You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Logistik-scaleup vil vinde markedsandele gennem samarbejde med Lunar

Da Logisnap blev stiftet bestod ejerkredsen af tidligere 3×34-direktør Brian Sean Tange, Anders Colding-Friis og Kasper Holst Hansen, som stod bag edutech-succesen MatematikFessor. Ejerkredsen er nu udvidet betydeligt.
It-logistikvirksomheden Logisnap og neobanken Lunar har indgået et partnerskab, som skal retænke en tung og konservativ branche. 

Den dobbelt unicorn Lunar og det lille scaleup Logisnap har indgået et partnerskab, som skal sikre begge virksomheder flere kunder inden for e-commerce-segmentet.

Logisnap er en fragtplatform, som klarer alt fra pakkelabels til ordrehåndtering og ruteplanlægning. Samarbejdet med Lunar betyder, at neobankens 15.000 e-commerce kunder bliver tilbudt at benytte sig af Logisnaps alt-i-én-platform.

“Vi er utroligt glade og stolte over at indgå et kommercielt partnerskab med Lunar, som deler samme høje ambitioner om at fremme dansk og international e-commerce med banebrydende, digitale produkter. Lunar vil retænke en tung og konservativ branche. Det samme vil vi i Logisnap, hvor vi vil gøre det smartere, nemmere og mere gennemsigtigt, at drive logistik og skalere sin forretning. Vi glæder os til samarbejdet, og over at kunne tilbyde vores kunder endnu flere muligheder,” siger Kim Vu, Chief Commercial Officer & partner i Logisnap.

Læs også: Lunar kan nu kalde sig dobbelt unicorn

Da Lunar samtidig er til stede i Danmark, Finland, Norge og Sverige udgør samarbejdet en unik mulighed for Logisnap til at erobre nye markeder hurtigt.

Hos Lunar har de ikke glemt hvad stærke partnerskaber betyder for en ung scale-up og derfor har etableringen af samarbejdet med Logisnap været oplagt og naturligt.

”For os som digital bank og fintechvirksomhed, er det vigtigt at vi giver vores kunder nogle gode muligheder gennem partnerskaber, som dækker de behov vi ikke kan dække. I og med at vi selv kan tilbyde online betalinger til webshops, er partnerskabet med Logisnap centralt for at hjælpe vores kunder med hele logistikdelen,” siger Jacob Kirk Faber, Head of Business i Lunar.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY