Danske iværksættere landet over havde i september og oktober muligheden for at få rådgivning om digital udvikling og finansiering til at indfri deres vækstpotentiale, da en karavane anført af Google rullede tværs over Danmark og gjorde stop ved ti byer i den danske provins. For det er vigtigt for sammenhængskraften, at digitale kompetencer og finansieringsmuligheder styrkes i hele landet. Vi steg på karaven i Holbæk. 

Tech-iværksætteri er et storbyfænomen. Det er her, man finder hovedpersonerne i de danske skaleringseventyr, og iværksættere med store globale armbevægelser og drømme om himmelvækst. Pleo i København, Universal Robots i Odense, Lunar Way i Aarhus og Seluxit i Aalborg. For bare at nævne nogle få.

Men i Danmark er der for langt mellem de succesfulde globale skaleringsvirksomheder i områderne uden for de fire største byer.

”Der er et forbløffende lavt antal skaleringsvirksomheder – eller vækstiværksættere som vi også kalder dem – i kommunerne uden for de fire største byer,” siger Mads Váczy Kragh, der er direktør i Erhvervshus Sjælland.

Det er et problem. For i en tid hvor den stigende urbanisering trækker nyuddannede mod byerne, kan det skade den økonomiske og sociale velfærd i yderområderne. Små og mellemstore virksomheder og vækstiværksætteri er vigtige drivkræfter for at skabe flere arbejdspladser og indtægter til at styrke lokalsamfundene og hjælpen til de mennesker, der bor der. Og man er særligt udfordret i Region Sjælland.

“Jeg tror ikke, det er godt for noget land, at der er den form for skævvridning”

“Det laveste antal af vækstiværksættere er i region Sjælland. Her beskæftiger iværksættervirksomheder sig typisk med håndværk og detailhandel, og der er meget få vidensintensive iværksættere, der bygger deres virksomhed på højt specialiseret viden. Det er et vigtigt at øge det antal. For du ser for alvor forskellene, når du kigger nærmere på typen af iværksættere, og jeg tror ikke, det er godt for noget land, at der er den form for skævvridning,” siger Mads Váczy Kragh.

Ude godt, hjemme desværre ikke bedst

I dag beskæftiger den type virksomheder sig oftest med teknologi og udvikling af nye innovative løsninger, der kan automatisere processer eller skabe nye intelligente løsninger, på problemer man ikke har kunnet løse lige så effektiv og gnidningsfrit, som man kan i dag.

Virksomhederne hjælper samfundet med at tilpasse sig store transformationer som digitalisering, globalisering og miljøforandring. Med digitale teknologier åbner vækstiværksættere nye muligheder for at de unge iværksættere og kan samarbejde med andre virksomheder i området og vokse og tilegne sig ny viden.

”Typisk starter man en virksomhed tæt på, hvor man bor. Derfor er raten af den type virksomheder høj i København, Aarhus, Aalborg eller Odense, for her bor mange mennesker, med den type uddannelse og evne til at starte den type virksomheder. Det er ingeniører og it-folk og generelt mange videnstunge iværksættere, der udklækkes med den type uddannelse. Det er den første beslutning, en iværksætter tager: hvor skal min virksomhed drives fra?,” siger Mads Váczy Kragh.

Den forstærkende effekt går begge veje. I et økosystem som København flyder kompetencer friere og nemmere mellem virksomheder, og man risikerer i lavere grad, at den viden forsvinder fra samfundet. Mens provinsen oplever et digitalt ’braindrain’.

”Det er desværre realiteten, at ingeniøren eller datalogen, der er født og opvokset i Sorø, sjældent flytter tilbage, efter han eller hun har taget sin uddannelse i København eller Odense. Det skyldes blandt andet, at der ikke er de samme jobmuligheder på hylden her, som i de større byer og hvis virksomheder eller jobbet ikke længere eksisterer, så kan man risikere at stå uden job, hvis ikke man er åben for at søge væk fra lokalområdet igen,” siger Mads Váczy Kragh.

Mads Váczy Kragh
Mads Váczy Kragh

Skal have samme muligheder

Vi steg på Googles mobile undervisningslokale i Holbæk, næstsidste stop på ruten fra Thisted til Helsingør. Her var lidt mere end en håndfuld iværksættere mødt op for at høre om finansieringsmuligheder til deres virksomheder. Flertallet af deltagerne ejer deres egen webshop og sælger alt fra gin til børnetøj.

“Der er flere innovative vækstvirksomheder i Region Sjælland. Det er sjældent dem, vi hører mest om, men de har stor betydning for vores eksport til udlandet. Så er det rigtigt, at de opererer i mere traditionelle erhverv som byggebranchen, metalindustrien og at vi ikke ser så mange himmelstormende tech-virksomheder. De digitale virksomheder, vi møder, beskæftiger sig med oftest support eller online salg,” siger Torben Møller Højland, der er erhvervschef hos Danske Bank i Slagelse.

”Før i tiden ville vi rådgive den type vækstvirksomheder en smule anderledes”

Torben Møller Højland er også en del af Danske Bank Growth-team, der arbejder dedikeret på, at identificere vækst-parate virksomheder, og give dem de rigtige værktøjer til at skalere deres forretning.

“Spotter vi skalerbare it-virksomheder, så kan vi tilbyde dem præcis det samme, som vi kan tilbyde dem i København: et attraktivt program med hjælp til revision, forretningsudvikling og relationer til investorer, der virkelig kan accelerere virksomheden,” siger Torben Møller Højland.

Ifølge Torben Møller Højland, så har han og hans kolleger fået en helt andet forståelse for virksomheder, der skal skalere hurtigt.

”Før i tiden ville vi rådgive den type vækstvirksomheder en smule anderledes, men i dag kan vi sætte os ind i, at det er nødvendigt at budgettere med underskud i de første par år af virksomhedens levetid for så at kunne skyde raketten af og accelerere virksomheden fx internationalt,” siger Torben Møller Højland.

Ikke en del af bankernes forretningsmodel

En af de virksomheder, der skal brænde penge af for at forblive relevant, er Addifab. Virksomheden har på få år skabt sig en international førerposition ved at kombinere 3D print og sprøjtestøb. Virksomheden ligger i Jyllinge, og er ifølge Mads Váczy Kraghet er godt eksempel på en af de få vækstiværksættere, der finder fodfæste i regionen, fordi de kræver rum og plads til at arbejde med store maskiner og avanceret produktion.

Virksomheden har på få år ansat mere end 25 medarbejdere, og er i år nomineret til Entrepreneur of the Year i Region Sjælland.

”Vores helt store barriere er kapitalrejsning. Vi har rejst kapital fra hele det danske innovationssystem, herunder Vækstfonden og Capnova, og vi har haft stor glæde af den alsidighed, der ligger i det danske erhvervsfremmesystem. Men kæden hopper virkelig af, når vi skal eksportere,” siger Lasse Staal.

Som vækstiværksætter, skal Addifab brænde flere penge af, end de tjener, ellers løber de ganske enkelt ikke hurtigt nok. Og AddiFab har haft svært ved at finde investorer, i den størrelsesorden som virksomheden søger.

”Vi oplever den bizarre situation som iværksættere, at vi nu er kommet i gang med salget, og gerne vil hente arbejdskapital. Her burde bankerne være en interessant kilde for os. Men de kan ikke tage den risiko og stille kapital til rådighed for virksomheder som vores. Når man ikke er en virksomhed med god kreditværdighed, så har man svære kår, når man skal til at skalere op,” siger Lasse Staal of fortsætter:

”Som ambitiøs vækstiværksætter er det stort set umuligt at undgå at køre underskud på drift og negativ egenkapital i opstarts – og skaleringsfasen, og det er ikke noget, der ræsonnerer hos bankerne. For de må ganske enkelt ikke gå ind og låne penge ud til os,” siger Lasse Staal.

“Så selvom vi er et ærke-dansk start-up, og selvom der er en politisk ambition om at bevare vækstiværksættere i Danmark, så kan man i sidste ende blive tvunget til at søge udenlands.”

Hos Danske Bank nikker de genkendende til problematikken. Det er simpelthen ikke en del af bankens forretningsmodel at tilbyde risikovillig kapital til opstartsvirksomheder.

”Ud fra vores erfaring med andre succesrige startups kan vi give god sparring og hjælpe de unge virksomheder gennem junglen af tilbud og muligheder. Vi har flere lignende lokale virksomheder som Addifab i porteføljen, som blot er nået længere i deres livsløbsfase,” siger Torben Møller Højland.

