IoT-devices har brug for at kunne snakke med internettet uanset hvor i verden, de befinder sig. Og det er netop til det formål, at det danske startup Onomondo har udviklet en unik løsning, der går på tværs af over 700 mobiloperatører globalt. Det betyder, at IoT-enheder nemt og sikkert kan anvendes på tværs af kloden uden risiko for problemer med permamt roaming, dårlig datasikkerhed eller tunge forretningsmodeller, hvor et hav af forskellige data-aftaler skal indgås.
Som en hybrid mellem udvikler og netværskteknologi og global netværksoperatør har Onomondo på bare seks måneder fået 150.000 IoT-enheder på kontrakt. Og det har sikret dem en større millioninvestering fra Inqvation, der både er investor og driver iværksættermiljøet Onomondo har hjemme i, samt en række erfarne, udenlandske business angelsEn angel investor er en velhavende person, der tilbyder penge, mentorskab og ekspertise til start-ups og nystartede virksomheder. De påtager sig risici for et More.
”Med styrkelsen af ejerkredsen og vores finansielle bagland sætter vi os for alvor i position til at komme iblandt de toneangivende spillere på området for IoT connectivity. Vi har allerede i dag et særdeles stærkt teknisk og kommercielt team, og med inQvations indtræden og nogle yderst erfarne kræfter i bestyrelsen er vi nu også klar til at håndtere de helt store kunder i vores industri – noget vi allerede har haft en tidlig succes med, og som vi nu for alvor skal accelerere,” siger Michael Karlsen, co-founder og CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More i Onomondo.
Store, internationale ambitioner
Bag Onomondo står de to garvede netværksprofiler Michael Karlsen og Henrik Aagaard, som hver især har godt 10 års erfaring inden for telekommunikation. I 2018 teamede de op med salgsveteranen Steen Boas Andersen, som tidligere har stået i spidsen for bl.a. netværks- og enterprisessalg hos Nokia og TDC.
De gode, tidlige resultater kombineret med et stærkt team betyder, at man også fra Inqvations side har store forventninger til Onomondo.
“Onomondo har til huse i vores IoT-hub, hvor jeg har kunne følge med i deres rejse. Her har jeg set, hvordan de altid eksekverer på det, de sætter sig for. Om det er en ny teknisk feature eller en kommerciel aftale, så eksekverer de på det. De har nu fundet en vinkel på deres forretning, som gør deres berettigelse yderst relevant,” siger Claus Zibrandtsen, der er CEO i Inqvation.
Ifølge ham har teamet tænkt stort fra den første dag de trådte ind af døren hos Inqvation, og de har formået at etablere et verdensomspændende netværk, der gør, at kunderne også er internationale fra start af.
“Når man møder et team som dem, skal man ikke lade muligheden gå forbi en. Jeg glæder mig meget til at arbejde tættere sammen med teamet og bidrage med viden inden for området, der giver dem det rygstød, de nu har brug for,” siger Claus Zibrandtsen.