Microchips på dagsordenen: Det er blevet et spørgsmål om sikkerhedspolitik

This post is also available in: English

Med Europas plan om at fordoble sin produktion af mikrochips inden 2030, åbner der sig et kæmpe marked, og en ny tid for dansk produktion på området.

Mikrochips udgør en nøgleteknologi i det digitale samfund, og dermed også en afgørende faktor for Danmarks sikkerhedspolitiske position. Med en stigende afhængighed af de små enheder er det afgørende for Danmark, at sikre både adgang til og kontrol over mikrochip-teknologien. En selvstændig og sikker produktion er ikke blot et spørgsmål om økonomisk vækst, men et spørgsmål om forsyningssikkerhed.

“Mikrochips spiller en kritisk rolle i Kamstrup’s Smart Metering produkter, og det er således afgørende med høj forsyningsstabilitet for at kunne sikre stabil produktion samt pålidelige leverancer til vores kunder. Der er øgede risici i den globale samhandel både på kort og længere sigt, og der er i den europæiske region brug for et stabilt og effektivt alternativ til de kendte Østen-dominerede forsyningskæder af mikrochips. I samspil med dansk know-how og forskning vil reel europæisk/dansk produktion af mikrochips både kunne sikre høj forsyningssikkerhed og mulighed for vækst og konkurrencefordele for dansk erhvervsliv. Som dansk virksomhed støtter vi op om initiativer der sikrer forskning og et dansk økosystem for mikrochips,” Siger Carsten Kusk, sourcing Vice President i Kamstrup.

Takeaways fra workshoppen

Den 27. februar blev der afholdt åben workshop i Aarhus, hvor omkring 100 repræsentanter fra universiteter, industrien og offentlige beslutningstagere.

Aarhus Universitets, Insitut for Elektro- og computerteknologi havde i samarbejde med Dansk Industri, Force Technology og Uddannelsesministeriet sat scenen til at forme fremtidens mikrochip-landskab. Der blev blandt andet diskuteret, investeringsmuligheder, international samarbejde, nye teknologier på området og strategi for forretningsudvikling og forskning for fremtidens industri.

Repræsentant for Dansk Industri, Lars Rasmussen skriver på sin LinkedIn:

Det er vigtigt at have en ambitiøs dansk plan for deltagelse i EU’s mikrochips lov. Det åbner op for en mulighed for at udvikle det danske mikrochip-økosystem inden for sektorer såsom energi, sundhed og avancerede teknologier som kvanteteknologi.

Der kræves en langsigtet strategi, hvor der er fokus på uddannelse, forskning og industriudvikling. Hvor prioritereingen bør være nicheormåder, hvor Danmark i forvejen har en styrkeposition.

Finansiering er afgørende for dansk deltagelse i EU’s mikrochips lov. Der er en stor efterspørgsel efter målrettet finansiering til innovation og en ønske om statsstøtte til at opretholde og udvikle vores nichekompetencer. Muligheder for at bringe pilotlinjer hjem, herunder i relation til fotoniske kvantechips, bør sikres.

Det er vigtigt at se på uddannelsessystemet og styrke undervisningen i mikrochips. Der er stor efterspørgsel i industrien efter kvalificeret arbejdskraft. Mikrochips er blevet et emne for sikkerhedspolitik. Det er afgørende, at vi adresserer en foranderlig verden og afklarer adgangen til finansiering og investeringer. Der bør være klare regler for internationale samarbejder og hvad der kan samarbejdes om.

---

Hvad er EU’s mikrochips lov?

Der blev produceret 1 milliard mikrochips globalt i 2020. Kun 10% blev produceret på det europæiske marked.

Forordningen “European Chips Act” har til hensigt at styrke Europas konkurrenceevne og modstandsdygtighed inden for halvlederteknologier og skal bidrage til at opnå følgende tiltag.

• Styrke Europas forskning og teknologilederskab mod mindre og hurtigere chips.

• Etablér et rammeværk for at øge produktionskapaciteten til 20% af det globale marked inden 2030.

• Opbygge og styrke kapaciteten til at innovere inden for design, produktion og emballering af avancerede chips.

• Udvikle en dybdegående forståelse af de globale halvlederforsyningskæder.

• Tackle manglen på færdigheder, tiltrækning af ny talent og støtte fremkomsten af en kvalificeret arbejdsstyrke.

Forordningen blev godkendt fra Parlamentet samt det europæiske råd og trådte i kraft den 21. september 2023.

---