Det private venture marked skal gøre, hvad bankerne ikke kan

Her skal det private venture marked tage over og hjælpe med den risikovillige finansiering, som bankerne ikke er i stand til.

”Vi har tidligere modtaget finansiering fra Vækstfonden, der har været afgørende for at bringe os frem til de første internationale salg. Men Vækstfonden har haft svært ved at være med på det næste skridt i vores vækstrejse. Så for os har løsningen været at hente en investering fra den globale kemi-gigant Mitsubishi Chemicals. Det kan føre til at Addifabs danske rødder svækkes. Så selvom vi er et ærke-dansk start-up, og selvom der er en politisk ambition om at bevare vækstiværksættere i Danmark, så kan man i sidste ende blive tvunget til at søge udenlands,” siger Lasse Staal.

Addifab kan altså blive tvunget til at rykke til udlandet på trods af, at investeringsprodukterne findes på hylderne i Danmark. I stedet glæder de sig over, at der er andre investeringsmuligheder i virksomheden.

”Iværksættere er altid under tidspres, og vi har løbende navigeret efter hvem der ser det rigtige potentiale i os. For Addifab var det interessen og de kontante beslutningsprocesser fra Silicon Valley og Asien der gjorde udslaget, og som resulterede i at Addifab nu har japanske medejere,” siger Lasse Staal.

De lokale opstartsmiljøer er vigtige

De forhenværende innovationsmiljøer var en vigtig brik i lokalsamfundene. Ifølge Lasse Staal er det meget usandsynligt, at Addifab ville eksistere i dag, hvis ikke det var for Innovationsmiljøet Capnova.

”Vi var afhængige af, at vi kunne tale med investorer, der havde kendskab til lokalmiljøet, og afdramatiserede hele seancen. Det er vigtigt, at der findes de her lokale knudepunkter, hvor iværksættere kan møde klog og tålmodig kapital,” siger Lasse Staal og fortsætter:

“Det er meget vigtigt for yderområderne at Vækstfonden lykkedes med ambitionen om at være til stede lokalt – især efter nedlæggelsen af innovationsmiljøerne. Fordi det er en barriere i sig selv at søge kapital, især hvis man er en produktorienteret iværksætter, og det er trods alt dem, der er flest af i provinsen. Hvis man som noget af det første skal ind og pitche for nogle mænd i jakkesæt på Strandvejen, så kan det også være en mental barriere,” siger Lasse Staal.

Før var der fire – nu er der to

I løbet af 2019 er de offentlige innovationsmiljøer blevet udfaset. Fra 2000 har de fire miljøer Borean, Capnova, Preseed og Syddansk Innovation lagt risikovillig kapital i regionale iværksættere fra Vendsyssel til Vesterbo – finansieret af statens midler. Fremefter bliver kun to steder at gå hen, hvis iværksætter søger kapital til at finansiere deres vækstrejse: Innovationsfonden og Vækstfonden.

Læs også: Udvalg: Erhversfremmesystemet skal forenkles og forfines

Peter Vincensen er erhvervskundechef på Vækstfondens kontor i Sorø, og var også med Google-karavanen i Holbæk. Han er enig i, at det lokale engagement er vigtigt:

”Vi har en vigtig opgave i at bidrage med finansiering til iværksættere i hele landet i tæt samarbejde med det private marked via banker, business angels og andre investorer og kapitaludbydere. Det er også en af grundene til, at vi har åbnet kontorer endnu flere steder i landet, bl.a. i Sorø, hvor vi deler hus med netop Erhvervshus Sjælland. Det giver god synergi og lejlighed til at møde virksomheder og samarbejdspartnere. I Vækstfonden har vi en løsning til alle typer af virksomheder, og det skal vi være dygtige til at fortælle, også lokalt,” siger han.

Ifølge Vækstfondens egne tal, så er fondens låneprodukter godt repræsenteret på tværs af landet. Vækstfondens geografiske fordeling af antal vækstkautioner og vækstlån (de grønne søjler) sammenlignet med erhvervslivet i Danmark generelt (de grå søjler), viser at Vækstfondens er underrepræsenteret i by- og mellemkommuner, men til gengæld er overrepræsenteret i land- og yderkommuner.

“Vi yder derved forholdsmæssigt flere lån til land- og yderkommuner ift. erhvervsaktiviteten generelt,” siger Ditte Rude Moncur, der er Chief Data & Digital Officer i Vækstfonden