‘A Good Company’ undrede sig over, at deres influencer marketing ikke virkede bedre. De undersøgte derfor sagen med et analysebureau, og resultatet er klart: Influencerne pumper kunstigt tallene op for $744M.

Sociale medier har gjort enkeltpersoner og deres hverdag til mega-brands. Millioner af følgere – særligt fra den yngre del af befolkningen – deler, liker, kommenterer og subscriber dagligt på deres indslag. Og det har gjort influencerne ombejlede blandt virksomheder, der gerne vil sælge et produkt eller budskab til deres målgruppe.

Det gjorde sig også gældende for den svenske e-handelsvirksomhed ‘A Good Company’, der som et nystartet selskab kastede sig over influencermarketing. Men da de efter to måneders arbejde med influencere manglede resultater fra indsatsen, valgte de at undersøge sagen nærmere.

Det er nu blevet til en rapport i samarbejde med analysefirmaet ‘HypeAuditor’ fra Silicon Valley, som har kigget nærmere på 1,84 millioner Instagram-konti på verdensplan. Og konklusionen er klar: Influencerne manipulerer de følgertal, som marketingfolk ser på, i meget stor grad.

“Vi blev vældigt overraskede, da vi fik resultaterne fra rapporten. Vi havde jo en mistanke om, at der var noget, der ikke stemte, hvilket var grunden til, at vi satte studiet i gang. Men at det var i sådan en udstrækning, hade vi aldrig forestillet os,” siger Anders Ankarlid, CEO i ‘A Good Company’.

Anders Ankarlid, CEO i ‘A Good Company’.

Snyd koster milliarder af kroner

På få år er beløbet, der investeres i influencer marketing, eksploderet. Fra 11,4 milliarder i 2016 til anslået 43,7 milliarder kroner i år i følge en rapport fra Influencter Marketing Hub.

I rapporten fra ‘A Good Company’ kigges der nærmere på Instagram, som i følge Statista alene udgør 1,7 milliarder dollars i år. Og her viser undersøgelsen, at flertallet af influencere manipulerer med antallet af følgere og engagement-raten ved hjælp af bots og engagement-grupper.

Det betyder i praksis, at antallet af aktive Instagram-brugere kan overvurderes med så meget som 45 procent. Og rapporten konkluderer derfor, at markedsværdien burde være knap 1 mia. dollars i stedet for 1,7 mia. dollars – der snydes altså for $744 millioner, når alle forkerte og oppustede konti er regnet med.

Ændrede sit influencer-program efter rapport

For ‘A Good Company’ har undersøgelsen betyder, at de griber influencer marketing an på en anden måde fremover.

“Vores første instinkt var at stoppe med influencer marketing. Men da vi stadig et eller andet sted tror på, at kanalen er et godt sted at nå vores kunder, har vi beholdt vores ambassadør-program – med med vigtige justeringer,” siger Anders Ankarlid.

Virksomheden stoler ikke længere på den data influencerne leverer – så som engementniveau og antal følgere. I stedet kigger de på resultaterne: Hvor meget salg genererer influencerne egentlig.

“De influencers vi samarbejder med nu får lov at købe produkterne til en nedsat pris, så vi kan sikre, at de ambassadører vi samarbejder med er stærkt engagerede i os og vores produkter,” siger han.

 

Se nogle af de vigtigste resultater fra rapporten i grafikkerne her: