Den kendte serieiværksætter Martin Thorborg er gæst i sæsonens første afsnit af podcasten Rollemodellerne, hvor der blandt andet bliver snakket om snydekoder til livet.

Podcasten er optaget og produceret af “Rollemodellerne by Beartalk”.

Serieiværksætter Martin Thorborg har været en aktiv del af startupscenen herhjemme i årtier. Helt tilbage fra før fremadstormende internetvirksomheder overhovedet blev kaldt startups.

Siden salget af Jubii i 2000 har han generøst delt ud af sine erfaring med både successer og fejl – blandt andet gennem iværksætterportalen Amino og en lang række videoer.

Martin Thorborg har skrevet bogen ”Iværksætter til jer dør”, men i dag sidder han som administrerende direktør i Dinero, som han solgte til Visma i 2017.

Det fortæller han om i sæsonens første afsnit af podcasten ”Rollemodellerne”, hvor der blandt andet også bliver plads til læringer fra at bo i USA i en årrække, hvad det gør ved iværksætteren at blive ældre, og en helt generel snak om, hvad lykke er.

Hvis livet er et spil, hvilken snydekode kan man så bruge til at få et nemmere spil?

”Jeg tror ikke der er så meget sjovt ved at bruge snydekoder. Jeg har altid synes, at det var lidt ærgerligt når man sad og spillede med folk der brugte snydekoder, for spillet er jo bygge top på en måde, så der er en sammenhæng. Og i det øjeblikket man bruger en snydekode, ødelægger man sammenhængen. Hvem er det man snyder? Det er som regel sig selv,” siger han i podcasten.

Du kan køre hele podcasten i din favoritapp – eller lige her: