You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Medie afslører: Leder svindlede med fakturaer og omsætning, inden Custimy gik konkurs

De to oprindelige stiftere af Custimy (fra venstre): Martin Navne og Kristoffer Degn. Kristoffer Degn skriver i en mail til TechSavvy, at han “ikke er den omtalt leder,” som har svindlet. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Martin Navne.

Sidste år endte startuppet Custimy i en spektakulær konkurs. Nu har ITWatch nye oplysninger i sagen.

Sidste år endte startuppet Custimy i en spektakulær konkurs. Nu har ITWatch nye oplysninger i sagen.

De skulle blive Danmarks næste unicorn, men sidste forår endte det i stedet i en spektakulær konkurs for startuppet Custimy.

Spektakulær fordi selskabet med to uprøvede iværksættere i spidsen på fire år både nåede at rejse et tocifret millionbeløb fra internationale fonde, ansætte næsten 50 medarbejdere og opkøbe virksomheden Make Influence inden konkursen. En konkurs der også endte med, at Make Influence måtte gå konkurs for at kunne genopstå uden at være filtret ind i Customy.

Kort efter konkursen delte én af medstifterne, Kristoffer Degn, sine tanker om rejsen og konkursen her på TechSavvy.media.

“Vi har gjort rigtig mange ting forkert, og der er meget lidt, jeg vil gøre på samme måde igen. Vi hyrede for mange mennesker og brændte for mange penge for hurtigt. Men der var også nogle ting, vi gjorde rigtigt. Vi havde en god idé og et indledende mindset om, hvad vi ville gøre for den her industri. Vi fik faktisk skubbet til nogle ting. Det er så i eksekveringen, det knækker,” sagde han dengang.

Men det var ikke hele historien, kan ITWatch nu fortælle.

Fiktive fakturaer

Den afsluttende kuratorredegørelse, som ITWatch har fået aktindsigt i, løfter i følge mediet sløret for, hvad der skete i Customy i sommeren 2023, som førte til konkursen.

“Ledelsen i Custimy blev i juli 2023, en måned efter opkøbet af Make Influence, opmærksom på, at et ledelsesmedlem havde begået svindel,” og “en væsentlig del af selskabets bogførte omsætning baserede sig på fiktive fakturaer udstedt af én af selskabets tidligere ledelsesmedlemmer,” citerer mediet fra redegørelse, som blev indsendt til Sø- og Handelsretten i november 2024.

Efter denne opdagelse blev den pågældende leder bortvist.

Mellem linjerne

Allerede i kølvandet på konkursen for et lille år siden blev der mange steder i startupøkosystemet spekuleret i, at hele historien ikke var kommet frem. Man skal da heller ikke læse ret meget mellem linjerne i interviewet med Rasmus Bruus Larsen, der blev indsat som direktør efter Martin Navne forlod selskabet, for at forstå, at der var noget helt galt i Custimy.

Citater som er værd at genlæse ovenpå de nye oplysninger fra ITWatch:

”Jeg kom til for at få styr på skibet sammen med Kristoffer, men det var ikke i den stand, som det måske så ud udadtil. Med alt det, der er sket i Custimy, var det blevet meget kompliceret at styre,” sagde Rasmus Bruus Larsen i interviewet, og tilføjede:

”Man bliver ligesom blind for ens beslutninger: Man har ikke fingerspitzgefühl med, hvad der er rigtigt og forkert, før det gør rigtig nas.”

UGENS STARTUP: