You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Legal tech-startup får investering på 6 millioner kroner: Vil bringe AI tættere på advokater og rådgivere

Legal tech-virksomheden Juristic, udvikler specialiserede værktøjer til advokater og juridiske rådgivere, og har nu landet en betydelig investering til at fremme kunstig intelligens på deres platform og dermed komme ind på nye markeder.

Legal tech-virksomheden Juristic, udvikler specialiserede værktøjer til advokater og juridiske rådgivere, og har nu landet en betydelig investering til at fremme kunstig intelligens på deres platform og dermed komme ind på nye markeder.

Bag runden står Ugly Duckling Ventures og Jonatan Hjortdal, som slutter sig til den eksisterende investorgruppe, der blandt andet består af advokatpartner, investor og serieiværksætter Jens Bang Liebst, som også er medstifter af en række andre legal tech-virksomheder.

“Juristic har lige fra begyndelsen kombineret traditionel juridisk metode med banebrydende ny teknologi. De er lykkedes med at skabe en platform, der kan bruges af alle typer advokater og rådgivere,” bekræfter advokat og engleinvestor Jonatan Hjortdal.

Investeringen udgør en vigtig milepæl for Juristic efter at virksomhedens omsætning i 2023 voksede sig syv gange større. Pengene skal anvendes til at accelerere væksten, styrke markedspositionen og forbedre de udbudte produkter – særligt inden for kunstig intelligens. I løbet af året blev virksomhedens kundegrundlag samtidig udvidet til 5 lande, og man håber på at kunne fortsætte de gode takter i løbet af de næste 12 måneder.

“Vi er superbegejstrede for investeringen, som giver os mulighed for at fortsætte med at skabe innovation i branchen,” siger Christian Hjortshøj, der er jurist og medstifter af Juristic ApS og tilføjer;

“Vi er slet ikke i tvivl om, at vi kan fortsætte med at levere værdi til vores kunder og deres klienter i samarbejde med så stærkt et team af investorer.”

En unik kombination af domæneekspertise og teknologisk dygtighed

Juristics tilbyder en digital værktøjskasse, som kombinerer visuelle koncepter, som tidslinjer, struktureringsvækrtøjer og interaktiv opgavestyring, som advokater og rådgivere i forvejen anvender i deres daglige arbejde. Det er teamet bag den unge virksomhed, der netop gør det muligt at skræddersy den digitale løsning.

“Juristics team består af et sjældent miks af indsigt i juridisk metode og tekniske kompetencer. Det er det, der gør Juristic til noget særligt, og det er absolut grunden til, at de har været i stand til at vokse på dén måde i flere lande. Der er næsten lige så mange personer med juridisk baggrund i virksomheden, som der er tech-folk, og det er derfor, produktet fungerer så godt, som det gør,” fortæller Jens Bang Liebst.

Juristics platform består af flere produkter, der er designet i tæt samarbejde med advokat- og rådgivningsfirmaer. Investeringen kommer da også på et afgørende tidspunkt for, da de jager de nye muligheder på markedet.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY