slår igennem – det er ikke et urealistisk bud,” vurderer han.


Fakta: Seaborg

  • Seaborg Technologies er ved at udvikle en såkaldt flydende salt-reaktor, som skal levere strøm med et lavt CO2-aftryk i store mængder.
  • Målet er at serieproducere den nye reaktortype i 40-fodscontainere for at holde omkostningerne nede og samtidig effektivt introducere løsningen globalt.
  • Seaborg Technologies er stiftet i 2014. I dag har virksomheden 75 medarbejdere og forventninger at fordoble det antal i løbet af 2022. Virksomheden har seneste fået en investering på et tocifret millionbeløb fra Bestseller-fonden ’Heartland’.

Alle løsninger skal i spil

At levere klimavenlig strøm til en voksende, global befolkning med et stigende, individuelt energiforbrug, er selvsagt en enorm udfordring. Optimisten vil samtidig kalde det er enorm forretningsmulighed. Men uanset synsvinkel kommer det formentlig til at kræve en pokkers masse forskellige løsninger, hvis vi skal i mål.

”Vi kan jo ikke flytte noget i det kæmpestore hele for planeten. Det er ikke sådan, at vi revolutionerer verden,” siger Nicolai Moustgaard fra Second Sun, men han mener stadig, at virksomheden har en vigtig rolle at spille:

”Vi gør noget for en industri, som berør mange mennesker. Nogle skal gå forrest, og hvis det kan være fodboldverdenen, som har så stor en berøringsflade med fans og sponsorer, så kan det måske flytte meget i sidste ende.”

Selv da covid-pandemien indstillede flytrafikken i 2020, gav det ikke noget mærkbart udsving i mængden af CO2 i atmosfæren, konstaterer Troels Schönfeldt fra Seaborg Technologies. Derfor mener han også, at det er helt forfejlet at tro, at målet er nået, hvis vi stopper med at flyve og bliver veganere. Det skal vi – men vi skal gøre mere. Meget, meget, meget mere.

”Vi har slet ikke forstået omfanget af problemet. Vi skal udvikle alt, hvad der er – ligegyldigt stadiet. Både dem der er tæt på markedet, dem der er langt fra, og dem der kun findes på papir. Og yderligere skal vi finde på nye ting, som ikke er opfundet endnu, og som ligger udenfor vores forståelse af fysik og kemi – for vi har brug for noget magi,” siger Troels Schönfeldt.

“Vi laver ikke atomkraft, fordi vi tror, det er den populære løsning. Men det er jeg ligeglad med – det der betyder noget er, at det løser problemet.”

Og det er i virkeligheden den følelse af et voldsomt behov for forandring, der får han til at udvikle atomkraft hver dag.

”Der sker mange ting – bare ikke nok til, at man kan se det på udviklingen af CO2 i atmosfæren. De tiltag der skal til er så voldsomme, at det er svært at fatte. Der er Seaborg jo også forbundet med en vis apati: Vi laver ikke atomkraft, fordi vi tror, det er den populære løsning. Men det er jeg ligeglad med – det der betyder noget er, at det løser problemet.”