You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Morten Bødskov sætter ord på udspil: Vi har et hul, vi skal have fyldt ud

Dansk Industri havde inviteret Erhvervsminister Morten Bødskov og Digitaliserings- og Ligestillingsminister Marie Bjerre til morgenmadsevent med startupøkosystemet.

Hvad betyder det nye iværksætterudspil for danske startups og scaleups? Det forsøgte regeringen at sætte ord på til et arrangement hos DI her til morgen.

Hvad betyder det nye iværksætterudspil for danske startups og scaleups? Det forsøgte regeringen at sætte ord på til et arrangement hos DI her til morgen.

Regeringens længe ventede udspil til en ny iværksætterstrategi i Danmark landede for få dage siden.

I udspillet lyder det bl.a., at Danmark skal være ”et iværksætterland i verdensklasse.” Men hvad betyder det konkret for danske startups og scaleups?

Det spørgsmål forsøgte Regeringen at sætte ord på, da Dansk Industri havde inviteret Morten Bødskov og Marie Bjerre til morgenmadsevent med startupøkosystemet.

”Det er to spor i det her udspil, som har været vigtigt for os: Aktiekultur og iværksætteri – herunder adgang til risikovillig kapital,” indledte Morten Bødskov.

En rapport fra Dansk Erhverv viste sidste år, at vi i Danmark har masser af gode startups. Men så snart, de vokser sig store, forlader mange af dem landet. Lige netop den problematik vil regeringen adressere med bedre adgang til kapital og en afskaffelse af ’fantomskatten’, forklarede Erhvervsministeren til eventet.

”Vi er rigtig dårlige til at få de små iværksættervirksomheder gjort store. Vi skal have virksomhederne til at vokse i Danmark og slå rod i Danmark. Vi skaber sådan set ret mange virksomheder i Danmark. Men så opstår der sådan et hul, når de skal være store virksomheder. Og det hul skal vi have hul fyldt op,” sagde Morten Bødskov.

Ligestilling kræver kulturændring

Det skabte bølger i mange dele af erhvervslivet, da en undersøgelse fra Dansk Erhverv viste, at blot 0,9 procent af kapitalfinansiering til iværksættere gik til kvindelige stiftere.

Også i regeringen har man tilsyneladende bidt mærke i resultatet.

”En stor bid af den iværksætterstrategi handler om kvindelige iværksættere. Vi har et problem med kvindeligt iværksætteri. 25 procent af iværksættere, der starter op, er kvinder. Men det er enormt svært at komme videre, fordi der er så mange barrierer, man møder som kvinde,” fortalte Digitaliserings- og Ligestillingsminister, Marie Bjerre. Hun fortsatte:

”Kun 0,9 procent af kvinde stiftere får funding. Det tal skal højere op.”

Ministrene henviste begge til, at man i udspillet lægger op til mere fokus på diversitet blandt iværksættere i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), Innovationsfonden og ATP.

Men nærmere kom vi det ikke. Og selvom der generelt var roser fra til udspillet, efterlyste både paneldeltagere og flere fremmødte konkrete, målbare målsætninger for diversitet og ligestilling i startupøkosystemet.

Problemet stikker dog dybere end noget, der kan løses med politisk hånd, mente Erhvervsministeren.

”Det her løser det jo ikke. Lad os være ærlige. Det kan være med til at flytte noget, men der er jo behov for en kulturændring.”

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY