You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Metaverset kommer: Dansk serieiværksætter investerer i VR-fitnessapp

HOLODIA, der står bag VR fitness-appen HOLOFIT, henter dansk investering fra mangemillionæren og serieiværksætteren Magnus Kjøller. »Hvem havde forestillet sig for år tilbage, at det kunne være muligt at løbe en tur med sine venner og familie på den anden side af kloden?« Lyder det fra folkene bag.

HOLODIA, der står bag VR fitness-appen HOLOFIT, henter dansk investering fra mangemillionæren og serieiværksætteren Magnus Kjøller. »Hvem havde forestillet sig for år tilbage, at det kunne være muligt at løbe en tur med sine venner og familie på den anden side af kloden?« Lyder det fra folkene bag.

Hvis man var i tvivl om, at Facebooks nyligt annoncerede virtuelle univers Metaverse, var starten på et nyt paradigme, bør man muligvis genoverveje. Også i Danmark følger flere nemlig trop.

Mangemillionæren og serieiværksætteren Magnus Kjøller, som er investor i alt fra mode til stålfabrikker, har netop investeret i VR fitnessappen, HOLODIA. Det er den danske virksomhed HOLOFIT, der står bag appen, og tiltaget kommer til at at revolutionere fitnessverdenen. Virtual reality har aldrig været mere tilgængeligt, mener han.

“Metaverset kommer, og det tror vi bliver en stor del af vores liv i fremtiden, hvor vi kommer til at connecte gennem digitale avatarer. Det gælder også inden for fitness og wellness spacet,” siger Magnus Kjøller.

Og det er særligt COVID19, der har acceleret en fremtid, der allerede var på vej.

“Pandemien kombineret med en stigende popularitet for hjemmetræning gør, at vi tror, HOLODIA har fat i noget helt rigtigt: På med VR-brillerne og straks er du i en ny verden, hvor du cykler om kap i ørkenen eller står på ski i alperne – med mennesker fra hele verden,” fortæller Magnus Kjøller.

Stor interesse fra USA

HOLOFIT fungerer ved at forbinde til træningsmaskiner via bluetooth eller en sportssensor. Med appen og et par virtual reality-briller åbner sig en helt ny verden fyldt med alverdens øvelser og sportsgrene at dyrke.

Nyskuddet er ikke gået ubemærket hen, fortæller Stifteren og CEO i HOLODIA, Shahin Lauritzen, der melder om stor interesse for platformen – særligt fra USA, hvor størstedelen af brugerne kommer fra.

“En almindelig tur på løbebåndet kan godt virke lidt kedelig, allerede inden man kommer igang. Vores brugere fortæller, at de motiveres af at komme med på en rejse og blive en del af en storytelling i VR. Og gevinsten er, at de opnår bedre resultater med deres træning. Oplevelserne er virtuelle, men resultaterne er reelle,” siger Shahin Lauritzen.

Og han er overbevist om, at virtual reality inden for fitness bliver en fast del af fremtiden.

“Nogen siger, VR isolerer folk, men vi er overbeviste om, at det binder folk tættere sammen. Hvem havde forestillet sig for år tilbage, at det kunne være muligt at løbe en tur med sine venner og familie på den anden side af kloden,” udtaler Shahin Lauritzen.

FLERE FRA COMMUNITY