Danske skoler i front på makerbevægelsen: Redefinerer, hvad succes kan være

Makerbevægelsen er blevet en del af undervisningen i en række danske folkeskoler gennem konceptet FabLab@School. En ny rapport viser, at konceptet fremmer elevers udvikling af det 21. århundredes kompetencer – og det vækker opsigt helt til Californien.

Esben Lauridsen står koncentreret bøjet over et arsenal af kinesiske elektronikdele, som i løbet af dagen skal kobles sammen. Til hverdag går han i 8.C på Fælleshåbsskolen i Børkop syd for Vejle, men når han tirsdag eftermiddag får fri, tager han turen til det åbne FabLab i Spinderihallerne i Vejle.

”Jeg synes, det er mega fedt at rode med elektronik. Jeg har lavet højttalere, og jeg er i gang med at lave en lås til min dør, som jeg kan åbne med en NFC-chip. Og så har jeg lært at programmere ret meget. Sådan noget med tal, er jeg blevet væsentligt bedre til,” fortæller Esben Lauridsen, der er blevet så skarp til at lave højttalere, at han i vinterferien underviste andre unge i at bygge højttalere.

Esben Lauridsen får mere end leg ud af at rode med elektronik, og han er langt fra den eneste. En ny rapport fra Aarhus Universitet viser nemlig, at FabLab@School-konceptet, som tager makerbevægelsen med ind i undervisningen, har højnet elevernes kendskab til nye teknologier som 3D-print og visuel programmering, og lært eleverne at bruge den nye teknologi til at løse egne opgaver – en afgørende kompetence i det 21. århundrede.

Tankegangen skal ind i alle fag

Fablab@School blev introduceret i Danmark i 2013, og siden er 44 skoler i Aarhus, Silkeborg og Vejle Kommuner gået i gang med at implementere konceptet. Formålet er at gøre digital fabrikation til en del af det danske skolesystem, så eleverne får mulighed for at forstå nye teknologier ved at undersøge, teste og designe i et digitalt fabrikationsværksted.

På Vejle Midtbyskole er man i øjeblikket i gang med at implementere FabLab@School på alle klassetrin. Og skal det blive en succes, kræver det mere end bare at købe en maskinpark ind.

”En ting er det fysiske FabLab med maskinerne – 3D-printer, vinylskærer og så videre. Noget andet er mindsettet. Maker-mindsettet skal gerne integreres i alle fag, ligesom man gjorde med EDB i gamle dage, så eleverne lærer designprocessen og de digitale teknologier at kende. Hvis ikke vi får integreret mindsettet, giver det ikke mening at købe en masse dyre maskiner,” siger Jan Sommer Vind, underviser og ansvarlig for FabLab i de ældste klasser på Vejle Midtbyskole.

“Vi løfter motorhjelmen og kigger ned”

Modsat sløjd og idræt, er det ikke meningen, at FabLab@School skal være et fag eleverne har en gang om ugen. I stedet skal processerne bruges i de almindelige historie- og matematiktimer, og teknologierne skal være redskaber på lige fod med blyant og plancher.

Derfor har man på Vejle Midtbyskolen lagt en plan for, at alle lærere skal bruge den iterative designprocess som en del af undervisningen, så eleverne kan træne deres teknologiske evner.

”De skal ikke nødvendigvis lære at mestre alle teknologier, de skal bare lære, at det er noget de kan lære – vi løfter motorhjelmen og kigger ned i motoren. Og så skal de have kompetencerne til at styre processen,” siger Jan Sommer Vind.

Rapport: FabLab styrker elevernes teknologiforståelse

Forskere fra Aarhus Universitet har fra 2014-2016 fulgt en række skoleklasser i FabLab@School-projektet for at undersøge, hvordan inddragelse af digital fabrikation i undervisningen påvirker eleverne.

Ikke overraskende viser forskernes rapport, at elever, som har været en del af FabLab@School, har et støre kendskab til nye produktionsteknologier som 3D-print og programmerbare robotter.

”I undersøgelsen peger eleverne på, at de har forbedret deres evne til at forstå nye teknologier og til at anvende dem til at løse komplekse problemstillinger – og det er en vigtigt kompetence i det 21. århundrede,” siger Mikkel Hjorth, ph.d.-studerende ved Child-Computer Interaction Group på Aarhus Universitet, som har været med til at udarbejde rapporten.

“Det er kun i skolen, hvor svar kan defineres som rigtigt eller forkert”

Helt konkret viser rapporten, at elever på skoler, som er med i FabLab@School, i gennemsnit har erfaring med 4,4 teknologier til digital produktion, mens elever på almindelige skoler i gennemsnit kun har haft fingrene i 2,2 teknologier.

Samtidig havde eleverne på FabLab-skolerne i gennemsnit prøvet at bruge 2,2 af teknologierne til at arbejde med komplekse problemer, mens elevener i kontrolgruppen i gennemsnit havde prøvet det med en enkelt teknologi. Og det er ifølge Mikkel Hjort en helt afgørende forskel:

”Ude i virkeligheden er alle problemer komplekse problemer, som har mange mulige løsninger – det er ikke ret mange andre steder end i skolen, man møder problemer, hvor svarene kan defineres som enten rigtigt eller forkert. Med FabLab får eleverne et bredt repertoire af redskaber, som de kan vælge imellem til at løse komplekse problemer. Det er det, der er vigtigt – ikke at de kan programmere en Arduino, så den kan få en LED-pære til at blinke,” siger han.

Ekspert: Danmark er i front

I forbindelse med den årlige konference for danske Fablab-skoler, fik flere skoler tidligere på ugen besøg af den californiske ekspert Sylvia Martinez, der er forfatter til ”Invent To Learn”, som anses for biblen inden for skole-makerbevægelse. Og hun var imponeret over udviklingen i Danmark.

”Der er meget få steder, at integrationen af makerbevægelsen i skoler sker i samme skala, som det sker i Danmark. Her takler I alle de ting, som man kun tænker på at gøre andre steder. Måden, det er spredt ud over kommuner og forankret hos mennesker, der investerer sig i at gøre det til en succes, er smart,” siger Sylvia Martinez.

Hun drømmer om et skolesystem, hvor making ruster eleverne til fremtiden og giver dem modet til at ændre verden.

”Jeg tror alle børn gerne vil ændre verden. Derfor er jeg vild med den måde makerbevægelsen skaber plads til forskellige slags elever. Den hjælper til at redefinere, hvad succes kan være. Ikke ved at sænke standarderne, men ved at åbne op for flere veje forskellige slags børn kan gå – som videnskabsmænd, kunstnere, iværksættere og musikere,” siger Sylvia Martinez.

Derfor mener hun også, at det arbejde der blive gjort med at implementere og dokumentere FabLab@School er helt essentielt.

”Det er vigtigt, at der bliver lavet research, som beviser, at det, der bliver gjort, er rigtigt. Det er utroligt værdifuldt – ikke bare for systemet her, men for skoler over hele verden”, siger Sylvia Martinez.

En stol med subwoofer og fremtiden

Tilbage i FabLabbet i Spinderihallerne er bluetooth-moduler og forstærkere fra Kina kørt i stilling med et par billige højttalere fra thansen. Esben Lauridsen er nemlig godt i gang med det seneste projekt: En stol med indbyggede højttalere og subwoofer.

Han har kun været Maker i et lille års tid, men det har allerede både gjort ham skarpere med tal og givet ham en idé om, hvad han skal lave i fremtiden.

“Det var ikke noget, jeg tænkte over, før jeg kom i makerværkstedet på skolen, men jeg tror, at jeg om et par år vil tage en FabAcademy her Spinderihallerne, som er en maker-uddannelser, og efter det har jeg tænkt mig at tage en uddannelse som industritekniker,” siger Esben Lauridsen.