You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Lemonsqueeze solgt til USA

@simone

Danske Lemonsqueeze, som hjælper firmaer til USA, er nu selv kommet på amerikanske hænder. 

*Denne artikel er første gang udgivet på Trendsonline.dk den 1. februar 2017*

I Norden har vi fordelagtige forhold for at starte en virksomhed op. Men mange drømmer om at rykke forretningen til udlandet, og mulighedernes land trækker i mange. Den danske virksomhed Lemonsqueeze hjælper netop nordiske startups med at skalere til USA, og nu er virksomheden selv kommet på amerikanske hænder.

Lemonsqueeze er nemlig blevet købt af Knotel, som er specialiseret i at hjælpe virksomheder til at udvide fysisk, skriver Børsen.

Lemonsqueeze by Knotel

Lemonsqueeze har allerede kontor i New York i den hippe bydel Brooklyn. Virksomheden blev etableret i 2013 af Mik Strøyberg, som fortsætter som direktør efter salget.

Læs også: Nordiske startups går i bootcamp for at indtage USA

Mik Strøyberg startede Lemonsqueeze for at fylde det massive hul i vidensdelingen, som europæiske virksomheder har kæmpet med, når de forsøgte at slå hul på det amerikanske marked. Næsten med det samme fik virksomheden succes, og de har nu hjulpet 55 firmaer til USA – heriblandt Joe & the Juice, skriver Børsen.

Fremadrettet vil Lemonsqueeze nu hedde Lemonsqueeze by Knotel.

Læs også: Mik Strøyberg fra Lemonsqueeze: Hjemmemarkedet eksisterer ikke rigtigt længere

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY