You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Førende platform opkøber aarhusiansk startup for at styrke AI-drevet kundeservice i Europa

Foto: Petr Machacek / Unsplash.

Det aarhusianske AI-startup Capturi opkøbes af Puzzel. Med opkøbet ser Capturi frem til at komme bredere ud med sin AI-teknologi specialiseret i samtaleanalyse.

Det aarhusianske AI-startup Capturi opkøbes af Puzzel. Med opkøbet ser Capturi frem til at komme bredere ud med sin AI-teknologi specialiseret i samtaleanalyse.

This post is also available in: English

Norske Puzzel, som er en af de førende leverandør af cloud-baserede kontaktcenterløsninger i Europa, har indgået en aftale om opkøb af det aarhusianske AI-startup Capturi. Capturi har udviklet AI til at analysere kundesamtaler. Med opkøbet vil Puzzel styrke sit fokus på at levere forbedrede kundeserviceløsninger ved hjælp af avanceret AI-teknologi. Så sent som i maj 2024 hentede Capturi investeringer for sammenlagt 14 millioner kroner, og virksomheden har det seneste år leveret en imponerende vækst.

Læs også: AI-startup rejser endnu engang tocifret millioninvestering: “Det er et vidnesbyrd om, at vi er på den helt rigtige rejse” – TechSavvy

“Vi er begejstrede for at blive en del af Puzzel og udvide vores innovative AI-løsninger til endnu flere virksomheder og hjælpe dem med at få værdi ud af deres kundeinteraktioner. Sammen vil vi udnytte det fulde potentiale af AI-drevet samtaleanalyse, hvilket gør det muligt for virksomheder at levere endnu mere personlige og effektive kundeoplevelser. Dette partnerskab giver os mulighed for at skalere vores innovationer yderligere og levere værdiskabende løsninger til et bredere publikum, så de kan forstå og imødekomme deres kunders behov endnu bedre,” siger Tue Martin Berg, CEO for Capturi i en pressemeddelelse.

Med Capturis ekspertise inden for samtaleanalyse planlægger Puzzel at udvide sin produktportefølje med en omfattende pakke af AI-drevne værktøjer.

Holdet bag Capturi hentede i maj investeringer for 14 millioner kroner nu er virksomheden blevet opkøbt

Vil sikre position på det europæiske marked

Capturis bliver fremadrettet en del af Puzzels nuværende drift og skal hjælpe med at udvikle nye ideer i Puzzels AI-baserede system, for at gøre brugervenligheden af de avancerede AI-værktøjer så høj som muligt.

Læs også: Med ét stik vil Ugens Startup sikre bedre biopsier: “Vi ser et stort økonomisk potentiale for patienter, hospitaler og samfundet som helhed” – TechSavvy

Med opkøbet af Capturi vil Puzzel styrke sin position som en innovativ markedsleder inden for cloud-kontaktcentre i Europa og tilbyder en samlet løsning til virksomheder, der vil bruge AI til at forbedre både kunde- og medarbejderoplevelser.

“Ved at opkøbe Capturi tager vi et stort skridt fremad i vores mission om at styrke virksomheder i at levere førsteklasses kundeservice,” siger Frederic Laziou, CEO for Puzzel, om opkøbet af Capturi og fortsætter”

“Capturis AI-drevne samtaleanalyse komplementerer perfekt vores eksisterende løsninger og vores nylige opkøb inden for samtale-AI, hvilket gør det muligt for kontaktcentre at opnå handlingsrettede indsigter, der forbedrer kundetilfredsheden og den operationelle effektivitet, samtidig med at der skabes værdi for deres organisationer.”

UGENS STARTUP: