Landbruget er mere digitaliseret end du tror. De satser bare på pragmatik frem for disruption og bleeding edge

Landbruget står overfor at skulle digitaliseres. Fra optegning på papir til digitale databaser og teknologisk styring af besætningen. Sådan tænkte Peter Søby tilbage i 2003, og derfor stiftede han virksomheden TNM IT, der skulle få de danske landbrug med på bølgen.

”Det var jo meget lavpraktisk med at sætte en computer op og få den på internettet. Vi gjorde det med baggrund i, at vi to, der startede virksomheden, begge var landmænd, og kunne se, at landbruget stod overfor hele den her digitaliseringsbølge,” fortæller Peter Søby.

Det var dengang, omkring årtusindeskiftet, at landbruget for alvor gik fra at være analogt til digitalt, husker Peter Søby. Og mange havde en teknologiskræk: Hvad nu hvis computeren går ned, og er det der internet ikke noget, der går over igen?

Siden er der løbet meget vand under broen. TNM IT er vokset, og hedder i dag Terra Connect, men Peter Søby hjælper stadig landbruget med at digitalisere. Udgangpunktet er bare et andet end for 20 år siden. Landmændene nøjes ikke længere med en ny computer, men snakker avanceret it-infrastruktur, management-platforme og IoT-installationer.

”I starten snakkede vi rigtig meget med landmændene om, hvorfor de skulle digitaliseres. I dag er det ikke hvorfor – det er hvordan. I dag er det andre brancher, som kigger ind i landbruget og ser, hvor digitale og automatiserede, de allerede er,” mener Peter Søby, som er adm. Direktør og medejer af TerraConnect.

Strukturen har tvunget digitalisering igennem

Dansk landbrug er kendt for sin innovationskraft, og det gælder også, når det handler om at implementere nye teknologier. I dag bliver hver femte kvægbestand malket af robotter i et automatiseret system. 15 procent af landbrugsarealet i Danmark bliver dyrket med hjælp fra satellitfotos. Og digitale platforme til styring af gården er nærmest standard – med konstant tilstrømning af nye løsninger, som i stadig højere grad taler sammen på kryds og tværs.

”Det helt store skridt kommer med smartphonen, fordi landmanden kan have computeren med i lommen. Landbruget er jo om nogle eksponenter for at være mobile medarbejder. Først er de i marken, så i stalden, og så på kontoret – så smartphonen er jo i dag landmandens schweizerkniv, der giver ham den fleksibilitet, han skal bruge,” siger Peter Søby.

I takt med at danske gårde er blevet større og større, og samtidig drives af færre hænder, har landmændene stået i en konstant kamp om at være så effektive som muligt. Og uden teknologi ville det simpelthen være umuligt at drive så store bedrifter med så få medarbejdere.

”Landbruget har altid været meget hurtige til at tage teknologi til sig. Der har ikke været så mange penge i landbruget, så derfor har man tvunget til at være effektive. De har været vant til det: Hvis ikke de tager det til sig dør de af logistik,” mener Peter Søby.

Digitale platforme skal kende branchen

For ti år siden slog deleplatforme som Airbnb og danske GoMore igennem, og i kølvandet på deres succes kom en lang række nye platforme, hvor man kunne dele snart sagt alt. Det gælder også i landbruget, hvor FarmBackup i 2016 gjorde det muligt for landbrug og maskinstationer at dele maskinparken med andre.

Deleplatformen blev startet af brødrede Søren og Anders, som selv er opvokset på en gård på Lolland. Og modsat mange af de nye deleplatforme fik FarmBackup fat i målgruppen, og eksisterer stadig i dag. Måske fordi de fra start gjorde en dyd ud af at skræddersy platformen til publikummet.

”Kunne vi etablere en markedsplads med ledig maskinkapacitet, ville vi kunne facilitere, at landmændene kunne hjælpe hinanden noget mere – og det ville være en fantastisk gevinst. Det handler om at udnytte maskinerne så meget som muligt,” siger Søren Iver Knudsen, direktør og medstifter af FarmBackup.

De to brødre ønskede ikke at disrupte markedet eller at udkonkurrere maskinstationerne, som i forvejen udlejede deres maskiner med fører. I stedet inviterede de både landmænd og maskinstationer indenfor, og sørgede for, at platformen gjorde det nemmere for dem. Blandt andet ved at tage høje for, at det ikke bare var udlejning af stillestående traktorer, men at tilhørende arbejdskraft også var med i prisen. Præcis som maskinstationer har gjort det i årtier – bare i en digital platform.

Og tilgangen med at skræddersy løsninger til landbruget er også omdrejningspunktet i virksomhedens nyeste satsning ’FarmBackup Task’, som i bund og grund er et værktøj til styring og tracking af opgaver i stil med Trello eller Asana.

”Vi har fra dag ét vidst, at det at bygge en markedsplads ikke er nok i sig selv. Når du skal ud og køre for naboen, hvordan koordinerer du så det? Det handler om at instruere medarbejdere i at køre på en mark, de aldrig har kørt på før – så han skal have en opgavebeskrivelse, og han skal have en masse oplysninger om marken, landmanden osv. Det har vi alt sammen lavet i den nye app,” forklarer Søren Iver Knudsen.

Platformen er ikke langt fra nogle af de kendte platforme. Men da platforme som Trello og Asana nærmere er målrettet en freelancer med en computer end en landmand, kunne landbruget ikke umiddelbart bruge dem. Derfor har det danske startup med ’Task’ tilføjet en lang række landbrugsspecifikke funktioner – som at der altid følger en eller flere maskiner med på opgaven, som også skal kunne trackes. Og det er efter få måneder på markedet allerede blevet taget godt imod af landbrugsbranchen i både ind- og udland.

”Der er nogle interessante perspektiver i digitale platforme til landbruget – og selvom branchen er kæmpe stor, bliver den bare tit overset,” mener Søren Iver Knudsen.

Rumteknologi kan også løfte landbruget

Landbrugets digitale platforme består dog ikke kun af værktøjer til opgave- eller økonomistyring, som er blevet tilpasset en ny branche. Faktisk startede aarhusianske Fieldsense på den helt højteknologiske klinge: De fem stiftere blev inviteret ned til det Europæiske Rumagentur – som også investerede i projektet – for at undersøge, hvordan de kunne hjælpe landmænd ved at bruge satellitfotos.

”Det var mega sjovt at stå nede ved det europæiske rumagentur, og vi fik bygget et godt satellitprodukt, hvor landmændene kunne overvåge deres marker med satellitfotos. Men vi havde bare brug for at få et større flow af data end hver 3-4 dag, når marken blev overfløjet. Så det startede højteknologisk med rumteknologi, så tilføjede vi hardware, og nu er det en kombination,” forklarer John Smedegaard, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More og medstifter af Fieldsense.

Svaret blev en vejrstation, som landmanden kan installere på sin mark og dermed få et overblik over vejrsituationen i realtid. På den måde kan han hjemmefra se, om det blæser for meget til at sprøjte på en mark, der ligger 20 kilometer væk, og i stedet lave noget andet den dag.

”Det lyder som en lille ting, men kører man ud til marken og finder ud af, at man ikke kan sprøjte, har man allerede blandet tanken op, og de har brugt en masse CO2 på at køre derud. Det er både mega træls for landmanden og for miljøet. Så en lille vindmåler kan bare gøre en kæmpe forskel,” siger John Smedegaard.

Næste lag af data er fra satellitterne – der hvor det hele startede for Fieldsense – som landmanden kan bruge til at se, hvilke pletter på marken, der har brug for særlig omsorg. Sammen med vejrdataen giver det et helt andet og mere præcist overblik, end det tidligere har gjort, når landmanden kørte runde og kiggede eller spurgte naboen til vejrsituationen.

Derfor ser Fieldsense også sig selv som en dataplatform for landmanden. Ved hjælp af forskellige datakilder kan landmanden bruge platformen til at analysere hele landbruget og derfra tage sine beslutninger mere præcist.

”Vejret er bare et godt sted at komme i gang. Vi havde ikke selv set den komme – det indrømmer jeg gerne – men vi har nogle landmænd, der siger: Vi er begyndt at sove meget mere nu. Det kan lyde virkelig mærkeligt, men de står op klokken 4 om morgenen for at køre ud at sprøjte. Nu kan de åbne appen og se, at det blæser for meget eller har regnet hele natten, også kan de skrive til medarbejderne, at de bare kan sove videre,” siger John Smedegaard.

Bundlinje og pragmatik er afgørende

Det kan være svært at forene det stereotype glansbillede af en naiv landmand, der bruger det meste af sin dag på at klappe sine frilandsgrise, med billedet af en branche med fuld damp på de teknologiske kedler. Men det er man ikke desto mindre nødt til, hvis man vil forstå det moderne landbrug.

”Jeg har svært ved at finde en branche, der tager imod lige så meget ny tech – og meget bred tech – som landbruget gør. Nogle vil sige, at det er de ældre herrer i landbruget da ikke – men det er fuldstændig forkert. Vi har siddet til møde med nogle i starten af deres 70’ere, og de er meget klar på teknologi. Generelt synes jeg, at landbruget er en meget teknologiaccepterende branche,” mener John Smedegaard fra Fieldsense, og fortsætter:

”Der bare er så meget udvikling i landbruget, og det bevæger sig virkelig hastigt. Der kommer færre og færre landmænd, som skal administrere flere og flere hektarer og producere mere og mere. De ved godt, at hvis der ikke sker et eller andet, så kan det regnskab ikke gå op.”

Derfor er det også vigtigt, at man som udbyder af de teknologiske løsninger, er helt klar på, hvad det er for en værdi, man kan tilbyde. For landmændene integrerer ikke ny teknologi for sjov, forklarer Peter Søby fra TerraConnect – det skal kunne mærkes på bundlinjen eller gøre deres hverdag nemmere.

”Det, der driver landmandens accept og tilgang, er nytteværdi. Når vi snakker det digitale landbrug, er det altid med fokus på nytteværdi. Det er ikke fordi, det er fancy eller smart, det er fordi det nytter noget – det skal vi hele tiden have for øje. Sådan er det nok de fleste steder, men for landmanden er det ekstremt: Det skal give noget bundlinje, frihed eller noget styring,” siger han.

Men har man styr på dén del, er der ingen fine fornemmelser, faglig stolthed eller frygt for at miste arbejdet. Og John Smedegaard fra Fieldsense fortæller, at store deles af opbygningen og prissætningen på deres vejrstation er skabt i direkte samarbejde med landmænd.

”Hvis man kommer med et produkt, som gør en forskel, synes jeg også, de er villige til at tage imod det. Og de er også villige til at teste. Hvis de kan se, at det kan blive til noget, der kan hjælpe dem på sigt, vil de gerne hjælpe dig med at komme derhen. Kan det hjælpe deres bundlinje, er der ingen der spiller hellige. Det er en business det her,” siger han.

FarmBackup er enige i, at det er gamle tanker og myter om landbruget der florerer, hvis man ikke tror, de er teknologiparate. Og landmændene deler gerne deres erfaringer med andre – selvom de egentlig er konkurrenter. Så det handler bare om at finde de rigtige firstmovers, hvilket Søren Iver Knudsen kun ser blive lettere med den nye generation af driftledere.

”Vi kan se, at det handler rigtig meget om, at nogle skal gå forrest. I landbruget taler man rigtig meget sammen, og generelt kender man hinanden ret godt. Så er der nogle, der har fundet en løsning, som man stoler på, så spreder den viden sig ret hurtigt. Så når vi skal sælge en løsning ind, handler om at få de første i gang,” siger Søren Iver Knudsen fra Farmbackup.

Det hele skal bindes sammen

Landbruget er nået langt, når det gælder digitalisering. Men det betyder ikke, at opgaven er løst. Ny innovation finder hele tiden vej til både maskiner, dyrehold og platforme, og det nye kodeord er ifølge FarmBackup ’connectivity’.

”Vi er jo langt fra færdige nu. Vi ser egentlig en fremtid, der kun bliver mere og mere platforme. Maskinfabrikanterne begynder at lukke op for API’er til maskinerne, så vi har allerede lavet de første integration til John Deere – og der kan du hive spændende data ud,” forklarer Søren Iver Knudsen.

Logistik og data har altid været nøglepunkter i landbrug. Og her kan digitalisering bare hjælpe rigtig meget.

”Landbruget er i høj grad præget af realtime data. Det være sig fra svineproduktion eller malkerobotter – men også økonomi, så man har realtime data på pengeflow ind og ud. Med IoT-sensorer og videoovervågning i staldene – hvor billedegenkendelse er næste skridt – bliver datamængden kun større. Så jeg tror faktisk, vi står foran endnu en acceleration af det digitale landbrug,” siger Peter Søby fra Terra Connect.

 

---

Artiklen er en del af temaet om ’Fremtidens Landbrug’. Du kan læse næste artikel i temaet her:

Selvkørende traktorer kan bane vejen for den selvkørende revolution